"Min undersøgelse skal ikke stå og samle støv. Mit hjerte banker for børn og unge, som ikke modtager den hjælp, de har brug for", siger Arash Skelberg.

Nyt kursus sætter spot på psykiske lidelser hos elever med indvandrerbaggrund

Der er langt mellem unge med indvandrerbaggrund i specialtilbud til autister. Det påviste socialpædagog Arash Skelberg for otte måneder siden. Nu er han parat med et kursus, hvor blandt andre lærere kan få indsigt i arbejdet med psykiske lidelser blandt børn og unge fra etniske minoriteter.

Publiceret Senest opdateret

fakta om kurset

Kurset "Psykiske lidelser i et interkulturelt perspektiv"handler om problemstillingerne i arbejdet med etniske minoritetsbørn, unge og voksne med psykiske lidelser og generelle handicap.Kurset giver indsigt i potentielle udfordringer iforældresamarbejdet, konkrete værktøjer og inspiration tilforbedret kommunikation med de unge såvel som deres pårørende:

  • Hvad er interkulturelle kompetencer, og hvorfor er det vigtigti forældresamarbejdet?
  • Kulturforståelse i praksis
  • Handicap- og sygdomsforståelsen i etniskeminoritetsfamilier
  • Erkendelse og anerkendelse af psykiske lidelser
  • Religion som identitetsskabende værdi. Ære, skam og tabuer
  • Interkulturel kommunikation. Hvordan skabes et konstruktivt ogtillidsfyldt samarbejde med etniske minoritetsforældre?

Det er tanken, at kurset foregår lokalt, for eksempel i enkommune eller på en skole. Det varer en eller to dage afhængig afens ønsker. Undervisere er socialkonsulent Arash Skelberg, der tildaglig arbejder med unge og voksne med blandt andet Asperger ogADHD i BOAS Mentor på Frederiksberg, og Jamilla Jaffer, som ejerkonsulentfirmaet Con3bute og er forfatter til bogen "Hassen ogGrete - inklusion i folkeskolen".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overalt i verden er der risiko for, at børn fødes med en autismeforstyrrelse, og forskning peger på, at risikoen er forhøjet, når forældrene kommer fra et uland. Alligevel er der langt imellem unge med indvandrerbaggrund i danske specialtilbud om autisme.

Det fik iranskfødte Arash Skelberg øje på, da han i januar 2013 begyndte at arbejde med unge aspergere i Boas Mentor Hovedstaden under Den Sociale Udviklingsfond, som er en nonprofit erhvervsdrivende fond. Han satte sig derfor for at afdække, hvor omfattende underdiagnosticeringen er blandt børn og unge fra etniske minoriteter.

Autister med indvandrerbaggrund findes stort set ikke i specialtilbud til unge

Arash Skelberg fandt frem til, at d underdiagnosticeringen bunder i to årsager, som går hånd i hånd. For det første er der familiens baggrund, struktur og handicapsyn. For der andet er der berøringsangst og manglende viden om unges interkulturelle baggrund blandt lærere, pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere.

Et barn skal have hjælp uanset navn

Nu har Arash Skelberg udviklet kurset "Psykiske lidelser i et interkulturelt perspektiv", hvor lærere og andre fagfolk kan blive klogere på, hvordan de går til børn og unge og deres pårørende fra etniske minoriteter, når de har mistanke om, at barnet har for eksempel ADHD, autisme eller OCD.

 

"Min undersøgelse skal ikke stå og samle støv. Mit hjerte banker for børn og unge, som ikke modtager den hjælp, de har brug for. Rapporten peger på, at der eksisterer en berøringsangst blandt fagfolk, som bunder i usikkerhed over for det interkulturelle, og det skal vi gøre noget ved", siger Arash Skelberg.

Usikkerheden gør, at fagfolk er bange for at blive skældt ud og kaldt for racist, hvis de lufter en mistanke om, at et barn med indvandrerbaggrund har en psykisk lidelse. Samtidig har de måske medlidenhed med familierne, fordi de er hårdt ramt i forvejen.

"Alt det får fagfolkene til at træde tilbage, men det er ikke konstruktivt, hvis lærere, pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere ikke reagerer, som de skal, fordi de føler sig handlingslammet. Uanset om et barn hedder Søren, James eller Mohammed, har vi pligt til at løse opgaven".

Indvandrerfamilier kender ikke mulighederne for at få støtte

Arash Skelbergs fokus ligger på familier, som er dårligt integreret og taler dårligt dansk og derfor har svært ved at kommunikere med fagfolk.

"Fagfolk kan være nok så dygtige til at hjælpe børn og unge med sociale udfordringer, men de har brug for at vide, hvad det kræver af værktøjer at møde en interkulturel familie og få den til at samarbejde med barnet", siger han.

Fagfolk skal blandt andet være bevidst om, at det sociale sikringssystem i Danmark er markant anderledes end det, familierne kender fra lande som Tyrkiet, Somalia og Iran.

"Vi er nødt til at møde familierne der, hvor de er, og forklare dem om mulighederne for at få støtte på en måde, så de forstår det. Det nytter ikke at møde dem med socialrådgiversprog som 'Du har en søn med en diagnose, så du er berettiget til…' Man er nødt til at skære ud i detaljer, hvad det er for en hjælp, barnet konkret kan få, så familien kan følge med", siger Arash Skelberg.

Ånderne har overtaget barnet

Man skal også være klar over, at forældre ikke nødvendigvis erkender, at deres barn har en psykisk lidelse.

"I nogle kulturer mener man, at ånderne har overtaget barnet, hvis det opfører sig mærkeligt. Her skal familiens holdninger bearbejdes, så de får en forståelse af, at de skal stille rimelige krav til barnet", siger Arash Skelberg.

Det er lettere at forholde sig til et fysisk handicap, men også her kan det være nødvendigt med en holdningsbearbejdelse.

"Hvis forældrene opfatter handicappet som en straf fra Gud, handler det for dem alene om at give barnet omsorg, hvor vi siger, at der er en vej til større livskvalitet, hvis vi hjælper barnet til at udvikle sig. Vi skal tilbyde en indsats med interkulturel viden og kompetencer i hjemmet, så forældrene kan få øje på, at den unge har mulighed for at leve et selvstændigt liv på et tidspunkt", siger Arash Skelberg.

Bedre at sætte ind med tidlig støtte

Det er vigtigt for lærere, at der bliver arbejdet med eventuelle skjulte diagnoser blandt elever med indvandrebaggrund, påpeger han.

"Kravet om inklusion betyder, at lærere i dag har elever med diagnoser i deres klasser. Hvis de så oven i hatten har børn, som ikke får den fornødne hjælp, fordi de ikke har fået en diagnose, bliver det meget vanskeligt at gennemføre undervisningen".

I dag får man ofte først øje på, at drenge med indvandrerbaggrund har ADHD, når de er 14-15 år og bliver taget for kriminalitet.

"Så kan man gå tilbage og se, at de har haft massive problemer i skolen, og laver man en udredning, viser det sig, at de har ADHD. Der er ingen grund til at vente med udredningen, til skaden er så stor, at man er nødt til at anbringe den unge på en dyr social institution, når man kan sætte ind langt tidligere med udredning og pædagogisk i en periode", siger Arash Skelberg.

Powered by Labrador CMS