30 procent af de frivilige idrætsledere har kunnet registrere et fald i deltagelse blandt de skolesøgende børn.

Ny undersøgelse: Længere skoledag presser foreningerne

30 procent af de adspurgte foreningsledere i en ny undersøgelse fra DGI fortæller, at der kommer færre skolebørn til idrætsaktiviteter i fritiden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DGI's formand Søren Møller mener, det er bekymrende, at skolereformen ser ud til at ramme foreningsdeltagelsen, hvis ikke skolen er opmærksom på samarbejdet mellem skole og fritid. "Vi ser en gul lampe blinke, og det er noget skidt. Derfor er det vigtigt at kommunen, skoleledelsen og skolebestyrelserne tager dette alvorligt. Skoledagen skal tilrettelægges, så børnene også har tid og lyst til at deltage i foreningsaktiviteter. Og det er vigtigt, at skolen er med til både at synliggøre foreningsaktiviteterne og at motivere til deltagelse. Når børn og unge først er holdt op med at gå til idræt, kan det være svært at få dem tilbage i idrætsforeningerne igen", siger Søren Møller til DGI.dk om undersøgelsen.

I seks procent af tilfældene kan foreningslederne berette om øget deltagelse, mens 54 procent siger, at den er uændret og 30 procent, at deltagelsen er faldende. De sidste 10 procent har svaret - "ved ikke" Den 12. november er der åbent samråd i Folketingets børne- og undervisningsudvalg, hvor netop skoleugens længde skal i spil.

Liberal Alliance kalder Antorini i samråd om reformslagside 

Læs hele undersøgelsen via linket til højre for artiklen.

Opdateret: 31.10 klokken 13.13 - tallene i undersøgelsen er rettet.

Læs mere

Læs hele undersøgelsen her.