På arbejdsmarkedet findes der flere forskellige måder at opgøre arbejdstid på. I nogen fag giver det bedst mening at have et fast mødetidspunkt og et fast sluttidspunkt, dette gælder fx butiksfaget, hvor der skal være personale til at betjene kunderne, når de kommer ind i butikken. Det samme gælder for mange HK-jobs, hvor der også skal være nogen til at betjene kunder, borgere eller medarbejdere i et bestemt tidsrum. 

Andre fag har det bedst med akkorder. Det gælder inden for mange håndværksfag, hvor man fx aftaler, at medarbejderen får fem timer og et fast beløb til at sætte en væg op, velvidende at det kan tage lidt længere eller lidt kortere tid. Hvis svenden nu er hurtig til sine opgaver, så kan han gå tilbage og bede om en ny opgave, og så tjene lidt ekstra på det. Akkorder giver rigtig god mening i forhold til fag, hvor folk skal være selvledende og fleksible. I spidsbelastiningsperioder kan man få folk til at give den en ekstra skalle, imod at de tjener mere, eller i perioder har færre timer.

Indtil juli 2014 var lærerjobbet akkordstyret, lærerne fik tildelt nogle overenskomstaftalte akkorder, som de så skulle forvalte. Hvis de ikke forvaltede dem korrekt, hvis de sjuskede og ikke lavede deres ting, jamen så faldt væggen ned, og så måtte skoleledermesteren tage stilling til, om det fortsat var en medarbejder man ville beholde.Nu er lærerjobbet et tidsstyret system, hvor lærerne skal stemple ind og ud til bestemte tider. I spidsbelastiningsperioder skal der betales en net sum i overarbejde. I perioder med stilstand skal der findes på opfyldningsopgaver og lægge-tøj-sammenopgaver. Om medarbejderen klarer det dårligt, kan være svær at se, da ansvaret nu kan placeres mange andre steder (manglende tid, dårlig organisering, de forkerte produkter osv). 

Lærerhåndværket skal lærerne pakke godt væk, for det er der åbenbart ikke nogen der er interesserede i. Lærerne er nemlig nu ansat til at passe folkeskolebutikken, hvor man kan købe læring på hylder.