Til borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune

Foranlediget af det, der i denne tid sker på folkeskoleområdet – udløst af regeringen og Kommunernes Landsforening – håber jeg, at du som medlem af KL’s bestyrelse og dermed medansvarlig for folkeskolereformen og lov nr. 409 samt som øverste personaleansvarlig for Aalborg Kommune vil kommentere nedenstående forhold.

Ifølge regeringen skal reformen finansieres ved, at lærerne underviser to timer ekstra om ugen (timer er altid klokketimer). Næste år skal jeg undervise 838,5 timer mod 666 i år – en stigning på 172,5 svarende til 4,3 om ugen eller 26 procent – mere end det dobbelte af de 2, regeringen har meldt ud.

Og jeg er ikke alene. På min skole stiger lærernes samlede undervisningstimetal fra 27.687 timer i år til 34.318 næste år svarende til 6.631 eller 24 procent. Det betyder, at hver lærer i gennemsnit kommer til at undervise 3,9 timer mere – igen betragteligt mere end de 2 udmeldt af regeringen. Det er nok det samme på andre skoler. Aalborg Kommune snyder på time-vægten.

Hvorfor pålægger Aalborg Kommune lærerne dobbelt så mange timer ekstra undervisning som fastsat i reformen?

Man kan opstille et parallelt regnestykke. I den nuværende arbejdstidsaftale – der er baseret på årtiers erfaring og forhandling parterne imellem om den tid, opgaverne tager – skal en lærer undervise 827,5 timer om året, hvis tiden kun bruges på undervisning. Men det gør den aldrig. »Andre opgaver« – skole/hjem-samtaler, forældremøder, elevplaner, interne møder m.v. – forekommer altid. Systemet er indrettet, så 1 undervisningstime kan konverteres til 2,03 timer »Andre opgaver«.

De 838,5 timer, jeg skal undervise næste år, svarer således til et eksisterende lærerårsværk ren undervisning plus 11 timer. Skulle jeg i år undervise det, jeg skal næste år, ville jeg derfor ikke have plads til »Andre opgaver«, som jeg i år har 328 timer af til svarende til 24 procent af et lærerårsværk. Dette tal er imidlertid for lavt sat, da det ikke lader til, at omfanget af »Andre opgaver« bliver mindre.

Med reformen kommer et »nyt« lærerårsværk derfor til at svare til mindst 1,24 gange et »gammelt«. En lærer skal med andre ord, inden for en uændret tidsramme, løse en opgavemasse, der er 1,24 gange den opgavemasse, han har løst hidtil.

Næste år skal lærerne, inden for samme tidsramme, lave det samme som nu plus en fjerdedel oveni. Hvordan tror du, det kommer til at hænge sammen?

Ikke nok med det. Det har undgået sig offentlighedens opmærksomhed og er først nu ved at blive klart ude på skolerne: Sideløbende med reformen er lærernes lønsystem blevet ændret, så mange lærere oplever at gå ned i løn næste år, selv om de går op i undervisningstid. Alt tyder på, at der vil være lærere, der mister mere end 10.000 kr. om året som følge af reformen, også efter modregning af regeringens kompensation på 0,7 procent af lønnen.

Hvordan vil du forsvare, at reformen giver lærere mindre løn for at undervise mere?

Den store taber i reformen er lærernes forberedelsestid. Og det selv om »KL vil ikke afskaffe forberedelse – overhovedet ikke«, som det hed i en af foreningens annoncer fra lockouten. Kendsgerningen er imidlertid, at forberedelsestiden reduceres fra i dag 10-12 timer om ugen til 3-4. Forberedelsestiden er endt med at være den tid, der er tilbage, når alt andet er faldet på plads, atomiseret i tilfældige huller på skemaet med en halv time her, en hel dér, og derfor utilstrækkelig til både den løbende forberedelse og det store, effektive træk. Ingen lærer vil fremover kunne sætte 6 timer af til at rette stile i eller arbejde 60 timer i nogle uger, fordi situationen kræver det, og afspadsere i andre. Det siger sig selv, at dette forringer undervisningen til skade for eleverne.

Denne struktur giver store problemer i form af en fatalt manglende fleksibilitet. Hvis det tager 5 minutter at skrive en elevplan, vil det tage mig godt 23 timer at skrive mine 275 elevplaner, hvilket vil lægge beslag på al min forberedelsestid i 5-6 uger.

Hvad synes du tjener mine elever bedst – en elevplan eller 5-6 ugers (nogenlunde) forberedt undervisning?

Ifølge lov nr. 409 er skolelederen forpligtet til dialog med lærerne individuelt om deres opgaveoversigt. Mig bekendt har dette ikke fundet sted på nogen skole i Aalborg.

Lærerne blev frataget deres arbejdstidsaftale og fik påduttet en lov, som Aalborg Kommune ikke lever op til. Hvorfor gør den ikke det?

Til sidst vil jeg understrege, at jeg med inddragelsen af konkrete forhold fra min egen skole ikke ønsker at udtrykke kritik af min ledelse. Tværtimod. Den har fået pålagt en umulig opgave, som den i en kollektiv dialog med lærerne er gået pragmatisk til på de områder, hvor der ikke på forhånd har foreligget centrale beslutninger. Under de givne forhold kunne opgaven ikke være blevet løst meget bedre.