"Jeg forstår ikke, hvorfor det er blevet sådan, " siger Radikale Venstres leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, til de mange kommuners krav om, at lærere skal bruge stort set al deres arbejdstid på skolen.

"Det blev bestemt i forbindelse med indgrebet i lockouten sidste år, men det er jo ikke lovbestemt, at lærerne skal være på skolen fra 8 til 16, og det er min klare forventning, at en moderne skole har flekstid og fleksibilitet ligesom alle andre moderne arbejdspladser," siger hun i et baggrundsinterview til bogen "Lærernes kampe - kampen for skolen," som ud kommer den 1. september.

Der kan være gode grunde til at være til stede på skolen og i tæt dialog med kolleger og elever, mener Margrethe Vestager.

"Men der er lige så gode grunde til, at lærere i perioder trækker sig tilbage og arbejder hjemme eller et tredje sted," understreger hun. 

Lærerne på Osted Skole kan undtagelsesvist forberede sig hjemme

8-16: Måske ikke det smarteste KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe er inde på det samme i et tilsvarende interview til bogen.

 "Nogle steder har man så sagt, at lærerne er på skolen fra klokken otte til et eller andet sent eftermiddag. Jeg ved ikke lige, om det er det smarteste," siger Wendelboe, som mener, at der måske kan laves om på det. 

"Det kan jo godt være, at det ikke behøver være sådan for altid - at der senere vil komme opblødninger," siger han.

Økonomi- og indenrigsministeren er helt sikker på, at der vil ske ændringer, så lærerne også kan forberede sig hjemme.

"Man har måske brug for at planlægge i dybden, eller man skal forberede noget, der kræver stor koncentration, og det er min klare forventning, at skolen udvikler sig, så det kan lade sig gøre," siger hun.

Blog: Minimumstimetal - øh og så de der ringetider  

 Forundret skolelederformand

 Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal undrer sig over, at KL åbner muligheden for, at der kan blødes op på den fulde tilstedeværelse. "De har jo ønsket det her opgør med lærernes arbejdtid siden 80'erne", siger han.    

"Jeg er også overrasket over, at Margrethe Vestager havde forestillet sig, at man kunne holde en stor grad af fleksibilitet. For hele tanken var jo, at lærerne i højere grad skulle være på skolen. Det er også det, staten selv har forlangt på de overenskomster, de har lavet på statens område. Vestager hopper lidt af og burde i stedet tage ansvar", tilføjer Claus Hjortdal.

Selv mener, han, at der har været behov for den kulturændring blandt lærerne, som den ny arbejdstidslov og kravet om mere tilstedeværelse på skolen medfører:

"Vi har haft brug for at vende det rundt, så skolen er det primære sted, man er. Så med mindre andet er aftalt, er man på skolen. Hidtil har det jo været sådan, at medmindre andet er aftalt, så er jeg derhjemme", siger skolelederformanden.

Han tror ligesom Wendelboe, at der nok skal komme opblødninger. "Men vi skal ikke starte med opblødninger", understreger han.

Aftaler om fleksibilitet

Formand for DLF's Overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen tror også, at der kan komme opblødninger, men det kræver aftaler. 

"I Lærerforeningens øjne kan man sagtens bløde op på tilstedeværelsen ved at indgå aftale enten på kreds-kommune-niveau - eller mellem skolelederen og lærernes tillidsrepræsentant.  Det står direkte i arbejdstidslovens §2", siger han. "Læreren skal have sikkerhed for, at han eller hun ikke kommer til at arbejde mange flere timer, end man skal og får løn for. Opgørelsen af arbejdstiden er den helt centrale værnsregel".

En lærer bør altså ikke lave en personlig aftale med sin leder om at placere noget arbejdstid derhjemme, hvis der ikke er indgået en lokal- eller skoleaftale.     

"Man skal da forsøge at indbygge så høj grad af fleksibilitet inden for arbejdstidslovens rammer som muligt. Vi har sagt, at den væsentligste værnsregel er sikkerheden for læreren i, at arbejdstiden opgøres, så man er beskyttet mod det grænseløse arbejde. Fraviger man opgørelsesbestemmelsen, så skal man have nogle andre sikkerheder, så man ikke til gengæld for fleksibiliteten kan blive bedt om at undervise 35 lektioner om ugen". 

Men i de kommuner, hvor det er endt med stempelure - Bærer I ikke en del af ansvaret for det, når I kun anbefaler kollektive aftaler?   

"Nej, under ingen omstændigheder. Det er jo ikke os, der har ønsket de her tilstande og mangel på fleksibilitet. Vi har jo netop ønsket et system, hvor man ikke skulle opgøre arbejdstiden time for time: Men når nu det system er indført, så kan man ikke have to systemer på én gang". Gordon Ørskov tilføjer:  

"Vi kan ikke bede læreren om at være fleksibel ud over alle grænser og så samtidig se bort fra den eneste sikkerhed, de har, nemlig at man skal have opgjort sin arbejdstid".