Den nye skolevirkelighed skal dokumenteres fortalte Gordon Ørskov Madsen.

DLF vil dokumentere den ny skolevirkelighed

DLF’s kongres har netop vedtaget en strategi for, hvordan medlemmerne skal hjælpes i lyset af den ny arbejdstidslov. DLF vil kæmpe for aftaler og hjælpe medlemmer, der arbejder i kommuner uden aftaler. En af vejene er at dokumentere lærernes arbejdsliv.

Publiceret

Kongresvedtagelse om videreudviklingaf strategien i lyset af lov 409

De overordnede mål for foreningens videre arbejde med udviklingaf strategien i lyset af Lov 409 er:

At medlemmerne har arbejdsmæssige rammer, så det er muligt atløse arbejdsopgaverne kvalificeret

At medlemmerne kan varetage og løfte det professionelle underklare, gennemskuelige og aftalte vilkår

At der er balance mellem medlemmernes professionelleforpligtelser og resurserne til gavn for arbejdsmiljøet

At medlemmernes professionelle status er høj og anerkendes

At sikre sammenholdet medlemmerne imellem

Foreningen igangsætter løbende initiativer, der involverer alleniveauer i foreningen. Initiativerne skal dels sigte modmedlemmernes behov i dagligdagen, dels sigte mod at understøttedagsordner lokalt som centralt, der kan forbedre de generellerammer, som medlemmerne arbejder inden for. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi vil dokumentere og vise virkeligheden. Vi skal konkret have fulgt op på, hvad der sker med undervisningstimetallet, med forberedelsen, med lærerens tid til at kunne løse opgaverne kvalificeret. Vi vil i samarbejde med kredsene følge op på de lokale aftaler, der er indgået", sagde formand for Overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen, da han fremlagde DLF hovedstyrelses bud på en fremtidig strategi i forhold til arbejdstidsloven- Lov 409. 

Gordon Ørskov Madsen lagde vægt på, at det DLF både skal lave kvantitative undersøgelser, men at også helt almindelige lærere, der fortæller deres historie er en del af det fremtidige arbejde. Målet er, at tillidsrepræsentanter, kredse og DLF centralt løbende sætter gang i initiativer, som hjælper medlemmerne i dagligdagen og samtidig arbejder for at forbedre de rammer, som lærerne arbejder under.

DLF's formand Anders Bondo Christensen understregede, at et stort mål er, at Lærerforeningen går sammen med KL og regeringen om at lave analyser af skolen.

"Men hvis de ikke vil være med, så laver vi det alene", sagde Anders Bondo.

 

Forskellige virkeligheder udfordrer DLF

Debatten om punktet viste, at der lærerne rundt om i landet arbejder under meget forskellige betingelser. Alle var enige om, at DLF har en stor udfordring med at hjælpe lærere i de meget forskellige virkeligheder, der findes.   

Lærernes fortællinger fra virkeligheden blev leveret fra kongressens talerstol og det fik Anders Bondo til at overveje, om foreningens indsats skal justeres.

"Vi rykker ud, når kommuner og kredse forhandler aftaler. Men vi skal nok flytte flere resurser over på de steder, hvor man har en rå lov 409", sagde han.

Fra næsten kaos til en god stemning

 Forståelig strategi ønskes

Formand for Rødovre Lærerforening Anders Liltorp mente, at hovedstyrelsens forslag til strategi var formuleret i Lærerforeningens sprog og han stillede et forslag om en ændring af teksten.

"Hvis jeg ikke var en del af systemet, ville jeg ikke ane, hvad det betød", lød hans anke.

En anden delegeret mente, at det var vigtigt, at også arbejdsmiljøet blev nævnt.

Hovedstyrelsen tog kritikken til sig og ændrede strategiteksten.

"Vi lagt vægt på, at det skal være initiativer, der løbende bliver sat i gang, men som involverer alle niveauer i foreningen. Det er ikke centralt i DLF i førerbunkeren, at alle initiativerne kommer fra.  Vi bliver nødt til at gøre det i et fællesskab, som forpligter alle", sagde Gordon Ørskov Madsen, da han præsenterede det forslag til foreningens videre strategi i lyset af den nye arbejdstidslov, som kongressen stemte for.