Debat

Undervisning uden forkyndelse?

Forenklede fælles mål for kristendomskundskab i grundskolen lægger vægt på religionshistorisk tilgang, selvom der er mange reminiscenser af kristen forkyndelse i beskrivelserne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Baggrund

Med Folkeskoleloven af 1975 skulle skolen ikke længere forestå dåbsoplæringen på kirkens vegne, og siden da har man i skolen skelnet mellem undervisning og forkyndelse. Det betyder, at selv om kristendommen kvantitativt set fylder mest i undervisningen, er religionerne i en faglig sammenhæng kvalitativt ligeværdige.

Forenklede fælles mål lugter af forkyndelse

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I sommeren 2014 udgav Undervisningsministeriet vejledninger og beskrivelser til de “Forenklede fælles mål” på ffm.emu.dk - her kan man orientere sig om målstyret undervisning og læse om fagets baggrund. Beskrivelserne viser, at vi endnu har et stykke vej at gå, før forkyndelsen er kommet ud af undervisningen i grundskolen.

De mange spor af kristen tankegang og forkyndelse er lette at finde i beskrivelserne af faget kristendomskundskab. Man taler stadig væk om en særlig “religiøs dimension”, elevernes forståelse skal have “evangelisk-luthersk perspektiv”, og læreren skal formidle “den kristne grundfortælling”. Her er et par udpluk, med mine fremhævelser i kursiv:

  • Fagformål (hele teksten)
  • Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
  • Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.
  • Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund. 
  • Udpluk af læseplan og vejledning om “Bibelske fortællinger”
  • Hovedsigtet med kompetenceområdet bibelske fortællinger er, at eleverne får forståelse af den kristne grundfortælling i et evangelisk-luthersk perspektiv som et forløb bygget op over en treklang af liv (skabelse), død (undergang/synd) og ny begyndelse (håb/tilgivelse) – herunder en forståelse af forholdet mellem bibelkronologi og historisk kronologi samt bibelsyn og bibelske genrer.

Nogen vil spørge: “Hvordan kan udtrykket ‘den religiøs dimension’ være udtryk for forkyndelse?” Som svar vil jeg bringe et citat af medforfatteren af den fremragende bog “Etikken og religionerne”, Tim Jensen: 

  • »Man forkynder denne postulerede religiøse dimension som et faktum. Man     postulerer simpelthen, at der findes en religiøs dimension i tilværelsen. Man siger ikke, at der findes religiøse mennesker, for hvem der findes en religiøs dimension«

 

På vej mod en mere religionshistorisk indfaldsvinkel?

Jeg vil foretrække, at faget kristendomskundskab bliver genfødt som faget religion med en klar dominans af historisk-kritisk metode.

Indtil da må vi trøste os med, at der er belæg i de forenklede fælles mål for at lave undervisning i stedet for forkyndelse.

Når man dykker ned i “læseplan og vejledning” til kristendomskundskab på emu’s hjemmeside, finder man dette udpluk, der viser, at det er helt OK at lægge vægt på en religionshistorisk tilgang til undervisningen i religion og kristendomskundskab:

  • Udpluk af læseplan og vejledning om “1.3 Tilgange til undervisningen”
  • Tilgangene til undervisningen i religion er mange, og megen pædagogisk forskning peger på, at variation i undervisningen er noget af det, der giver det bedste resultat. I en dansk sammenhæng hviler undervisningsbegrebet som kundskabsformidling i bred forstand dog på oplysningstidens historisk-kritiske tilgang, der også danner fundament i undervisningen i kristendomskundskab. Herpå baserer de øvrige tilgange sig.

Tilgangen til undervisningen og valg af materialer

Når man vil undervise uden at forkynde, bør man finde tilgange og materialer med en overvægt af historisk-kritisk tilgang. Det kan være svært, fordi mange undevisere på professionshøjskolerne har en baggrund i teologi, filosofi eller idehistorie i stedet for at være uddannet i religionshistorie - og fordi der fortsat produceres et stort antal materialer og vejledninger til kristendomskundskab med kristen tilgang.

Når man søger på nettet, bør man derfor altid være opmærksom på, om oplysningerne er skrevet af videnskabsfolk eller teologer.

Her er et par nyttige link: På www.kristendom.dk finder man oplysninger med teologisk indfaldsvinkel. På www.videnskab.dk kan artiklerne om kristendom have både videnskabelig og teologisk tilgang - så hold øje med afsenderens baggrund

Powered by Labrador CMS