Socialpædagoger hæmmer ubevidst anbragte børns lyst til at læse

Anbragte børn bliver bedre til at læse, hvis de læser bøger i deres fritid, men nogle socialpædagoger hæmmer utilsigtet deres læselyst, skriver Socialpædagogen på baggrund af et litteratursociologisk speciale om udsatte børn og unges adgang til bøger på institutioner. Rachel Röst Larsen har skrevet specialet, og hun tror, det skyldes, at socialpædagoger ser det som deres opgave er at give omsorg, mens skolen står for alt det med læring. ”Den opdeling er bare rigtig problematisk, for skolen kan ikke klare at have ansvaret alene. Eksempelvis viser forskning, at det virkelig rykker, hvis man læser i fritiden”, siger Rachel Röst Larsen, som selv var anbragt som barn. Nu har hun samlet 26.000 bøger ind, som hun deler ud til udsatte børn.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Socialpædagogen: Skal anbragte børn da skånes for bøger?