"Undskyld unge mand, I skal være i gården nu", siger lærer i 2.c Marianne Gaalaas. Sådan hedder hun normalt, men i denne uge har hun valgt at eleverne skal kalde hende Fru Steffensen, som er hendes mands efternavn.

"Og jeg er frøken, for jeg er ikke gift", siger kollegaen i den anden klasse. "Men det taler vi ikke om, for hun har to børn", lyder det fra fru Steffensen med et glimt i øjet.

Det er mandag morgen. Klokken nærmer sig otte. Og eleverne er forberedte på, at de skal stille op i rækker i skolegården. Nogle har vandkæmmet hår, andre har taget slips på. Mange står parat med et rødt æble i hånden, som de brænder efter at aflevere til læreren. Mundvigene kæmper med ikke at ødelægge fru Steffensens stramt formede mund. De spillende øjne står ligeledes i kontrast til den høje knold og det lange spanskrør, der hviler i hendes hånd. Fru Steffensen troner for enden af en urolig formation af 2.c, mens forældre foreviger øjeblikket med knipsende smartphones. Alle fryser, og venter utålmodigt på, at klokken ringer kvart over otte ind, så de sammen kan marchere op mod deres klasseværelse, der ikke ligner sig selv i denne uge.

200-års fejring presset af den nye skolehverdag

Alle borde vender mod den grønne tavle. Eleverne skal sidde to og to, og hvis man vil sige noget, må man rejse sig og stå ved siden af sin stol. Væggene er prydet af gamle anskuelsestavler, som lærerne har fundet på skolens loft. Og i et hjørne troner en udstoppet stork. 

Det er ikke kun klasseværelset, der ser anderledes ud mandag morgen. Fru Steffensen og hendes kollega Jens Rødgaard har også tilpasset deres udseende den gamle skole. Hr. Rødgaard har lånt sin onkels grå jakkesæt og fru Steffensen har lang nederdel, hvid skjorte og en stram vest på.

"Normalt har jeg t-shirt og cowboybukser på. Det er tydeligt, at eleverne reagerer helt anderledes i dag. Normalt siger de 'hey' - nu er det 'godmorgen'", siger hr. Rødgaard. "Det var nemmere dengang at være lærer, man skulle ikke kæmpe sig til autoriteten - den var der bare. Men vi laver meget sjovere undervisning. Vi er kommet meget langt".

Nye mål - gammel læringsstil Lærerne i 2. klasserne har besluttet, at de følger den undervisning, de normalt ville have i denne uge, men de underviser, som var det i gamle dage. Hvornår gamle dage er, har de ikke helt præciseret. Det er op til den enkelte lærer, hvordan undervisningen skal foregå.

Fru Steffensen står i dag for morgenbåndet i 2.c. Først citerer klassen "I Østen stiger solen op". Men da klassen begynder at synge, stopper læreren dem.

"Jeg bliver nødt til at standse jer. Det er en svag karakter og giver en skidt sangstemme at side ned. Rejs jer op, ret jer op og så synger vi 'I Østen stiger solen op' med rank ryg".

Eleverne ranker sig og synger lidt tøvende med på lærerens klare røst.

Jubilæet fejres i uge 41

"Du altforbarmede", udbryder fru Steffensen. Skraldespanden fra i fredags står og hørmer oppe ved tavlen. Wilma fra forreste række melder sig frivilligt til at gå ud med skraldet mod lovning om et ekstra kryds i fedtebogen. 

Wilma synes, den gammeldags skole fungerer rigtig godt.

"Når vi får ordet, skal vi først rejse os. Det er vi slet ikke vant til. Og det der med, vi skal stå op og synge morgensang. Det er også nyt. Jeg synes egentlig den gamle skole er bedst", siger Wilma.  

Alle elever deltager fredag

Egentlig skulle flere klasser på skolen have været med til at markere uge 41, som er den uge, hvor Undervisningsministeriet har opfordret til, at skolerne deltager i fejringen af 200-året for undervisningspligten i Danmark.

"Det kunne have været større, men det blev ikke helt så gennemført. Jeg tror, det handler lidt om vores arbejdstid. Tidligere kastede vi også over sådan en opgave og blev ved, til vi var færdige. Også selv om det betød, vi arbejdede i weekenden. Det gør man ikke helt på samme måde. Og det er lidt synd", siger hr. Rødgaard.

På fredag er hele skolen dog med til at fejre 200-års-jubilæet. Skolernes motionsdag bliver i år brugt til blandt andet at lege lege fra gamle dage. Men kun 2. klasserne får lov til at prøve den gamle skole hele ugen.

"De kan helt sikkert godt lide teaterlegen, men jeg ved ikke, om den kan bære hele vejen", lyder hr. Rødgaards vurdering.