Analysen omfatter både nationale og internationale undersøgelser og er lavet af Det Centrale Handicapråd, DCH, som skal bruge resultaterne til sit arbejde med en langsigtet holdningsstrategi som led i regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013.

Holdninger til mennesker med handicap har som forskningstema kun haft marginal bevågenhed i mange lande. Det gælder også i Danmark, så her læner DCH sig i høj grad op ad SFI-forskeren Henning Olsens "Holdninger til handicappede" fra 2001 og konsulent i Socialstyrelsen Martin Sandøs "Børn med holdninger til handicap" fra 2011.

Undervisning i handicap baner vej for inklusion

Mangel på viden fastholder fordomme

Analysen fra DCH kommer blandt andet omkring cafebesøg, naboskab og rejser med tog og bus. Selv om der er forskel på folks holdning alt efter hvilket handicap, der er tale om, så viser kortlægningen, at der er en generel positiv stemning om øget inklusion. I hvert fald så længe de adspurgte ikke selv skal være sammen med handicappede.

Et andet hovedresultat viser, at der mangler viden om personer med handicap, hvilket er med til at fastholde fordomme og stigmatisere handicappede.

"Mange mennesker uden handicap undgår kontakt med mennesker med handicap grundet forlegenhed, stress, frygt og/eller ubehag. Angst for det anderledes er én årsag til negative holdninger", skriver handicaprådet i analysen.

Det personlige møde mindsker fordomme

Internationalt er der bred enighed om, at det personlige møde mellem mennesker med og uden handicap kan øge positive holdninger og mindske fordomme. Men folk har ikke mulighed for at opleve alt på første hånd og må derfor søge viden og informationer gennem andre, og her spiller medierne en væsentlig rolle, konstaterer DCH og erkender samtidig, at medierne i deres jagt efter høje læser-, lytter- eller seertal ofte fremhæver det usædvanlige, fordi det er sværere at sælge end det ordinære.

Blinde har fået et mere menneskeligt ansigt i medierne

"Derfor kan mediernes dækning af temaer om handicap blive unuanceret eller stereotyp", skriver DCH og henviser til, at handicappede ikke kun er underrepræsentereret i DR's nyhedsundersøgelser. Når de endelig medvirker, fremstilles halvdelen af dem som stereotyper.

Medier skaber virkelighed

Handicappedes optræden i mediebilledet har betydning for, hvordan de opfattes af befolkningen, og om de har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre, fordi medierne både kan forfalde til klicheer og cementere fordomme og gøre læsere, lyttere og seere i stand til at se ting fra nye vinkler og med flere nuancer.

Handicappede findes næsten ikke i DR's nyhedsdækning

"Medier skaber virkelighed. Derfor er det især vigtigt, at mennesker med handicap omtales i medierne, og at dette gøres nuanceret og uden brug af ensidigt sprogbrug, talemåder og klichéer. Det er derfor ønskværdigt, at de historier, der fortælles om mennesker med handicap, fokuserer på mennesket og ikke kun på handicappet. For at fremme fuld inklusion må mennesker med handicap ligeledes optræde i kraft af deres ekspertise eller i andre sammenhænge, hvor de ikke reduceres til deres handicap", fastslår DCH.

Undervisning om handicap får børn til at ændre holdning

På samme måde skaber et undervisningsforløb om handicap for 4. til 6. klasse en klar ændring i børns specifikke holdninger i retning af en mere åben og inkluderende tilgang.

Handicappede er ikke med i skolebøger

I undersøgelsen af børns holdninger til handicap var godt 46 procent af eleverne "helt enige" i, at det ville være bedst for børn med handicap at gå i en særlig skole. Efter undervisningsforløbet faldt andelen til 29 procent

"Det har altså vist sig, at holdninger kan påvirkes gennem en målrettet indsats", konstaterer DCH.

Børn vil helst sidde ved siden af en klassekammerat i kørestol

Ligesom blandt voksne kan der spores et handicaphierarki blandt børn. På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne vil have noget imod at sidde ved siden af en klassekammerat, der har et handicap, er der stor forskel på besvarelserne alt efter, hvilket handicap der er tale om.

Færrest vil have noget imod at sidde ved siden af en kørestolsbruger - i alt vil cirka 12 procent have noget imod det. For personer med fysisk handicap i øvrigt samt blinde og døve er tallene 17-18 procent.

Liste med skolebøger om handicap ligger klar

Omvendt vil 35 procent have noget imod at sidde ved siden af en klassekammerat med spastisk lammelse, 24 procent vil have noget imod at sidde ved siden af en udviklingshæmmet, og 28 procent vil ikke sidde ved siden af en, der har ADHD.

Rådet skal få bugt med danskernes uvidenhed

DCH kalder sin gennemgang af nationale og internationale undersøgelser for en foranalyse til den holdningsstrategi, rådet skal arbejde med frem til udgangen af 2015.

Her skal rådet forsøge at finde løsninger på, hvordan man får bugt med danskernes uvidenhed om handicappede og de herskende stereotyper.

Læs foranalysen via linket til højre, hvor du også finder et link til en undervisningspakke om handicap for 4. til 6. klasse.