Debat

Færre sløjdtimer, flere bøller...

Søren var ikke specielt god til matematik, han blev gal når regnestykket ikke gik op og han kunne finde på at kaste med både blyanter, sakse og stole når det gik helt forkert for ham. Det samme skete også nogle gange i dansktimerne, i historie og religion gik han bare, eller satte sig til at høre musik.. Men....

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søren var altid lidt af en bølle - det var også fordi, at det hele var lidt svært, så syntes han at de andre drillede ham eller syntes at han var dum, hvis han ikke kunne regne matematikopgaven ud. Det blev værre i de større klasser, hvor han hurtigt mærkede at han var en del bagud og til sidst var han egentlig lige glad med at lære matematik og dansk og han var lige glad med at han forstyrrede de andre i timerne - de kunne jo nok finde ud af det alligevel - nørder. 

Søren fik ny lærer i 8. klasse, hun så på Søren med helt andre øjne og forsøgte at hjælpe ham så godt hun kunne - det gjorde de andre jo egentlig også, men ikke på samme måde. Efter nogle måneder virkede det som om at hun var blevet træt af at hjælpe Søren, hun kom i hvert tilfælde ikke lige så meget ned til hans bord som hun gjorde i starten - det gjorde Søren lidt frustreret og da hun så ligefrem indkaldte til samtale med hans forældre, blev han både sur, ked af det og frusteret - nu havde hun også opgivet ham - øv! 

Til samtalen sprøger læreren om Søren vil have sløjd hver mandag, i stedet for engelsk, som Søren også var bagud i. Søren forstod ikke helt hvorfor, sløjd var sjovt nok, men det blev han jo ikke bedre i skolen af. Han forældre takkede ja til tilbuddet, det gjorde Søren selvfølgelig også - for det var jo sjovt at bygge ting i sløjd. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Sløjdtimerne startede og Søren følte sig udfordret allerede fra start - nogle gange skar han forkert og skævt og måtte starte forfra - læreren hjalp ham - men kun lidt. Søren havde valgt at han ville bygge en kanon, her skulle han jo både arbejde med træ og med metal. Da dagen kom, hvor kanonen var færdig, rendte han stolt op til den lærer der havde henvist ham til flere sløjdtimer - han hev i snoren og kanonen virkede - dog uden lyd, men den virkede som en kanon skal. 

Han var glad og stolt og uden han tænkte over det, havde han skabt en større tro på sig selv og hans kunnen - i løbet af de næste mange måneder lavede Søren mange forskellige projekter i sløjd - det var et fri-sted for ham. Han gik forresten også fra 00 til 4 i stilskrivning, og fra -3 til 02 i matematik. 

Powered by Labrador CMS