På trods af at færre ansøgere har læreruddannelsen som førsteprioritet melder langt de fleste læreruddannelsessteder, at de regner med at fylde alle pladser

Læreruddannelsen kæmper fortsat med faldende ansøgertal

Det lykkedes heller ikke i år at vende den nedadgående kurve for antallet af ansøgere til landets læreruddannelser. Hele 16 procent færre unge har i år valgt at søge læreruddannelsen som førsteprioritet på kvote 1 og kvote 2.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Drømmen om at blive lærer førte til, at 2512 håbefulde studenter i år havde sat krydset ved læreruddannelsen som deres foretrukne valg på enten kvote 1 eller kvote 2, da fristen til at søge ind på kvote 1 udløb 5. juli. Sidste år var tallet 2974. Allerede i marts stod det klart, at søgningen på kvote 2 alene var faldet med 16 procent. Det samme tal, som den samlede søgning er faldet med.

Markant fald i marts-søgning til læreruddannelsen

Dermed fortætter en kedelig tendens for læreruddannelserne, der sidste år på samme tid kunne konstatere et fald i det samlede antal af ansøgere på 14 procent i forhold til 2012.

I 2013 blev de studerende for første gang optaget efter markant skærpede adgangskrav. For at komme ind på kvote 1 skal man nu mindst have et gennemsnit på 7, og kvote 2-ansøgere skal igennem en optagelsessamtale.

Nye optagelseskrav til læreruddannelsen har kostet 762 studerende

Lærerbørnene holder sig væk

Laust Joen Jakobsen, rektor på professionshøjskolen UCC, peger på tilvænning til de øgede adgangskrav som en af de afgørende årsager til, at søgningen er faldet.

Desuden mener han, at et turbulent år med lockout, ny arbejdstidslov og diskussion om en omstridt folkeskolereform kan få folk til at tænke to gange, inden de vælger en karriere i folkeskolen.

"Traditionelt er mange lærerstuderende børn af lærere. Det kan godt være, deres forældre ikke ligefrem anbefaler dem at søge ind eller i hvert fald råder dem til at se tiden an", siger han.

Færre men bedre studerende

De færre ansøgere udgør dog endnu ikke et problem i sig selv, mener Laust Joen Jakobsen.

"Hvis det samtidig betyder mindre frafald er det jo ikke et problem. Vi har haft et frafald på en tredjedel, og hvis vi undgår det ved at få en anden type studerende ind, er det jo positivt", siger Laust Joen Jakobsen.

"På sigt kan det naturligvis betyde lærermangel, hvis vi bliver ved med at se dalende ansøgertal. Når vi dertil, er det en udfordring, der vil noget, men vi er der slet ikke endnu".

Talsperson for læreruddannelserne i rektorkollegiet for professionshøjskolerne, Tove Hvid Persson fra UCC, er enig med Laust Joen Jakobsen.

"Læreruddannelsen har altid været konjukturfølsom, også over for forandringer og usikkerhed i folkeskolen", siger hun.

Rektorerne havde derfor regnet med nedgangen i antallet af ansøgere men er fortsat optimistiske, fortæller Tove Hvid Persson.

"Tiden skal gå godt i folkeskolen, så der falder ro på. Så er vi sikre på, at det vender igen. Men vi ved faktisk ikke endnu, hvor alvorligt det er, at der er færre ansøgere. Det er vores forhåbning og forventning, at der vil være markant lavere frafald med de nye adgangskrav".