Lærer Thomas Goldschmidt og hans kone overvejede at bede dagplejemoren holde et kvarter længere åbent kun for deres skyld.

Mange lærere kan ikke længere hente deres egne børn

63 procent af de lærere, der plejede at hente børn om eftermiddagen, må nu involvere andre i afhentningen. Det viser en ny undersøgelse. Flex-tid gør det lige nøjagtig muligt for lærer Thomas Goldschmidt at nå lukketiderne i hans to børns institutioner.

Publiceret

Undersøgelsen

'Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernesarbejdsliv' er foretaget af Scharling Research forfagbladetFolkeskolen

924 personer er forsøgt kontakten.

503 har svaret.

Svarprocenten = 57,6.

Besvarelserne er afgivet mellem 15. og 24. september

Ifølge undersøgelsen har 73 procent af lærerne som udgangspunktfuld tilstedeværelse på skolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Har du måttet involvere nogen i at hente dine børn pga. tilstedeværelsespligten"?

Sådan er Folkeskolens lærerpanel blevet spurgt i en ny undersøgelse, og af den gruppe, der sidste år stod for børneafhentningen, svarer hele 63 procent, at den fulde tilstedeværelse på skolerne betyder, at de nu har måttet involvere andre i at hente deres børn.

Lærer på Eggeslevmagle Skole i Slagelse, Thomas Goldschmidt, er en af dem, der er særligt udfordret i forhold til at nå både dagplejemoren og børnehavehavens lukketider.

"Men heldigvis må vi flexe mellem 7 og 17 på vores skole, så hvis jeg bare møder ind kvart i otte, kan jeg gå 15.45 og lige nøjagtig nå at være hos dagplejemoren klokken 16.15, hvor hun lukker", fortæller Thomas Goldschmidt, der har cirka 25 kilometer fra skolen til sine to børns institutioner. Efter at have hentet sin datter hos dagplejemoren, henter han sin søn i børnehaven ikke langt derfra.  

Thomas Goldschmidts kone, der er sygeplejerske arbejder godt nok på nedsat tid, men hyppigt overarbejde forhindrer hende i at være den, der henter børnene.  

Da det endnu var uvist for lærerne på Eggeslevmagle Skole, hvilken fleksibilitet de ville få under den nye arbejdstidslov, overvejede Thomas Goldschmidt og hans kone da også at bede dagplejemoren holde et kvarter længere åbent for deres skyld.

"Vi ville også kunne involvere vores forældre, men det er jo langtfra alle, der har den mulighed", siger Thomas Goldschmidt, der har været lærer i 8 år.  

Dybt frustrerede lærere: Loven hindrer os i at nå vores arbejde 

"Mine egne børn betaler prisen"

På samme måde som Thomas Goldschmidt peger en lærer i undersøgelsen også på flekstiden som den, der får familielivet til at hænge sammen i den nye lærerhverdag. I undersøgelsens kommentarfelt skriver hun:

"For mig fungerer den fulde tilstedeværelse kun, fordi jeg til en vis grad selv har måttet lægge min forberedelsestid - jeg møder f.eks. kl. 7.15 flere dage. Min mand kan også flekse, så det fungerer at få hentet og bragt vores børn på 5 og 6 år. Jeg går dog og overvejer at bruge noget af min overskydende barsel næste år til at gå ned i tid. Jeg ser jo aldrig mine børn, der skal ligge i deres seng kl. 18.30 - to timer senere, end vi kom hjem". Hun tilføjer, at hendes transporttid til og fra arbejde er en halv time.

En anden lærer beskriver ligeledes, hvordan reformen og den ny arbejdstidslov har betydet et underskud af hverdagssamvær med egne børn: 

"Mine egne børn betaler prisen. De afleveres tidligere. Hentes senere. Fedt at have fri om aftenen og i weekenderne. Men der er mere pres på i hverdagene og mindre tid sammen med dem. Før kunne forberedelsen være når de var gået i seng".

Egne børns fritidsaktiveter, tandlæge- og lægebesøg bliver også vanskelige at nå. "Det er i det hele taget svært at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen", konkluderer en lærer.  

Lærere med småbørn frygter 42 timers skoleuge