Læsning i matematik og hjernens funktioner handler bogen Læsning i matematik om, skrevet af Bo Steffensen og Lisser Rye Ejersbo.

Brug tid på teksterne i matematikopgaver

Husk at matematiktekster er langsomme tekster. Giv jer tid til dem. Det var hovedindholdet fra tre oplægsholdere ved Danmarks Matematiklærerforenings konference om faglig læsning i dansk og matematik i Aarhus. Deltagerne diskuterede tekster fra flere opgaveeksempler.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

8 hedder "otte", men 80 hedder "firs". På dansk er der meget stor forskel på, om man skal læse et tal eller om man skal høre lyden af tallet - lytte. Talnavne på dansk er svære.

Dertil kommer, at nogle matematikopgaver er så svære at afkode, at opgaven for mange elever bliver et læseproblem og ikke et matematikproblem. Konteksten kan blive så uforståelig for eleverne, at de bare snupper tallene, de kan se, og lægger dem sammen i troen på, at de så har løst opgaven.

Lisser Rye Ejersbo og Bo Steffensen har udgivet bogen "Læsning i matematik", og de holdt oplæg om emnet på konferencen. De er begge uddannede lærere, og Bo Steffensen er desuden cand. mag. i dansk og kultursociologi og dr.pæd i børns læsning. Lisser Rye Ejersbog er cand. pæd. i matematik og har en ph.d i matematikdidaktik.

Man læser også i matematik

 

Læsning og forståelse i matematik handler om børnenes hjerner, om deres arbejdshukommelse og om deres forståelse af fagord og betydningen af forskellige hverdagsord, der bruges på en anden måde i matematikken.

"Læsning i matematik er lettere, når det handler om noget man kender. Jeg plejer at sige til børn, at de bare skal sætte "slik" ind i stedet for de ord, de ikke kender", siger Lisser Rye Ejersbo grinende.

Hun fortæller om talfornemmelse og talforståelse. Jo bedre talfornemmelse et barn har, jo bedre er talforståelsen også.

"Anna har 21 stykker slik og får 30 flere. Bo har 24 stykker slik. Hvem har flest? Den opgave - det overslag - det kan børn i børnehaveklassen klare".

Blog: Forståelse af matematik

 

Lær at sortere i teksten

Deltagerne får en opgave om at tegne en figur på et stykke ternet papir. Det går bedst for dem, der sidder i venstre side af salen. Det viser sig, at de to sider af salen har fået forskellige opgaver. Eller rettere den samme men skrevet meget forskelligt.

"Efter at have tegnet to på hinanden vinkelrette linjer hvoraf den ene er vandret af en længde på 6 kvadrater målt fra linjens skæringspunkt ……", står der i den opgave højre side af salen har fået. Det går tungt. Men i venstre side hedder samme opgave: "Fra punktet P skal du først tegne en vandret linje. Linjen skal gå 6 kvadrater ud mod højre. Linjens højre endepunkt kalder du Q….". Det går straks lettere.

Ofte indeholder tekstopgaver en masse irrelevante oplysninger, så det handler om, at elever lærer at vælge det fra, der er irrelevant og fokuserer på det relevante. Det, de skal bruge for at løse opgaven.

Flere tekstopgaver bliver debateret. Er det autentisk, hvis opgaven går ind i det narrative og handler om bamser på en skole? Er det rimeligt, at en let matematikopgave bliver skjult i en lang svær tekst? Hvad er det egentlig, at eleverne skal lære?

Læsning i matematik er at lære at afkode. Eleverne skal udvikle færdigheder i at afkode og læse matematiske problemstillinger herunder finde og aflæse relevant information, fortæller Lisser Rye Ejersbo.

Blog: Læsning i matematik

Oplægsholderne lægger også op til debat om fagord.

"Adderer I med 2. klasse eller plusser I? Man kan sagtens lære børn fagudtryk, de synes nye underlige ord er sjove. Derfor kan man sagtens addere og ellers som et minimum lægge sammen".

Fortæl om bogens opbygning

Kirsten Søs Spahn er pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler i København. Hun er uddannet lærer, cand. pæd i matematik og har skrevet kandidatopgave om læsning og skrivning i matematik.

"Ord betyder noget forskelligt i hverdagssproget og i matematikken. Ord som "forhold", "normal", "potens", "funktion", "lægge sammen" og "gange" kan jo betyde forskelligt. Derfor skal eleverne have hjælp til at forstå matematikkens fagsprog og betydninger", siger Kirsten Søs Spahn og fortæller, at billeder ofte kan være en hjælp for eleverne til en forståelse - for eksempel af "at gange".

"Ofte læser eleverne ikke overskriften på en opgave. Den skal de lære at have fokus på, for den kan hjælpe dem til at forstå, hvad opgaven handler om".

Hun anbefaler lærerne at bruge tid på at fortælle eleverne om matematikbogens opbygning og layout. Det er vigtigt, fordi de forskellige materialer har så forskellige måde at stille opgaver op på.

"Opgaverne kan være ligegyldige, hvis de ikke har forstået dette".

Kirsten Søs Spahn viser en opgave. Et spørgsmål lyder: "En gruppe bestiller alle det samme på Birgers Burgerbar. Hvad har de købt, hvis regningen er på 296 kroner?"

Derefter står to tal mere med et spørgsmålstegn efter hver. Det vil sige, at der er tre opgaver her. Men det forstår eleverne ikke altid.

"Vi skal lære eleverne at bryde opgaven ned i punkter".

 

Lad elever oversætte for hinanden

Kirsten Søs Spahn viser et skema, hvor hun har brudt opgaverne systematisk ned i deltagere, processer og omstændigheder. Skemaet er udfyldt for en matematikopgave med en del tekst, og hun mener, at det er vigtigt en gang imellem at gøre det skematisk og derved lære eleverne at afkode opgaven.

Hun fortæller, at flere elever ikke ved, hvad det betyder at lave et overslag, at beregne eller registrere. Hvis de så skal "beregne forskellen i omsætningen fra dag til dag", giver det problemer. Og hvis de heller ikke kender ordet omsætning, bliver det svært. Hun har testet det på en gruppe elever, og haft gode erfaringer med at eleverne "oversætter" for hinanden. De, der kan, forklarer fagordene for de andre i klassen. Det kan give en god snak i klassen om ord og begreber.

På de yngste klassetrin kan man tale matematik med eleverne, og de kan komme med matematiske ideer. Fra mellemtrinnet kan man foruden at tale matematik også skrive.

"Eleverne bliver engagerede i aktiv læring og får ejerskab til det, de er i gang med. Samtidig kan de skrive både til deres klassekammerater og til deres lærere. Man kan også sætte eleverne til to og to at se på, hvad de tror, forfatterne har ønsket at eleverne lærer i matematik. Det giver en god snak i klassen", siger Kirsten Søs Spahn.

"Husk at matematiktekster er langsomme tekster, men de bliver ofte læst for hurtigt. Så giv jer god tid til dem".

Powerpoint fra konferencen på dkmat.dk Link til højre for artiklen

 

 

Læs mere

Powerpoint fra konferencen på dkmat.dk

Powered by Labrador CMS