"Billeder appellerer bredt til flere elever, og det handler om at få en faglig dialog om billederne, der både viser naturgeografi, kulturgeografi og samfundsgeografi", fortæller Andreas Bech, der er lærer på Bakkegårdskolen i Gentofte og står bag undervisningsmaterialet om klima.

Han har skrevet bachelorprojekt, om hvordan man bruger billeder i undervisningen i geografi. (læs via link til højre for artiklen)

"Billeder rummer en masse, man kan tale om. Man kan også bare nyde de flotte billeder. Men de lægger også op til at man taler om klimaløsninger på de udfordringer, vi har. Her er ikke tale om at male dommedagsbilleder, vi vil meget hellere have, at man taler om klimaløsninger. Vi ved, at verdenshavene kommer til at stige, og så er det vigtigste ikke, om det bliver 4 eller 5 meter men hvad vi kan gøre. Det er udfordringen. Kan vi gøre noget andet, end vi gør nu"?

Fly på solenergi

Billederne står Life Exhibition for. Det er Søren Rud og Stine Norden, der står bag Life Exhibition. De har tidligere arrangeret de store fotoudstillinger "Jorden set fra Himmelen", "100 steder at huske før de forsvinder" og "Københavnergrøn".

En af plakaterne er for eksempel et fly, der flyver på solenergi. Billederne viser forskellige løsninger, som lande,virksomheder og organisationer forsøger at bremse klimaforandringerne med.

Der er også en facebook-side, hvor Life Exhibition håber, at elever og lærere vil vise billeder af plakatudstillingen fra deres skole.

Skolerne kan desuden få besøg af en storyteller fra Care Danmark, der vil fortælle om klimaløsninger.

Plakaterne bliver sendt ud i forbindelse med den klimakonference, som IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) holder frem til 31. oktober i København.

Fagbegreber skal introduceres

Materialet er tænkt til geografiundervisningen i 7.-9. klasse, men Andreas Bech har også afprøvet det på en 5. klasse i natur/teknologi.

"Undervisningen bliver mere kaotisk på yngre klassetrin, men det er vigtigt at tale om de fagbegreber, der bliver introduceret. Billederne har en anden appel til yngre elever, men for alle handler det om nysgerrigheden. Vi kan altid tale om, hvor i verden er vi? Hvad kan vi se? Hvad tror vi, det handler om", spørger Andreas Bech.

Han fortæller, at klimaet først rigtig kom på dagsordenen i 70'erne. Først dér fik Danmark et Miljøministerium. Men dengang var undervisningen ofte præget af dommedagsprofetier og angst.

"Man skal selvfølgelig ikke være superoptimistisk, men vi skal videre end frygten. Dommedag kommer ikke, men meget bliver meget anderledes - og hvordan kan vi gøre noget ved de udfordringer, vi har og får? Hvad skal vi kræve af vores miljøpolitikere? For eksempel har vi lige fået at vide, at København fremover nok vil blive ramt af oversvømmelser flere gange om året, hvad kan vi så gøre ved de problemer, det giver"?

Den seneste charterferie

Et af billederne er et meget moderne fly. Det kan få eleverne til at tale om seneste charterferie, men læreren kan også spørge ind til, hvorfor det er problematisk, at flere og flere flyver meget. Og man kan tale om, hvordan man ellers kan transportere sig rundt.

Undervisningsmaterialet er blandt andet en samling af links og skal ifølge Andreas Bech ikke ses som et færdigt produkt men mere som nogle spørgsmål, der skal sætte gang i en samtale i klassen.

"Det er ikke et materiale, som eleverne selv kan arbejde med. Det kræver noget af læreren, men læreren ved jo ikke det hele. Der er ikke kun én måde at løse klimaproblemerne på. Samtidig er det vigtigt, at eleverne lærer om kildekritisk og har den vinkel med, når de arbejder videre", siger Andreas Bech.

Han fik i øvrigt Geografforbundets pris i år for det bedste bachelorprojekt.