Det bliver umuligt at fastholde kvaliteten i undervisningen. Det vil få store konsekvenser for mulighederne for at gennemføre folkeskolereformen, og det vil udfordre lærernes arbejdsmiljø, hvis de planlagte sparekrav i Guldborgsund bliver effektueret, fortæller kredsformand Henrik Hansen.

Der er tale om at spare cirka 10 millioner kroner i dette skoleår og omkring 22 millioner kroner hvert år frem til 2018.

Undgå udsultning af skolevæsnet

Den lokale skolelederforening har sendt et åbent brev til byrådet. Her skriver de, at byrådet har besluttet at samtlige 14 skoler skal bevares, og at Børn, Familie og Uddannelsesudvalget fortsat skal levere deres del af besparelserne. Skolelederne gør opmærksom på, at alle de forslag der er kommet i en høring "har det til fælles, at de udhuler kvaliteten i det arbejde, der foregår på skolerne i sådan en grad, at det er uforsvarligt og direkte i modstrid med byrådets eget ønske om at uddannelse skal være et indsatsområde".

For skolelederforeningen er der kun to muligheder, skriver de. At der ikke er behov for 14 skoler og at man åbner den skolestrukturdebat, som alle ved vil komme før eller siden - og så undgår at udsulte hele skolevæsnet.

Eller at man anerkender kommunens geografi og den beslutning, man har truffet om at bevare 14 skoler, men at man derfor fjerner sparekravet "således at vi kan levere fagligt velfunderede livsduelige borgere, som kan og vil tage en ungdomsuddannelse til glæde og gavn".

Skolelederne skriver, at ved at ændre skolestrukturen, vil man slanke ledelseslaget uden at gå på kompromis med fagligheden. "Intentionen i folkeskolereformen om at kunne give eleverne et alsidigt tilbud, vil bedre kunne efterleves. Nogle elever vil få længere transporttid, men man kan jo spørge sig selv, om man helst vil bruge 60 minutter på at køre til noget som er under lavmålet eller om man vil bruge 70 minutter på at køre efter kvalitet", står der i det åbne brev.

Faldende børnetal og ny skole

Kredsformand Henrik Hansen fortæller, at børnetallet i Guldborgsund er drastisk faldende.

"Skolerne bliver langsomt affolket, fordi børnetallet falder. Og det er ikke fordi mange går fra folkeskolen til privatskoler", siger han.

Set i det lys kører der også en debat i kommunen om det forsvarlige i den beslutning, byrådet har taget, om at bygge en helt ny skole i Nykøbing. Planerne var at slå to skoler sammen, men det viste sig at blive for dyrt, og derfor besluttede man i stedet at bygge en ny skole til eleverne fra de to. Men det har givet en voldsom debat at være i gang med at bygge ny skole, mens der skal spares på området og børnetallet falder, fortæller Henrik Hansen.

Sidste skoleår blev antallet af lærere skåret med 30 stillinger blandt andet på grund af  det faldende børnetal. Det blev klaret ved naturlig afgang, men med yderligere besparelser vil det gå ud over resursetildelingen, der skal spares på transport og på materialer.

Guldborgsundlærerformand frygter stor fyringsrunde

Konsekvenserne af de planlagte besparelser bliver ifølge Henrik Hansen, at det kommer til at gå ud over mulighederne for holddeling, hvilket er i direkte modstrid med intentionerne om endnu mere holddeling i skolereformen. Desuden vil det komme til at betyde, at pædagogerne i stedet for at stå for 50 procent af den understøttende undervisning skal stå for 70 procent. Lærerne får mindre forberedelsestid og mere undervisningstid, og arbejdet med inklusionen kommer under pres.

Ønsker debat om kvaliteten

Debatten om besparelserne på skoleområdet kører heftigt i Lolland-Falsters Folketidende. I et debatindlæg torsdag den 4. september må formand for Skolelederforeningen i Guldborgsund Brian Brodersen forklare, at skolelederne selvfølgelig ikke generelt ønsker at lukke skoler, men at man ønsker en debat om kvaliteten i kommunens undervisningstilbud.

Flere politikere - der i blandt borgmesteren - har skrevet, at argumenterne fra skolelederne er under lavmålet. Det får Brian Brodersen til at forklare, at politikerne i et vist omfang er i gang med at fodre skolerne med deres egen hale. For samtidig med at der er bevilget penge til nogle områder, er der skåret på yderligere områder, så reelt er der tale om besparelser - og at skolerne selv finansierer mange af de tiltag, der er tale om.

I et interview fremhæver Brian Brodersen, at skolelederne er skuffede over, at politikerne ikke ønsker en debat om kvaliteten i skolerne.