Det er i korthed problemformulering og konklusion i Janni Frehr Sørensens bachelorprojekt "Det professionelle læringsfællesskab - et udviklingsorienteret teamsamarbejde" fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via. Det så på forhånd ikke ud til at være nemt at gennemføre projektet, for son Janni Frehr Sørensen skriver: "Inden jeg foretog interviewene og set i lyset af lærerkonflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening, havde jeg en klar hypotese om, at jeg med mit projekt og tilhørende temaer måske ville have startvanskeligheder ved at få interviewet til at dreje sig om, hvilke muligheder folkeskolereformen giver i forhold til samarbejdet om inkluderende skolekultur. Derfor var jeg meget optaget af, hvordan jeg som interviewer på en anerkendende måde kunne skabe et rum for på den ene side deres mulige indvendinger med folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen og på den anden side fastholde fokus på at se muligheder". Men det lykkedes og konklusionen er tydelig: Projektets analyse peger på, at udviklingen af et professionelt læringsfællesskab blandt lærere kan være en mulig vej at gå i bestræbelsen på at fremme en inkluderende skolekultur. "Den nye folkeskolereform giver gode betingelser for at videreudvikle teamsamarbejdet, herunder at øge lærernes samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i forhold til visionen om at øge inklusionen.  Det synes derfor at være særligt centralt, at lærerne i det professionelle læringsfællesskab har mulighed for at sætte fokus på professionsudvikling, herunder udvikling af en situeret professionalisme og en inkluderende specialpædagogisk tilgang. Lærerne må med udgangspunkt i den lokale faglige fortolkning af inklusion hele tiden forholde sig reflekterende og undersøgende til, hvordan inklusionen kan lykkes i forhold til elevgrundlaget," skriver Janni Frehr Sørensen.   Men der er et men. Noget tyder på, at der kan være udfordringer forbundet med udviklingen af et professionelt læringsfællesskab. Der kan opstå en uligevægt mellem skoleledelsens beslutninger i forhold til målsætning om et mere forpligtende samarbejde og lærerens selvbestemmelse: "Udfordringen kan særligt ligge i deprivatisering af lærernes undervisningspraksis, og i at være villige til åbne op for deres klasseværelser. Derudover skal lærerne anerkende hinandens ressourcer,  herunder anerkendelse af de lærere, som i nogle sammenhænge fungerer som vejledere med specialiseret viden, der kan understøtte teamsamarbejdets udvikling til et professionelt læringsfællesskab." Inklusion er et kollektiv anliggende, som ikke kan overlades til den enkelte lærer, peger Janni Frehr Sørensen på: "Det er essentielt, at skolens ledelse og medarbejdere i deres arbejde med at fremme en inkluderende skolekultur i fællesskab formulerer fælles visioner, målsætninger og handleplaner om den inkluderende praksis på skolen.    På denne måde er der større chancer for, at lærerne føler et medejerskab til processen, og er motiverede for at nå målene." Lærerne har en enestående viden, som er vigtig at inddrage, hvis inklusionen skal lykkes.  En måde, hvorpå man kan skabe et medejerskab til forandringen, kan være ved at lade lærerne arbejde med 4D-modellen og praksisfortællingen i det professionelle læringsfællesskab. Perspektivet i projektet er, at det er lærerne, som hver dag arbejder med eleverne ude i praksis. Af samme grund må læreren betragtes som en faktor, der har stor betydning for det inkluderende læringsfællesskab i klassen. Men projektet kommer ikke med bud på, hvilke tiltag der særligt kan være inklusionsfremmende for læringsmiljøet på et lærer-elev niveau. "Derfor er det også væsentligt at undersøge, hvilken viden og hvilke tiltag læreren kan benytte sig af inde i klasseværelset, der særligt kan være inklusionsfremmende i et læringsmiljø, som kan byde på mangfoldige og til tider komplicerede undervisningssituationer", som der står til slut.

Se hele projektet til højre under EKSTRA:  Det professionelle læringsfællesskab - et udviklingsorienteret teamsamarbejde.