"Vi begynder der, hvor behovet er størst, og flest skolebørn får glæde af det. Derfor har vi valgt de tre fag, og vi har også i samarbejde med Via University College sammensat et forløb, hvor lærerne hurtigt får mulighed for at afprøve teorien i praksis hjemme på skolen. Så det er et kompetenceløft, man meget hurtigt vil kunne mærke ude på skolerne", siger skolekonsulent Nanna Tolborg fra Silkeborg Kommune.

Hun fortæller, at der her det første år vil være en pose penge til medfinansiering af vikardækning på skolerne.

"Men på længere sigt må vi finde på andre løsninger alt afhængigt af antallet af lærere, der skal på kompetenceløft. Tidligere har vi forsøgt os med vikarer i løntilskudsjob, men det havde vi ikke held med. I år har skolerne derfor fået nogle penge til hjælp til vikardækning. I år er det vigtigt, at der er ro på skolerne, men vi vil ikke have penge til det fremover", siger Nanna Tolborg til folkeskolen.dk.

Silkeborg Lærerforening: Lovgivning presser lærere i løntilskudsjob

Til efteråret vil kommunen have en rapport klar, der vil vise, hvor stort omfanget af efteruddannelsen bliver. Skolekonsulenten fremhæver, at der jo senere også vil blive tale om ekstra linjefag i naturfag, historie og kristendom.

Silkeborg kan ikke skaffe ledige lærere til vikarjob

Blandede følelser

Alle de lærere, der deltager i efteruddannelsen, har fået vurderet deres kompetencer ved en screeningssamtale med Via University College. Nogle af lærerne går direkte til en eksamen i linjefaget, andre skal tage et modul og nogle skal igennem tre års efteruddannelse - et helt linjefag.

Lærerne har mødt screeningerne med blandede følelser, fortæller næstformand i Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen.

"Overordnet er det positivt, at der nu bliver brugt penge på efteruddannelse. Tidligere har der været efteruddannelse i inklusion og it, men ellers har der ikke været projekter, der kunne flytte noget ude på skolerne, så det er bestemt positivt. Men det har ind imellem knebet med informationen forud for afklaringssamtalerne, og der har også været nogle, som ikke mente, at de havde behov for linjefag", siger han.

Nogle lærere har understreget, at de har en grunduddannelse, der gør dem kvalificerede til at undervise for eksempel i dansk på 0.-6. klassetrin. Andre har udtrykt glæde over muligheden for at få linjefaget.

Niels Jørgen Jensen har også talt med nogle, der er lærere i indskoling eller mellemtrin, men som ved screeningssamtalen oplevede at blive overhørt i overbygningsstof, hvilket fik dem til at føle sig dårligt forberedte.

Dimittender i Silkeborg kan undervise med løntilskud

Skræddersyet forløb

Nanna Tolborg fortæller, at der er nogle lærere, der ikke tager efteruddannelse efter screeningssamtalen, fordi de kan klare sig med at gå til eksamen, mens andre ikke bliver efteruddannet, fordi de er på vej på pension indenfor et par år.

"Konkret har vi også en dansklærer, der nu skal undervise i engelsk på en lille skole. På længere sigt er læreren ikke interesseret i at undervise i engelsk på mellemtrinnet eller i udskolingen, men ønsker sig indskolingsengelsk. Her iværksætter vi et særligt kursus, hvor vi prøver at finde en anden løsning med noget vejledning i stedet. Vi prøver at skræddersy forløb til lærerne og ønsker meget dialog med dem om efteruddannelsen", siger Nanna Tolborg.

Skolelederne bliver inviteret til en lederdag om efteruddannelse, fordi forskning viser, at hvis ikke et efteruddannelsesprojekt er understøttet af ledelsen, så får lærerne ikke nok udbytte. Der skal være opbakning både blandt lederne og i fagteamet.

Efteruddannelsen begynder til september og løber over 1-3 år afhængigt af hvormange moduler, de enkelte skal tage. Hvert modul er på 60 timers undervisning, forberedelse, vejledning og arbejde i fagteam. Et modul udløser 10 ECTS-point.