Jeg var sammen med nogle politikere for nyligt. Her måtte jeg igen lægge ører til sætningen: ”Lærerne er sure. De skal bare tage ja-hatten på og se at komme videre”.

Mit svar til det var:

Lærerne ER kommet videre. Siden 1. august er der blevet undervist i de danske folkeskoler og mig bekendt flyder det ikke med døde børn derude. Lærerne har taget ansvaret på sig og gør hver dag det bedste, de kan. Men de underviser ikke på grund af reform og arbejdstidslov, men på trods af dem. I politikere har skabt et forum, hvor teori og praksis ikke hænger sammen og har givet os alt for lidt tid til gøre teorien praksisvirkelig. DET er vores virkelighed lige nu!

Og så til ja-hatten. Forestil dig, at du kom hjem efter en lang uge i Folketinget. Din kone siger: ”Vi bliver nødt til at tale sammen. Jeg synes, du er alt for meget væk og jeg er træt af, at du ikke rydder op efter dig”. Og dit svar til hende er: ”Du skal bare tage ja-hatten på og komme videre”. Så vil hun givetvis komme videre – men det bliver uden dig. Den slags bemærkninger er den sikre vej til at lukke af for al dialog og nok ikke dem, man ville få ros for hos parterapeuten.

I øjeblikket føres der debatter om offentligt ansattes ytringsfrihed i medierne. Vi ser eksempler på, at ansatte indkaldes til tjenstlige samtaler for at ytre sig om det, der ikke fungerer. Men…hvis vi ikke kan sige, hvor tingene kører af sporet, så er muligheden for justeringer ikke til stede. Er det ikke vores pligt at ytre os? Hvordan skal en skoleleder/forvaltning kunne justere på forhold, som de ikke kender til?

Skives kommunaldirektør, Per Mathiasen, udtalte for nyligt: "Man hører nogle gange, at en høj grad af åbenhed ses som en modsætning til det at være loyal over for sin arbejdsplads. Jeg mener, det forholder sig omvendt. Loyalitet overfor arbejdspladsen er at ville det bedste for arbejdspladsen, for borgerne og kollegerne. Det opnår man bedst gennem åbenhed og dialog. Også selvom dialogen kan være kritisk og påpege fejl og uhensigtsmæssigheder".

Derfor er verdenen udenfor skolen nødt til at forholde sig konstruktivt til den kritik, som lærerne har af de ting, som ikke fungerer. Og ikke se det som at ”Lærerne er sure”. Nej. Lærerne er loyale. Og det er noget helt andet!