"Med den nye overenskomst på folkeskoleområdet kan lærernes ressour-cer anvendes mere hensigtsmæssigt, så eleverne får størst mulig gavn afden samlede arbejdstid", skriver Christine Antorini i et svar til Enhedslistens undervisningsordfører

Antorini slår fast: Folkeskolen er kommunernes ansvar

"Folkeskolen er en kommunal opgave, og kommunerne har det fulde finansieringsansvar på dette område". Det skriver undervisningsministeren i et svar til Enhedslistens Rosa Lund, der har stillet Christine Antorini en række spørgsmål om finansieringen af folkeskole- og inklusionsreformen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De lovgivningsmæssige rammer, som folkeskolen skal fungere under, kommer fra Christiansborg. Herefter indgår regeringen en aftale med kommunerne om budgettet, og herfra er det op til kommunerne at drive skolerne. Lever de ikke op til aftalerne, "vil der blive taget kontakt med forligspartier, KL, kommuner, skoler og interessenter i øvrigt i forhold til at finde relevante løsninger".

Således lyder svaret fra Christine Antorini på Rosa Lunds skriftlige spørgsmål om, hvorvidt ministeren ser det som sit ansvar at sikre, at der er nok penge på landets folkeskoler.

"Som undervisningsminister er jeg med til at fastsætte de relevante mål og indholdskrav til folkeskolen og til at sikre, at der er sammenhæng mellem rammer og indhold, ligesom jeg medvirker til at opnå den højst mulige kvalitet inden for de givne rammer", skriver Antorini og fortsætter:

"Det er imidlertid kommunerne, der har ansvar for at udmønte lovgivningen og rammerne på en sådan måde, at de statsligt fastsatte krav kan realiseres".

Spørgsmålet er ét ud af ti, som Enhedslistens undervisningsordfører som medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 8. oktober stillede ministeren.

Vil ikke kommentere DLF-undersøgelse

I et andet spørgsmål har Rosa Lund spurgt til Antorini hvad hun synes om, at 40 ud af 97 kommuner ifølge en undersøgelse gennemført af Danmarks Lærerforening planlægger at skære i udgifterne per elev i 2015 - og 23 af kommunerne regner med, at der bliver mindre støtte til inklusion.

Antorini lover, at staten løbende følge op på, om de aftalte mål bliver nået, men vil ikke forholde sig til undersøgelsen.

"Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke finder, at den foreliggende undersøgelse giver grundlag for at vurdere, om de kommunale budgetter gør det muligt at implementere folkeskolereformen og indfri de fastsatte mål".

"Undersøgelsen baserer sig på et spørgeskema om budgetsituationen d. 15. september 2014, hvor langt hovedparten af de kommunale budgetter endnu ikke er vedtaget. Resultatet er således behæftet med betydelig usikkerhed", skriver hun.

Antorini ser derfor gerne, at drøftelser om folkeskolen sker på baggrund af officielle data som led i de aftalte opfølgningsprocesser.

Flere børn i klassen

Et af de tal, hun gerne forholder sig til, er, at klassekvotienten de seneste år har været stigende.

Det mener ministeren dog ikke er en hæmsko for inklusionsindsatsen, da ingen af de forskningskortlægninger ministeriet har fået udført "peger på, at mindre klasser vil styrke inklusion eller elever i særlige læringssituationer. Der bliver heller ikke peget på, at mindre klassestørrelser er med til at styrke det fagprofessionelle samarbejde eller forældresamarbejdet".

Tværtimod er det undervisningsmetoder og to-lærerordninger, der giver de bedste resultater, skriver ministeren. Hun vil på baggrund af en løbende afrapportering fra 12 kommuner følge, om kommunerne lever op til de aftalte mål for inklusionsindsatsen.

"Efter den seneste økonomiaftale vil denne dokumentation blive suppleret, så der bl.a. sikres bedre viden om resultater og effekter af prioriteringer på området", skriver Antorini.

Inklusion: Tvivl om ministeriets måling 

Forberedelse aftales lokalt

Rosa Lund har også spurgt til lærernes forberedelses- og efterbehandlingstid. Den, viser DLF-undersøgelsen, regner 41 kommuner med at skære ned på.

Det mener Antorini dog ikke bliver et problem i forhold til inklusion og implementering af folkeskolereformen.

Læs mere

DLF's budgetundersøgelse

Powered by Labrador CMS