For halvandet år siden var der en artikel i Folkeskolen med overskriften "Børnene oplever ikke skole og sfo som to forskellige ting". Det var interview med lærere og pædagoger om Det Brede Læringsbånd, hvor eleverne i 0.-3. klasse mødte både lærere og pædagoger i klasselokalet, og hvor undervisningens mål for læring rakte ind i børnenes skolefritidsordningstid. Nu følger folkeskolen.dk op på artiklen fra dengang.

Børnene oplever ikke skole og sfo som to forskellige ting

Risingskolen er en af dengang seks skoler i Odense, der arbejdede med længere skoledage. Først var der tale om udvidet skoledag i Vollsmose-området, så hed det "Det Brede Læringsbånd". Det blev til "Den Sammenhængende Skoledag", der trådte i kraft et år før folkeskolereformen.

"Det har afgjort betydet, at det har været meget lettere for os at gå i gang med folkeskolereformen her i år, fordi vi tyvstartede", fortæller skoleleder på Risingskolen Johnny Rasmussen.

"Vi har arbejdet med skolepædagoger i undervisningen op til 6. klasse, engelsk i 1. klasse og valgfag i overbygningen med partnerskab med virksomheder. Men vi har udfordringer med den frivillige lektiecafe, med bevægelse i skoledagen og med forberedelsestiden. For hvor meget forberedelsestid skal en pædagog egentlig have, og hvordan kan en lærer have ansvaret for en opgave som pædagogen så udfører", spørger Johnny Rasmussen.

Han fortæller, at der er flere ting, der skal evalueres på. På Risingskolen opfatter de det første år i folkeskolereformen som en slags prøveår.

Lige nu er der en pædagog - der også er uddannet tømrer - der varetager sløjdundervisning i fire timer om ugen. Fordi skolens ene sløjdlærer døde pludseligt. Det er også pædagogerne, der står for den understøttende undervisning. Og så kniber det gevaldigt med ledelsestiden, fortæller skolelederen.

"Det hænger slet ikke sammen. Der er skåret så meget i ledelsestiden i Odense, og samtidig er der et krav om mere synlig ledelse, og at vi går kvalitativt ind i noget af teamsamarbejdet".

Pædagoger underviser alene i Viborg

Risingskolen har 620 elever, en stor specialafdeling, en tale-høre afdeling, en stor SFO plus en forårs SFO fra marts, hvilket betyder, at man er nødt til at ansætte nogle pædagoger ekstra i en kort periode.

Pædagoger og lærere vant til samarbejde

Både lærernes og pædagogernes tillidsrepræsentanter er enige i, at der er et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen. Og at indførelsen af folkeskolereformen har været lettere hos dem end mange andre steder, fordi de er vant til at arbejde sammen. Sådan har det været i 7-8 år.

"Vi fik planlagt en del de halvanden uge, inden eleverne mødte i skole. Ellers er en times forberedelse om ugen mellem lærere og pædagoger ikke meget. Ledelsen skal beslutte, om de fremover vil give noget forberedelse til pædagogerne. Hvis de kan finde økonomien til det", forklarer lærernes tillidsrepræsentant Adrian Kent Mikkelsen.

"Pædagoger og lærere taler forskellige sprog, så vi skal øve os i ikke at komme til at tale forbi hinanden. Men det går fint, fordi vi har samarbejdet i flere år. Vi føler heller ikke, at vi som lærere har et stort ansvar, for pædagogerne tager jo selv ansvar for de opgaver, som de har. Det fungerer fint, men det er ikke den allerbedste model. Jeg ville da foretrække, at det var lærere, der tog sig af den understøttende undervisning. Det hedder jo netop undervisning, så det ville give mere mening, hvis det var en lærer. Jeg tror, jeg bedre kan støtte op om undervisningen, fordi jeg er læreruddannet", siger han.

Adrian Kent Mikkelsen fortæller, at de stadig øver sig i, hvad understøttende undervisning egentlig er. Det Brede Læringsbånd var ikke helt det samme, for dér kunne pædagogerne selv planlægge deres opgaver. De behøvede ikke at være understøttende for undervisningen, som reformen nu kræver.

For eksempel har pædagogerne i understøttende undervisning arbejdet med eleverne om den vindbil, de skulle konstruere i sløjd. Er det bedst, hvis bilen er let? Eller er det bedre, at den er tung? Og hvordan kan man bedst fange vinden? Det har været en opgave i den understøttende undervisning.

"Lærerne skal have overblikket og ansvaret, så det er primært os, der beslutter. Men pædagogerne er gode til at komme med forslag, som vi selvfølgelig lytter til", siger Adrian Kent Mikkelsen.

Pædagog underviser i sløjd

På mellemtrinnet har Risingskolen fuldtids skolepædagoger, der ikke også er i SFO-delen. Ifølge skoleleder Johnny Rasmussen kunne de godt tænke sig at gennemføre det i indskolingen også, men ledelsen kunne ikke få det til at gå op, så de måtte opgive det i år.

"På mellemtrinnet gik det bedre op, fordi vi har mange klasser. Det giver et mindre underskud i forhold til bevillingen, men det må vi hente ind et andet sted", siger Johnny Rasmussen.

"Der er afsat en time ugentligt til fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger, men en time gør jo ingen sommer. Det er en svær ligning. Pædagogerne siger, at de mangler forberedelsestid, så det må vi evaluere senere. Hvor meget forberedelsestid skal en pædagog have? Det er et godt spørgsmål. Pædagogerne skal jo ikke stå for undervisningen, men hvis de får en undervisningsopgave forudsætter vi, at det er i tæt samarbejde med lærerne".

Næste år håber de, at der kan blive to timer til fælles forberedelse.

Hvordan tager lærerne ansvar for en opgave, der bliver udført af en pædagog?

"Ja, det er et svært spørgsmål. Det er jo fint, hvis de er der sammen, men ellers er det et svært spørgsmål. Så har de planlagt noget sammen, som pædagogen så udfører. Vi ser på det. Vi har også den pædagog, der har fire timer i sløjd. Han er uddannet tømrer, og vi har så besluttet, at den anden sløjdlærer superviserer ham og opholder sig i nærheden, når pædagogen har undervisning. Men det bliver jo faktisk pædagogens ansvar. Det skal vi have evalueret. Vi har gjort det som et nødstilfælde. Nød bryder jo alle love", siger Johnny Rasmussen.

Kan man pålægge en pædagog at leve op til Fælles Mål?

"Tja, det gør vi jo i dette tilfælde, og jo også i samarbejdet i den understøttende undervisning".

Næstved: Skoleleder tager ansvaret for sfo-pædagogers undervisning

Lærernes tillidsrepræsentant, der også er sløjdlærer, fortæller, at det ikke er optimalt, at en pædagog står for sløjdundervisningen.

"Det er den næstbedste løsning. Der er et meget begrænset udbud af sløjdlærere, og ellers skulle jeg tage alle sløjdtimer. Det er svært, når jeg også er tillidsrepræsentant og også har andre timer. Så jeg kigger med i de fire timer", siger Adrian Kent Mikkelsen.

Elever hopper et ord

Pædagogernes tillidsrepræsentant Evangelos Kallipolitis fortæller, at pædagoger og lærere har forskellige styrker og kommer med forskellige input til den understøttende undervisning. For eksempel går han ofte udenfor med eleverne i 1. klasse og tegner en stor regnemaskine på asfalten eller bogstaver. Så kan eleverne stave et ord ved at hoppe fra bogstav til bogstav eller de kan hoppe på regnemaskinen.

"Eleverne skal hjælpe hinanden, for så lærer de bedst. Jeg synes, vi er gode til at støtte op om hinanden lærere og pædagoger. Vi støtter op om hinandens profession. Vi ser tingene i forskellige perspektiver, men det giver den bedste udvikling for eleverne. Vi har prøvet det i mange år, så vi føler os trygge og konkurrerer ikke. Men det ville da være bedre, hvis pædagogerne selv havde ansvaret for de opgaver", siger Evangelos Kallipolitis.

Han har 13 timer ugentligt i skolen og resten i SFO. I lektiecafeen er pædagogerne også ofte alene med eleverne, men det ser han ikke som noget problem. Det er let nok at hjælpe eleverne med lektierne.

Skoleleder Johnny Rasmussen fortæller, at han allerede nu tror, at skolen vil revidere den understøttende undervisning til næste år.

"Sådan at lærere kommer til at stå for noget af den understøttende undervisning måske fra 5.-6. klasse. Fordi der er nogle fagdidaktiske ting, som pædagoger af logiske grunde ikke er uddannet til. Men lige nu er det kun på fornemmelsesstadiet, vi har ikke undersøgt det nøjere", siger Johnny Rasmussen.

Mange har arbejdet gratis

Tidligere lå Risingskolens lektiecafe på mellemtrinnet, men nu hvor den er frivillig og for alle giver den nogle udfordringer blandt andet med bustransport og hvornår cafeen slutter. Hvis elever går til fritidsaktiviteter og derfor ikke kan være i lektiecafeen, må de forvente at arbejde med lektierne hjemme.

Adrian Kent Mikkelsen fortæller, at han selv har tre børn, og at drengen i 4. klasse er meget træt og brugt, når han kommer hjem efter en lang skoledag.

"Der bliver stillet krav til eleverne hele tiden. Nogle har behov for afslapning ind imellem. Her på skolen hører jeg flere elever, der savner deres almindelige frikvarter, hvor de kunne spille bold 5-10 minutter. Det vil de hellere, fordi de selv kunne bestemme i de små frikvarterer. Nu er der skole fra klokken 8 til 11, hvor vi lægger aktiviteter ind, så det bliver styret af os og ikke af dem", siger han.

"Der er mange udfordringer i dette. Vi udfører det bedste stykke arbejde vi kan indenfor de rammer vi har, og de rammer ændrer sig jo hele tiden. En af de største udfordringer er forberedelsestid, som mine kolleger hele tiden fortæller mig, at de mangler. Det er svært at forberede alle timer nu, hvor vi har tvungen tilstedeværelse. Det tyder på, at nogle har arbejdet gratis de seneste år", siger Adrian Kent Mikkelsen.

"Jeg har været ansat på skolen siden 2008 og jeg har ikke oplevet andet end besparelser og nedskæringer. Det fylder. Tidligere var vi to lærere på i en del timer, fordi vi har mange tosprogede elever. Nu er vi alene eller i nogle timer en lærer og en pædagog på en klasse. Vi har en ledelse, der prøver at finde nogle rammer, vi kan være i, men de har jo en økonomi, der skal hænge sammen".