Arbejdstilsynet: Vurdér risiko ved hjemmeundervisning

Sig ikke ja til hjemmeundervisning, før skolelederen har en arbejdspladsvurdering klar af hjemmet blandt andet med mulige flugtveje. Arbejdstilsynet kræver, at lærere og pædagoger ikke risikerer at blive udsat for vold og trusler i deres arbejde. På baggrund af en konkret hændelse er der udstedt et påbud.

Publiceret

Retningslinjer forhjemmeundervisning

• Inden en elev kan blive undervist hjemme, skal skoleleder ogarbejdsmiljørepræsentant have udarbejdet en arbejdspladsvurderingaf undervisningsstedet. Læreren skal blandt andet kende muligeflugtveje.

• Eleven skal beskrives grundigt. Det bør fremgå, hvordanforældre og andre mener, at eleven vil kunne reagere i en konflikt,og når læreren stiller krav til eleven i undervisningen.

• Læreren skal have klare retningslinjer, for eksempel forhvornår man må låse sig ind i hjemmet, og hvilke reaktioner hoseleven der betyder, at man skal stoppe undervisningen og forladehjemmet.

• Risikovurderingen udarbejdes sammen med de ansatte, der erinvolveret i hjemmeundervisningen, og den revurderes løbende.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjemmeundervisning må ikke foregå på elevens værelse, men skal altid ske i fællesrum. Der skal foreligge en arbejdspladsvurdering (APV) med angivelse af mulige flugtveje. Risikovurderingen skal opdateres løbende.

Det er nogle af Arbejdstilsynets krav, når der er tale om hjemmeundervisning.

Arbejdstilsynet har på baggrund af en konkret hændelse udstedt et påbud til en specialskole, hvor flere ansatte lærere og pædagoger hjemmeunderviste en elev, der har diagnosen atypisk autisme. Her oplevede en lærer at blive truet af eleven med en stor køkkenkniv. Læreren har fået posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og arbejder i dag på nedsat tid på en folkeskole.

»Elever, der kræver hjemmeundervisning, har det typisk meget dårligt fysisk eller psykisk. Ofte lider eleverne af angst, og nogle hører indre stemmer«, fortæller Merete Philip, der er uddannet socialrådgiver og sagsbehandler i Danmarks Lærerforening, hvor hun behandler arbejdsskadesager og arbejder med psykisk rådgivning af lærere.

»Arbejdstilsynet siger, at det er en god ide at inddrage lærerne i udarbejdelsen af en risikovurdering og at beslutte, hvor tit man skal vurdere eventuelle risici. Flere steder i psykiatrien foretager ledelse og personale en risikovurdering dagligt. I tilfældet med denne elev ville det nok have været godt med daglig risikovurdering, fordi eleven ikke havde været modtagelig for undervisning, sidste gang læreren var der«.

Merete Philip forklarer, at hvis en person lider af grundlæggende angst, er vedkommende uforudsigelig i sin adfærd.

I denne sag var aftalen, at læreren eller pædagogen skulle ringe på tre gange. Hvis eleven ikke åbnede døren, måtte den ansatte selv låse sig ind i hjemmet. Eleven var som regel alene hjemme, når læreren kom for at undervise.

Eleven skal beskrives

Specialskolen har efter den voldsomme hændelse udarbejdet en tilføjelse til sin voldspolitik. I de nye retningslinjer står, at skolen skal undersøge elevens grad af accept af hjemmeundervisning, og at hjemmeundervisning ikke finder sted, hvis eleven er negativt stemt og tidligere har udvist udadreagerende adfærd.

Eleven har senere været i retten og har modtaget en betinget dom for truslerne.

Merete Philip fremhæver vigtigheden af, at eleven bliver beskrevet grundigt. At læreren kender elevens forhistorie og ved, hvordan eleven kan reagere. Er det for eksempel en elev, der er kendt for at kunne gå amok på et splitsekund, eller er eleven altid rolig? Det er vigtigt at vide.

»Eventuelle diagnoser er ikke nok, men en beskrivelse af elevens adfærd er meget vigtig. Her er der tale om en elev i autismespektret, men det er ikke ensbetydende med en bestemt adfærd. Der findes ikke en facitliste over adfærd for autister, men grundlaget for hjemmeundervisningen i dette tilfælde er netop, at eleven ikke kan klare at være sammen med andre«, fortæller hun.

Merete Philip forklarer, at det er lærerens opgave at stille krav til eleven. Men hvis eleven er angstfyldt, så vil krav skabe konflikter.

»Det handler meget om, hvordan man stiller krav. Lærere og pædagoger skal lære at løse konflikter, og det handler også om sparring med skoleledelsen. I DLF hører vi jævnligt om tilfælde, hvor man netop ved hjemmeundervisning af elever sender en medarbejder, der ikke har erfaring inden for specialundervisning, hjem til eleven. Uden at vedkommende har fået instruktion i arbejdet. Det sker på både folkeskoler og specialskoler. Og det bør absolut ikke finde sted«.

Hun påpeger, at hvis hjemmeundervisningen i dette tilfælde var blevet risikovurderet, ville man nok have sendt to lærere ud til eleven.

Denne elev er angstfyldt, har ikke været uden for sit hjem i lang tid og er denne dag negativt indstillet over for undervisning. Faktisk havde eleven sat en stol foran døren, så læreren kun kunne komme ind med besvær trods egen nøgle.

Ingen erstatning til lærer

Merete Philip anbefaler, at lærere ved hjemmeundervisning har løbende kontakt med forældrene, sådan at de altid ved, hvad der er sket tidligere på dagen, og hvilket humør eleven er i.

»Det er en ulykkelig sag. Læreren er blevet syg, og eleven har fået en plet på sin straffeattest«.

Indtil videre har læreren ikke fået erstatning, fordi Erstatningsnævnet mener, at læreren har fremturet med sin undervisning og tiltvunget sig adgang til elevens hjem. DLF har stævnet skolen og kører sag mod Erstatningsnævnet.