It var en vigtig del af undervisningen i Bjørn Djupviks biologiforløbet, fortæller han. »Jeg blev fascineret over mulighederne, det gav mig, men jeg blev også tit usikker på, om det, jeg var i gang med, gav mening i forhold til faget. Jeg følte ikke, jeg helt kunne begrunde mine valg ved anvendelsen af forskellige it-redskaber, og jeg vidste ikke rigtigt om min anvendelse af blog, web 2.0-programmer og andet var et udtryk for teknologibegejstring - eller om der var gode fagdidaktiske argumenter for det,« skriver han i indledningen til sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Silkeborg ved Via UC. »Jeg fik et behov for at udforske, hvordan jeg skulle inkorporere it i mit didaktiske design på en hensigtsmæssig måde i forhold til fagets egenart - og dermed kunne argumentere for anvendelsen på et højere fagdidaktisk niveau.« Det førte til denne problemformulering: » Hvordan begrunder man anvendelse af it i undervisningen som biologilærer? Hvilke didaktiske muligheder og udfordringer ligger der i anvendelsen af it i forhold til biologifagets egenart? Og hvordan kan det gøres til undervisningspraksis?«

Man kan begrunde anvendelse af it i undervisningen fra et overordnet mål om at være med til at danne eleverne til fremtidens samfund. Uanset, om man tænker på netværkssamfund, vidensamfund eller noget helt tredje, vil mennesker have behov for gode it-kompetencer - måske særlig evnen til at kunne håndtere nye udfordringer i arbejdslivet på eget initiativ og i samarbejde med andre. Så alene på grund af muligheden for at udvikle almene it-kompetencer vil det være anledning til at anvende it i biologiundervisningen, argumenterer Bjørn Djubvik i sin konklusion.   Men it skulle også gerne kunne hjælpe med at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer, skriver han.  Om det faktisk forholder sig sådan, kan han ikke konkludere ud fra projektets empiri, »fordi jeg ikke har kigget på, hvad eleverne har lært, men på hvordan lærerne har anvendt it.« Men projektets empiri og analyse kan være med til at pege på, hvordan man kan arbejde fokuseret på at bruge it konstruktivt i arbejdet med de naturfaglige delkompetencer, mener han. »Ved at koble lærernes brug af it på de fire delkompetencerne kan man få et bud på, hvordan it-didaktik kan se ud i et biologiperspektiv,« skriver Bjørn Djupvik. It kan bruges til dokumentation og dataindsamling, men der er mangelfuld empiri på, hvordan andre dele af kompetencen kan komme i spil, konkluderer han. Og selvom det kan være hensigtsmæssigt at bruge regneark til behandling og beskrivelse af data, kan arbejdet med multimedieproduktioner måske komme i vejen for den faglige udvikling. Når det gælder repræsentationskompetence kan læreren lave varierede præsentationer af fagligt stof ved at bruge forskellige medier, så eleverne 'rammes bredt', »men man skal ikke glemme at oparbejde elevernes kritiske blik på de forskellige repræsentationer. Med it kan eleverne finde og remediere faglig viden og bruge it til at præsentere den nye viden for andre. Men også her er det vigtigt at holde fagligt fokus, »så øvelsen ikke drukner i æstetisk formsprog.« Kreative og intuitive læringsteknologier pirre elevernes nysgerrighed og hjælpe dem i gang med at stille spørgsmål og formulere problemstillinger i forhold til at udvikle modelleringskompetencer . Og når det gælder perspektivering kan lærerne få eleverne til at anvende it til at fremstille produkter, »der skubber dem op på et højere vidensniveau«. Og ved brug at bruge web 2.0-resurser kan man få eleverne i gang med en digital dialog, der udvider deres faglige horisont, skriver Bjørn Djupvik. »Men,« fortsætter han, »det ser ud til at kræve tiltag fra læreren for at forhindre, at det kun bliver et passivt samarbejde mellem eleverne.«

På trods af forbeholdene lyder konklusionen, at der »alt i alt er det gode muligheder for, at it kan bidrage positivt til de naturfaglige kompetencer og ikke bare de almene.« Men det kræver udvikling af lærerens bevidsthed på området, understreger Djupvik med henvisning til engen empiri og en rapport fra Evalueringsinstituttet. Lærere er ikke så gode til at bruge gode faglige argumenter for anvendelse af it i undervisningen, »og det har sandsynligvis den effekt, at anvendelsen af it ikke altid er godt faglig forankret.« Det vil derfor være en god idé at udarbejde en model for it-didaktik i biologi og naturfag, som lærere kan anvende i deres planlægning og til analysere af undervisningen. Almene didaktiske modeller opfanger ikke fagets specifikke behov, mener Djupvik, som diskuterer og problematiserer eksisterende modeller.    Det ser så smukt ud det hele, men jeg har ikke selv empiri og har heller ikke i min research fundet forskning, der siger, at it giver eleverne bedre læring af naturfaglige kompetencer, og det er jo i bund og grund elevernes læring, som i sidste ende skal være i fokus, skriver Bjørn Djupvik. Han viser, hvordan it kan anvendes til at arbejde med faget biologis kompetencer, men han kan ikke sige, om det er bedre at arbejde på andre måder, lyder en konklusion »For eksempel kan det være bekymrende, at lærerne bruger så lang tid på at vurdere og validere læringsteknologier. Er det mulig, at denne tid ville være bedre givet ud på andre arbejdsopgaver? Og kan elevernes fokus på æstetik og formsprog stå så meget i vejen for det faglige indhold, at for mange medievalg i arbejdet med it i rapporter og præsentationer er spildt?« spørger han. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: It-didaktik i biologi