Bachelorprojekt

Læreren, ikke eleven, er didaktisk designer

Web 2.0-medier kan bruges til meget godt i danskundervisningen. Og eleven skal naturligvis spille en aktiv rolle, men det er forkert at se eleven som didaktisk designer, skriver Tina Vestergård i sit bachelorprojekt om litteraturundervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som så mange andre i skoleverdenen har Tina Vestergård Pedersen en forventning om, at undervisningen bliver bedre, eleverne mere motiverede, undervisningsdifferentieringen får bedre vilkår og nogle arbejdsopgaver lettes, fortæller hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC: Men hvad kan it - og i særdeleshed web 2.0-medier bidrage med, når man underviser i litteratur i dansk, spørger Tina Vestergård. Bliver eleverne faktisk mere motiverede Hvad kræver det af lærerens rammesætning og stilladsering af undervisningen? Og hvilke kompetencer har eleverne brug for i vidensamfundet? »Teknologien giver mulighed for nye læringsformer og læringsmiljøer, derfor handler det i høj grad om pædagogik og læring. Med de nye digitale muligheder følger også en række didaktiske udfordringer. Derfor kommer begrebet didaktisk design i spil. Men hvad er didaktisk design? Og kan det kombineres med den didaktiske relationsmodel, eller er der andre og bedre modeller, når man ønsker at inddrage web 2.0-medier i undervisningen?« Sådanne spørgsmål ledte frem til følgende problemformulering: »Hvordan kan web 2.0-medier kvalificere litteraturlæsningen, og hvordan udfordrer web 2.0 det didaktiske design af undervisningen?« »At inddrage web 2.0-medier i dansk undervisningen - og helt specifik i litteraturundervisningen i denne sammenhæng - giver mange fordele, der er med til at kvalificere litteraturlæsningen og det tilhørende analysearbejde,« skriver Tina Vestergård i sin konklusion. Web 2.0 tilbyder autenticitet, kommunikationsfællesskaber og brugergenerede projektmuligheder, og det kan ses som en resurse til at gå nye, alternative veje i litteraturarbejdet, mener hun. Det kan være noget af en udfordring for dansklæreren at bruge web 2.0-platforme, fordi de ikke er skabt til undervisning, »men jeg er blevet bekræftet i deres potentiale,« skriver hun. Relevant og meningsfuldt indhold - eller mangel på samme - har stor betydning for elevernes læringsudbytte, og web 2.0 kan være en resurse til at aktualisere et fagligt emne på en ny måde. Det kan motivere elever, fordi web 2.0 er en meningsfuld vej ind til det faglige indhold. Web 2.0 giver »mulighed for mange forskellige produktioner på grund af dens brugergenerede tilgang,« og det åbner for nye muligheder for samarbejde, for kommunikationsfællesskaber og for inddragelse af eleverne formelle og uformelle viden. Begrebet stilladsering har fået et comeback i skolen, blandt andet fordi det er svært for eleverne at tage medansvar for egen læring, skriver hun. Hvis nye arbejdsformer med web 2.0 skal give eleverne et optimalt læringsudbytte, er det særdeles vigtigt, at læreren stilladserer processen. Stilladsering har afgørende betydning for undervisningsdifferentieringen, fordi den handler om at udfordre den enkelte elev til at blive så dygtig som muligt. »Kombinationen af web 2.0-medier og danskfagligt indhold lader sig gøre på mange forskellige måder. Det viser et stigende antal udgivelser om emnet. Men det er vigtigt at reflektere over, hvad mediet kan bidrage i forhold til mål og indhold. It er ikke et mål i sig selv, men må betragtes som en resurse eller et redskab, der kan anvendes i undervisningen.« Inddragelse af web 2.0 kræver et grundigt didaktisk design af undervisningen, og her er det stadig læreren, der har eneretten, skriver hun. »Naturligvis har eleven en aktiv rolle i undervisningen og i læreprocessen, men det er forkert at se eleven som didaktisk designer. Det er med rette bedre at bruge Selander og Kress' udtryk elevens "læringsdesign".« Konstruktiv didaktisk design kan med fordel tage udgangspunkt i en didaktisk planlægningsmodel, mener Tina Vestergård.  »Mit udgangspunkt for planlægningen er den didaktiske relationsmodel, og min umiddelbare tanke er, at det ikke er noget problem at bruge den, selvom teknologien på mange måder har ændret undervisningen og måden, vi tænker og arbejder på,« skriver hun. Men hun er blevet klogere undervejs. »De to nye modeller didaktik 2.0 -planlægnings- og refleksionsmodellen og den e-didaktiske overvejelsesmodel giver inspiration og bidrager med gode overvejelser, men ingen af dem er en værdig afløser. Løsningen blev mit forslag til re-design af den didaktiske model, hvor jeg har ladet mig inspirere af de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs i udarbejdelsen af dette bachelorprojekt.« Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Web 2.0 og didaktisk design i danskundervisningen

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Powered by Labrador CMS