Velkommen tilbage fra sommerferie, velkommen til helhedsskolen. Her, hvor der er lektiehjælp, højere timetal og bevægelse på det daglige skema.

En længere skoledag kalder også på øget fokus på god og nærende mad, der kan give energi til de flere timers koncentration. Og som sædvanlig skal madpakkerne nok fremkalde grå hår på hovedet, når de hu-hej skal smøres ved morgenbordet. Er det nok til hele dagen? Kan hun lide den? SPISER han den overhovedet? ”Ska-aat? Er det okay med rugbrød ligesom i går?”, samt tanken om, hvor fantastisk det ville være, hvis eleverne fik serveret frokost på skolen.

Ifølge en ny undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har fået foretaget af Epinion i juni, smører danskerne 11,7 mio. madpakker om ugen. Dermed er madpakken den mest hyppige frokostform, og ikke overraskende er den populær især i børnefamilierne.

Hvor motion og bevægelse er blevet boostet på de nye skoleskemaer landet over, så har spisefrikvarteret og mad og måltider i det hele taget ikke fået samme medvind. Men der er brug for, at også maden kommer til at fylde mere på skemaet – og ikke kun for at sikre glade børn med energi til en længere skoledag. En øget opmærksomhed på maden og måltidet i skolen rummer oplagte muligheder for at styrke læring og fællesskabet i klassen og ikke mindst for at fremme børnenes bevidsthed om madkultur, med alt hvad den indebærer.

Mad kan så megetFaktisk bruges mad og måltider allerede aktivt i institutioner for de yngste som indgangen til at gøre sig erfaringer med smag og konsistens, til madmod, fællesskab omkring maden og ordforråd omkring egne smags- og madoplevelser foruden den bredere jord til bord-lære, råvareoprindelse og selve kompetencerne omkring madlavningen.

Desværre er det som om, at mad og måltider nedprioriteres, når børnene starter i skole.

Med helhedsskolen kan vi inddrage arbejdet omkring maden og i det hele taget et markant større fokus på maden og måltidets betydning og funktion for den enkelte og fælleskabet.

Der er allerede fantastiske takter at spore de steder, barren sættes højt med madordninger på skolerne, hvor eleverne deltager i tilberedelsen og dermed både får kompetencer, sikres et godt, sundt og nærende måltid og udvider deres smagshorisont. I den bedste af alle verdener skulle den slags være comme il faut på alle landets skoler – i storbyer, i yderområderne, på store som små skoler, store som små årgange. Lige mad til alle elever!

Men mens vi venter på ønskescenariet, så lad os åbne øjnene for, at undervisningen omkring mad, måltider og mennesker sagtens kan finde sted omkring en dåse makrel, rester fra aftensmåltidet i går eller en lidt lunken leverpostejsmad, hvor rødbedeskiven har smittet af langt ned i den bagte lever.

Byt en madpakkeMan kunne starte med at tale om, hvor vigtigt dette måltid midt på dagen er – opfordre til at huske madpakken, italesætte og prioritere spisefrikvarteret og stille krav til, at eleverne bliver siddende i 20 minutter. Begynde at stille opgaver: Prøv noget nyt, lav madpakke til din sidekammerat, fortæl hvad du har med i dag, hvad du bedst kan lide og hvorfor.

Og dernæst kan man arbejde med smør-selv-værksteder, systematisk madbytning, skolehaver, madordninger, pædagogiske aktiviteter med mad i SFO og klub og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det er nogle af landets mest ambitiøse kommuner i gang med at afprøve, og det er da bestemt ambitionen at sikre, at deres erfaringer og viden kommer til gavn for alle kommuner, lærere og pædagoger.

Men i første omgang skal alle forældre, lærerne og pædagoger se, at frokostmåltidet ikke bare er noget, der skal overstås, så ungerne hurtigst muligt kan komme ud til den ”vigtige” bevægelse i gården, men at det fælles måltid, hvad end det er med udgangspunkt i skolemad eller en madpakke, kan anvendes konstruktivt, både til læring og til at styrke klassen socialt.

Madpakken er her lidt endnu, så lad os bruge den så godt vi kan.