Sociale forskelle i børns kostvaner

Datagrundlaget for rapporten er Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2005-2008[i].  Analyserne viser, at der for drenge ses et klart mønster med mindst sunde kostvaner blandt børn af forældre med kort uddannelse og de sundeste vaner blandt børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse.

For pigerne ses kun få sociale forskelle. For det samlede kostindeks har piger af forældre med lang uddannelse bedre kostkvalitet. Forældrenes uddannelse synes således at betyde mere for drengenes kostvaner end pigernes. Rapporten har ikke nogen umiddelbar forklaring på dette fund[ii].

Rapporten slutter med konklusionen: ”Hvis den sociale ulighed i kostvaner skal reduceres kan en indsats for sundere kostvaner med fordel målrettes mere imod mænd og drenge, og især dem med kort uddannelse/forældre med kort uddannelse.…”.

Ny skolereform – nye muligheder?

Ønsker vi mere lighed i sundhed blandt piger og drenge på madområdet i skolen, er det nødvendigt at være opmærksom på ovenstående forskel i forhold til pædagogens og/eller lærerens pædagogiske og didaktiske overvejelser og valg i det daglige samvær med eleverne!

Det er min oplevelse og erfaring, at vi alt for ofte i den daglige praksis tyder til den hurtige – og nemmeste løsning, nemlig at arbejde med elevernes livsstil og livsstilsfaktorer. Når det drejer sig om at arbejde med levevilkår synes det straks sværere, at få denne del integreret i den daglige praksis. Levevilkårsdimensionen er her forstået, som de vilkår et barn/en elev lever og vokser op under generelt og ikke kun i skolen. Skolen er jf. fælles mål i ex. faghæfte 21 forpligtet til både at arbejde med livsstil og levevilkår[iii].

Udvikling af kompetencer som en mulig vej…?

Skolens opgave er undervisning, læring og dannelse. Et af mange dannelsesidealer er udvikling af elevernes ”handlekompetence”, som bl.a. i et sundhedsfremmende perspektiv indeholder følgende komponenter:

• Viden om og indsigt i sundhedsmæssige temaer og problemstillinger herunder indsigt i forandringsstrategier.
• Engagement dvs. at udvikle ressourcer, vilje og lyst til at fremme egen og andres sundhed.
• Visioner om en ønskværdig fremtid vedrørende sundhed, både i forhold til eget liv, fællesskabers liv og samfundet som helhed.
• Erfaringer med individuelt og kollektivt at påvirke og forandre på såvel livsstil- som levevilkårsfaktorer, der har betydning for sundheden samt evne til at overveje,

Handlekompetencebegrebet er jo ikke noget nyt begreb i det pædagogiske og didaktiske arbejde, - men når begrebet atter inddrages – denne gang i forlængelse af den nye skolereform – så hænger det sammen med, at vi, - efter min mening - slet ikke generelt i den daglige praksis med udvikling af børn og unges handlekompetence er nået frem til, at de har opnået erfaringer med individuelt og kollektivt at påvirke og forandre på såvel livsstil- som levevilkårsfaktorer, der har betydning for sundheden samt evne til at overveje, hvordan barrierer kan overvindes.

Der har ganske enkelt ikke været (givet) tid og plads til i den hidtidige daglige praksis, at eleverne har fået mulighed for at opnå disse erfaringer.

Men der er efter min mening fortsat håb!

Med indførelsen af den nye skolereform med nye tilgange til børn og unges læring – og samtidig en længere skoledag med bl.a. mulighed for fordybelse i timerne til understøttende undervisning, vil der være oplagte muligheder for at opøve elevernes handlekompetence på madområdet, så vi får udviklet ”mønsterbrydere” i forhold til social ulighed – bl.a. omkring mad- og måltidsvaner.

Der er masser af inspiration til denne opgave i de nye faghæfter, bl.a. i det nye fagformålet i madkundskab og det timeløse fag ”sundhed, seksual- og familiekundskabs fagformålet[iv]”[v].

I dette arbejde er det vigtigt at huske på, at det ikke er nok at gøre noget for eleverne. Det vigtigste er at gøre noget sammen med eleverne!

Held og lykke med udfordringen!

[i] http://www.food.dtu.dk/Publikationer/Ernaering/De_nationale_kostundersoegelser

[ii] http://www.kost.dk/social-ulighed-i-kostvaner-blandt-boern-og-voksne

[iii] http://ffm.emu.dk/maal-struktur/obligatoriske-emner/sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekundskab

[iv] http://ffm.emu.dk/maal-struktur/praktiske-musiske-fag/madkundskab

[v] http://ffm.emu.dk/maal-struktur/obligatoriske-emner/sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekundskab