Bachelorprojekt

Elever har brug for tydelige mål for undervisningen

Det er vigtigt, at eleverne ved, hvad undervisningen går ud på, og hvad de skal lære. Men der er forskel på, at læreren ved, hvad der med statistisk sikkerhed virker bedst, og hvordan man i praksis kan arbejde evidens- og forskningsbaseret, skriver Kristina Riisgaard i sit bachelorprojekt om dansk i 5.klasse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer: »Hvordan ved du, hvad der skal læres i undervisningen?« Elev: »Det ved jeg ikke. Jeg laver det der bliver sagt, og så håber jeg, det er sjovt.« Lærer: »Hvad er god undervisning for dig?« Elev: »For eksempel at arbejde med en god og spændende historie. Det er også sjovt, når det er noget anderledes eller nyt.«

Det var med afsæt i sådanne udtalelser, at Kristina Riisgaard gik i gang med sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved UCN.

»Jeg har erfaret vigtigheden af at have et mål med min undervisning, når jeg træder ind i et klasselokale, og jeg har gang på gang undret mig over mine tidligere praktikskolers valg, eller mangel på samme, af nyere litteratur,« fortæller hun.

Et af de tydeligste tegn på en vending i uddannelsesvidenskaben er den newzealandske professor John Hatties epokegørende statistiske uddannelsesforskning, skriver hun. Nøgleordene er 'synlig læring.' Hatties arbejde bygger blandt andet på en omfattende forskningsoversigt over faktorer, der påvirker elevers læring. »Men én ting er at vide, hvad der med videnskabelig sikkerhed statistisk set virker bedst. Noget andet er, hvordan man så i praksis på den enkelte skole kan arbejde evidens- og forskningsbaseret,« skriver Kristina Riisgaard.

»Et af mine største ønsker med min praktik på fjerde år var at arbejde med tydelige læringsmål, da jeg gang på gang er blevet mødt med spørgsmål som: "Hvorfor skal vi arbejde med det?" og "Øhm, hvad var det nu, vi lavede sidste gang?" fortæller hun. Det var derfor vigtigt, at der til hver undervisningsgang var et tydeligt mål, og at målet var tydeligt for eleverne De skulle kunne se målet tæt på gennem hele lektionen.Undervisningen foregik i dansk 5. klasse på Solsideskolen i Nørresundby, og der blev arbejdet med børneromanen 'Drengen der gik baglæns' fra 2012. Da der ikke fandtes et læremiddel til romanen, udarbejdede Kristina Riisgaard sin egen undervisnings-e-bog, hvor hun kunne gøre det tydeligt for eleverne, hvad der var målet med undervisningen. Eleverne arbejdede sammen to og to, og til hver lektion kunne de hente nye sider ned på deres iPad.. Det var vigtigt at målene blev "pædagogisk illustreret", så eleverne forstod, at målet ikke var tilfældigt men nøje udvalgt og indgik i et længere forløb, understreger hun.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Bachelorprojektets problemformulering lyder: »Hvordan kan man med målrettet feedback og tydelige læringsmål kvalificere elevernes kompetencer i fortælle- og læsestrategier i arbejdet med kompleks børnelitteratur, i danskundervisningen på mellemtrinnet?« »Denne tilgang til opgaven faldt mig meget naturlig grundet min deltagelse i udviklingsprojektet 'Praksisnær innovation og feedback', hvor målet netop var at udvikle lærings- og undervisningsredskaber, så det blev synligt for eleverne, hvad de havde lært,« skriver Riisgaard i sin konklusion. »For at kunne foretage begrundede litteraturdidaktiske valg, må man som lærer være klar over, hvad den børnelitterære tekst er for et fænomen. Det er først efter denne undersøgelse muligt at afgøre, på hvilken måde og med hvilken hensigt eleverne skal møde dette fænomen. Det har i denne opgave bl.a. været centralt at forsøge at finde sådanne indgange, der kan være behjælpelig i forhold til at skabe fortrolighed omkring børnelitteraturens væsen i nyere, komplekse tekster. Litteraturen, i form og såvel som indhold, spejler på mange måder den tid, den er skrevet i, og det er dermed vigtigt, at der inddrages ny litteratur i undervisningen - litteratur som eleverne kan relatere og forholde sig til,« skriver hun og fortæller, at forskning viser, at god skønlitteratur kan hjælpe med at øge ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser.« Hatties forskning viser, at synliggørelse af læring gennem feedback og tydelige læringsmål er de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes resultater, og det var baggrunden for udviklingsprojektet. Men, skriver Kristina Riisgaard, det er ikke muligt at konkludere noget generelt på baggrund af projektet, dertil er det empiriske materiale for spinkelt. »Men det, jeg kan bidrage med til forskningen, er mine praksiserfaringer, og hvad denne empiri siger i forhold til de anvendte teorier, og hvad udbyttet har været for mine fokuselever.« I arbejdet med undervisnings-e-bogen er eleverne blevet holdt i hånden, men de har til hver en tid kunnet slippe og gå egne veje. »Undervisnings-e-bogen har på én måde sørget for, at eleverne havde en ramme for forløbet, som betød, at de aldrig var i tvivl om, hvad de skulle, og som blev udfyldt af læringsmålene.« Men den har samtidig gjort de muligt for eleverne at træde til som aktive medspillere og didaktiske designere ved selv at kunne vælge indhold og arbejds- og udtryksformer. Eleverne har kunnet tage ejerskab over egen læring i arbejdet med logbogen, og fordi logbogen var delt op i en læringslog og læselog, kunne eleverne »komme i dialog med sig selv og teksten, og med sig selv og klassekammerater«. De har haft mulighed for at reflektere og samtidig overvåge sig selv, og det har styrket deres kompetencer i undervisningens faglige indhold, lyder hendes vurdering. Elevernes faglige kompetencer blev også styrket under arbejdet med et feedbackspil, hvor kammeratvurdering var med til at lære eleverne at reflektere over, hvad der er godt arbejde og hvad der skal arbejdes mere med.  Under feedbackspillet kunne eleverne hjælpe hinanden. »Jeg er ikke sikker på, at jeg kan konkludere, at eleverne fik kvalificeret deres kompetencer med fortælle- og læsestrategier,« skriver hun. »Men mine data fra feedbackspillet og elevernes læringslog viser, at eleverne har arbejdet med strategierne, så om ikke andet har de, gennem arbejdet med mine udarbejdede lærings- og undervisningsredskaber, fået kvalificeret deres kompetencer i forhold til at få et kendskab til begreberne omkring strategierne og afprøvet dem i praksis.«  I sin perspektivering peger Kristina Riisgaard på de problemer, der kan ligge i en for snæver tolkning og anvendelse af evidensforskning. Som lærer skal man imødekomme vidensamfundets høje krav, derfor bør det diskuteres, om man kan slutte alene ud fra pædagogisk evidensforskning om, hvad der virker for den enkelte elev i forskellige faglige sammenhænge og til, hvad man bør gøre i skolen. »Det kan bl.a. diskuteres, hvorvidt Hatties forskning bliver vurderet ud fra en gennemsnitsbetragtning, og dermed blot ender med at blive lange lister eller opskrifter, som den enkelte lærer skal indordne sig under og være kompetent i forhold til, og man helt glemmer den rolle, som en professionel dømmekraft spiller,« mener Kristina Riisgaard. Se hele projektet under EKSTRA til højre: Drengen der gik baglæns mod et synligt mål

Powered by Labrador CMS