Klara Korsgaard (tv) går på pension, og Lene Storgaard Brok tiltræder som ny leder af Nationalt Videncenter for Læsning

Vagtskifte på Nationalt Videncenter for Læsning

Læsning og skrivning er ikke bare tekniske færdigheder, læsning og skrivning er også medier for dannelse. Det mener den afgående leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Klara Korsgaard, og den tiltrædende leder, Lene Storgaard Brok.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle lærere - ikke kun dansklærerne - skal undervise eleverne i at læse. Altså: Fysiklæreren skal for eksempel lære eleverne at læse en fagtekst om fysik. Så bliver eleverne bedre til fysik. Og de bliver i tilgift bedre til at læse i det hele taget.

Det er banebrydende ny viden, og det er Nationalt Videncenter for Læsning, der har sørget for, at denne viden er blevet bragt til Danmark fra den internationale forskning.

Centret har også fragtet følgende læresætning hjem til Danmark fra førende udenlandske forskere: 'Jo mere eleverne skriver, jo bedre bliver de til at læse. Så lad dem skrive løs'.

Det er bare to eksempler på, hvordan Nationalt Videncenter for Læsning gennem de senere år har rykket på læseforståelsen og læsedidaktikken i Danmark, fastslog flere talere ved en reception i festsalen på Zahle i København i går, hvor centerets leder Klara Korsgaard, der nu går på pension, blev fejret.

Ny forskning: Danske skoleelever skriver mere end forventet

Lærestuderende skal lære læsedidaktik

Klara Korsgaard har været leder, siden centeret på initiativ af Undervisningsministeriet blev oprettet i 2006.  Hun var dengang underviser på læreruddannelsen og var fortørnet over, hvor ringe en rolle læsedidaktik spillede i læreruddannelsen.

Nu er dansklærerne betydeligt bedre klædt på til læseundervisningen, når de træder ud af professionshøjskolen som nyuddannede, påpegede en af talerne, udviklingsdirektør Alexander von Oettingen ved UC Syddanmark, der er formand for centrets styregruppe.

Så meget er sket, siden læsedidaktik blev sat højt på uddannelsesdagsordenen med oprettelsen af et nationalt læsecenter, tilføjede han.

Han havde desuden sympati for centrets læseforståelse. At læsning og skrivning ikke blot er bar teknik, men også er medier for dannelse.

Centret samler viden om læsning på ét sted

Flotte ord, men hvad kan lærerne egentlig bruge centeret til?

"De kan holde sig orienteret om læsning hos os", svarer Klara Korsgaard med et kølende glas vand i hånden.

"Den nyeste viden om læsning bliver jo samlet på centret.  Og det er hensigtsmæssigt. At der er ét sted i landet, hvor viden om læsning er samlet. Lærerne kan så bruge centret som reference. Og de kan gå ind på vores hjemmeside og se, hvad der er af nyt om læsning. Blandt andet ved at læse vores tidsskift", tilføjer hun.

Ny leder vil forstærke samarbejdet med læreruddannelserne

Ny leder af centeret bliver Lene Storgaard Brok, der har været tilknyttet stedet i flere år. Samtidig bliver centrets administration lagt ind under professionshøjskolen UCC i København. Førhen refererede centret til professionshøjskolernes rektorkollegium.

Men centret vil fortsat være nationalt, understreger Lene Storgaard Brok.

Hun vil fremover forsøge at forstærke samarbejdet med læreruddannelserne, fortæller hun.

Centret er vokset siden 2006. P.t. er seks-syv medarbejdere tilknyttet stedet. UCC kommer til at stå for de administrative driftsomkostninger, og centreret skal selv - som hidtil - skaffe midler til diverse projekter.

For tiden kører centret eksempelvis et projekt om skrivedidaktik på mellemtrinnet i samarbejde med fem skoler i Ishøj kommune. Skoleledere, læsevejledere og kommunens læsekonsulent udgør en netværksgruppe for projektet.

Læs mere om centret på www.videnomlaesning.dk