Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever (TMTM) er navnet på det samlede kursus- og matematikforløb. Det er en udvidelse af Tidlig Matematikindsats, som Metropol tidligere har kørt på en række skoler i Frederiksberg Kommune og på skoler ud over landet. Det handler om at tale matematik, sætte ord på, se mønstre og hjælpe nogle elever med at udfylde deres regnehuller. Men i udvidelsen handler det nu også om at udfordre de fagligt dygtige elever.

Man taler da sammen i matematik

En gruppe lærerstuderende fra Metropol er med i projektet og skal følge lærerne undervejs. De studerende skal observere og videofilme lærerne, gennemgå elevtest og skrive om udviklingen.

"Det nye er, at lærerne nu får nogle erfaringer med både de højtflyvende og de lavtflyvende elever", fortæller lektor Peter Weng, der er en af lærerne bag projektet. Sammen med lektor Lena Lindenskov fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har han skrevet bogen "Matematikvanskeligheder - tidlig intervention", som projektet bygger på.

Tidlig indsats i matematik spreder sig

"Mange lærere oplever, at de fagligt gode elever ikke kan stå distancen, at de måske er hurtige, men at man ikke ved, hvorfor de er fagligt stærke. Desuden får disse elever ofte mindre opmærksomhed fra lærerne, fordi de jo klarer sig fint. Men nu får lærerne nogle erfaringer med begge grupper af elever. De lærer mere om elevernes strategier i matematik", siger Peter Weng.

Lærerne løser selv matematikopgaver

Forløbet bliver fulgt af forskere. Eleverne er udtrukket blandt de 20 procent stærkeste og svageste fagligt set, men der er kun to af de såkaldt lavtflyvende elever og to af de højtflyvende, der får tilbudt det 12 ugers forløb. Her har lærerne en halv time med hver elev til ekstra matematik. Det afgørende er, at den ekstra indsats er kontinuerlig.

Lærerne har meldt sig i makkerpar fra hver skole, så de løbende kan sparre med hinanden. Matematikvejlederen skal også helst være involveret. Lærerne kommer fra folkeskoler, friskoler og specialskoler.

Skolelederne har underskrevet en kontrakt, så lærerne burde have timer til projektet.

Elever skal være glade i matematik

På lærerkurset på Metropol bliver kursisterne selv udsat for opgaver fra bogen om matematikvanskeligheder. De regner løs og diskuterer i makkerpar, for det er sproget om matematikken, der er vigtigt her.

"I skal ikke tro, I ved, hvad eleven kan. I skal spørge. I kan sagtens blive overraskede. Og I kan få spændende samtaler med eleverne. Især betyder nul meget for mange elever og hele uendelighedsbegrebet kan man også tale længe og med undren om", fortæller Peter Weng lærerne.

"Lærerne skal selv på kurset løse mange opgaver i problembehandling. For hvis de ikke kan det som lærere, eller hvis de synes, det er svært, så gør de det ikke med eleverne. Så det er ideen bag opgaverne her", forklarer han. 

Fedt at være matematiklærer

"Det er vildt fedt, at det her ikke bare bygger på en mangeltankegang, at de fagligt svage elever har brug for hjælp, men at vi lærer mere om de to grupper af elever. Og så er det i det hele taget en anden måde at undervise på ud fra materialet her", fortæller lærer og kursist Nikolaj Jørgensen fra Nordsjællands Skole i Helsinge.

Eleverne blomstrer op

"Vi skal ikke bare regne, men vi skal have hele samtalen med eleverne om matematik. Især dem der slet ikke har de samtaler derhjemme".

Nikolaj Jørgensen er på kurset med sin kollega Christel Kruchow. Hun fortæller, at det er rart både at få noget teori og noget praksis.

"Vi bliver smidt ind i elevens sted. Vi får de samme opgaver og dertil får vi meget mere. Jeg bliver her mindet om, hvorfor det er fedt at være matematiklærer. Samtidig er det dejligt at have en kollega at sparre med", siger Christel Kruchow.

På kurset aftaler de, hvornår de lærerstuderende skal komme ud til dem på skolerne.

Sproget i matematikken

Kursisterne får indskærpet, hvor vigtigt det er, at de er åbne overfor elevernes forskellige måder at tænke på. At de skal finde ud af, hvad der foregår i hovedet på børnene.

De lærer om elever, der arbejder som målerlarver eller som græshopper. Målerlarverne går i stå, skal have hjælp og går så videre, mens græshopperne springer fra stategi til strategi, prøver noget og kommer videre på den måde. Men de fleste mennesker har både elementer af målerlarve og græshoppe i sig.

4,8 millioner kroner til tidlig matematikindsats

Dagens teoriundervisning handler om matematikkens sprog - om uklart subjekt og uklart sprog. Det kan i opgaverne være uklart hvem, der gør hvad. "Sådan finder man perspektivtegningens midte" eller "i eksemplet fra før, skulle vi løse ligningerne", lyder nogle af eksemplerne.

Lektor Pia Beck Tonnesen fortæller, at der findes mange konstruktioner i matematik, spørgsmål kan være gemt inde i teksten og nogle ord har forskellige betydninger, om de bliver brugt i matematik eller i andre situationer i hverdagen.

"Jeg synes, det er fint, at vi i matematik er lidt abstrakte, og det kan vi godt lære eleverne. Jeg synes jo, det er smukt. Men lad os bruge mere tid på sproget i matematik, arbejde med det så eleverne lærer det. Vi gør dem ikke en tjeneste ved at forenkle. De vil jo møde sproget alligevel, så det handler om at hjælpe eleverne med at afkode", siger Pia Beck Tonnesen.

Kursisterne fortæller om nogle af de problemer, eleverne kan have. Det gælder især sprogfattige elever - både danske og udenlandske, siger en lærer. Derfor er det vigtigt, at de lærer at bryde teksten op, så de forstår den. De skal lære at læse det, der er vigtigt for opgaven. At finde selve opgaven.

Især de før-faglige ord volder nogle elever problemer. At forstå begreber som "ovenpå", "bagved", "ved siden af" - og det er vigtigt for dem at lære.

"Jeg sætter ind i mellem børnene på ordjagt. De skal finde de svære ord og sammen prøve at lave en definition på dem", fortæller en lærer.

Kursisterne får en opgave med seks tegninger og går i gang med at folde en kuvert ud fra tegningerne.

"Er det faglig læsning - sådan seks tegninger", spørger Pia Beck Tonnesen. Ja, absolut , svarer kursisterne. For hver tegning har en betydning.