"Der indgår allerede praktik i uddannelsen, og vi tilstræber at få de unge ud i private virksomheder, men hvis der skal indgå endnu mere praktik, får vi svært ved at leve op til det oprindelige mål med STU, nemlig at den unge skal blive kaptajn i sit eget liv", siger Jens Brünings-Hansen fra Lyngåskolen.

Bekymret lærer: Aarhus har langt færre STU-elever end landsgennemsnittet

Med 160 elever ligger antallet af STU-elever i Aarhus langt under landsgennemsnittet, og det bekymrer lærerne på Lyngåskolen. De frygter, at der er unge, som – trods et retskrav - ikke får en ungdomsuddannelse. Kommunen svarer, at den satser på EGU

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis antallet af STU-elever i Aarhus skulle svare til landsgennemsnittet, ville 290 unge være i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det fremgår af en analyse, som en kommunalarbejdsgruppe har lavet på baggrund af Undervisningsministeriets tal fra maj 2013.

På det tidspunkt var kun 130 unge fra Aarhus i gang med en STU. Aktuelt er tallet steget til 160, men det er stadig langt under landsgennemsnittet, og det bekymrer lærerne på Lyngåskolen, som har plads til 50 STU-elever.

Prisen på specialundervisning presses i bund

"Forskellen giver overhovedet ikke arbejdsgruppen anledning til refleksion. Analysen springer let og elegant hen over forskellen. Jeg er sikker på, at der er unge, som ikke får det tilbud, som de har retskrav på", siger Jens Brünings-Hansen, der er tillidsrepræsentant for lærerne på Lyngåskolen og har haft analysen til høring.

Aarhus ligger højt på EGU

Det kan ikke passe, at der i en kommune som Aarhus aktuelt kun er 160 unge, som har behov for en STU, mener Jens Brünings-Hansen.

"Vi ved fra hospitalsvæsenet, at Aarhus er en magnet for familier med børn, som har et handicap, så elevtallet burde ligge over landsgennemsnittet. Derfor skriger det til himlen, at arbejdsgruppen ikke undrer sig over forskellen", siger han.

Forskellen skyldes, at Aarhus Kommune går målrettet efter at få unge på erhvervsgrunduddannelsen EGU fremfor STU, fordi denne uddannelse har et beskæftigelsesrettet sigte, forklarer centerchef Claus Bislev fra afdelingen job og uddannelse i Jobcenter Aarhus.

Gråzone med de bedst fungerende STU-elever skal kortlægges

"Hvor mange andre kommuner vælger STU, afsøger vores UU-vejledere den unges mulighed for at gennemføre en EGU, så mens vores andel af elever på STU ligger lavt, er det højt på EGU," siger Claus Bislev.

Kommunen føler sig ikke nærig med STU

"Hvor mange andre kommuner vælger STU, afsøger vores UU-vejledere den unges mulighed for at gennemføre en EGU, så mens vores andel af elever på STU ligger lavt, er det højt på EGU," siger Claus Bislev.

Unge, som ligger i en gråzone mellem de to ungdomsuddannelser kommer i et afklaringsforløb på en produktionsskole.

"Sidste år havde vi 30 unge i sådan et forløb, og det lykkedes for i hvert fald halvdelen at komme på EGU", siger Claus Bislev, der garanterer for, at ingen unge går rundt uden at have et tilbud.

"Man kan så spørge, om vi er for skrappe i vores målgruppevurdering, men vi har haft klagesager i Klagenævnet for Specialundervisning og er aldrig blevet underkendt. Så man kan ikke sige, at vi er for nærige med STU, men vi synes, at EGU er bedre, fordi den er mere beskæftigelsesrettet", siger centerchefen.

180 pladser ser ud til at blive det naturlige niveau

Trolds det massive fokus på at få unge på EGU, så er der ifølge analysen behov for STU-pladser til 200 unge i 2014 og 2015, hvorefter det falder til 180 pladser i 2018. Altså stadig betydeligt under de 290 pladser, kommunen burde have i forhold til landsgennemsnittet.

Claus Bislev forklarer stigningen til 200 pladser med lidt større ungdomsårgange."Man vil lægge et loft ind på 200 pladser. Det sker vel at mærke, selv om de unge har et retskrav på at få en ungdomsuddannelse. Det er slet ikke en analyse af behovet, men et sparekatalog, som helt sikkert fører til nedskæringer", forudser Jens Brünings-Hansen fra Lyngåskolen.

"Vi kan se, at vi får øget tilgang i år og til næste år, hvorefter det flader ud til 180 pladser, som ser ud til at blive det naturlige niveau", siger han.

Praktikophold skal erstatte undervisning

Arbejdsgruppen bag STU-analysen har haft til opgave at undersøge mulighederne for at nedbringe kommunens udgifter til uddannelsen. Det koster kommunen 37,5 millioner kroner om året at have 147 unge i gang med en STU, og det beløb stiger i takt med, at elevtallet sættes op i de kommende år.

"Der er således samlet set en budgetudfordring på en gennemsnit 22 millioner kroner årligt i budgetperioden 2015-2018 og godt 18 millioner kroner i permanent niveau", hedder det i analysen.

Arbejdsgruppen beskriver en række foranstaltninger, som vil kunne medvirke til at reducere meromkostningerne til 12 millioner kroner årligt i permanent niveau. Det væsentligste initiativ vil være øget virksomhedspraktik på bekostning af undervisning.

"Der skal i øget omfang udarbejdes modeller, hvor det sidste år af STU-forløbet indtænkes som virksomhedspraktikker og beskyttet beskæftigelse", foreslår arbejdsgruppen.

Ny STU-lov afskaffer elevernes ret til afklaring og udvider praktikken

Oprindeligt kunne en STU højst indeholde 280 timers praktik årligt, men den grænse blev ophævet ved en revidering af loven for et år siden.

Øget praktik truer den unge som kaptajn i eget liv

Hvis en langt større del af uddannelsen bliver praktikophold, vil det udhule indholdet, mener Jens Brünings-Hansen.

"De unge får sværere ved at opnå kompetencer til deres fremtidige voksenliv, hvis det faglige indhold bliver sænket. Et praktikophold er ikke undervisning, men afprøvning af deres ønsker og drømme om for eksempel at arbejde med træ. Der indgår allerede praktik i uddannelsen, og vi tilstræber at få de unge ud i private virksomheder, men hvis der skal indgå endnu mere praktik, får vi svært ved at leve op til det oprindelige mål med STU, nemlig at den unge skal blive kaptajn i sit eget liv", siger tillidsrepræsentanten.

DH om revidering af STU: Alle unge kan lære og udvikle sig

Med flere unge i praktik kan man have flere i gang på uddannelsen for de samme penge, fordi der ikke skal ansættes mere personale. Men det er en kortsigtet tankegang, mener Jens Brünings-Hansen

"Hvis vi lærer en ung at tage bybussen frem for at skulle køres i taxi til og fra aktivitetscentret, vil der være betydeligt mere at spare over en årrække, end en STU koster. Der er også store summer at spare, hvis en ung bliver i stand til at bo et sted, hvor der ikke behøver at være nattevagt", siger han.

Det rykker, når unge kommer i arbejdstøjet

Praktikophold byder på masser af faglig og personlig udvikling for de unge, mener jobcenterchef Claus Bislev.

Aarhus dropper at lade andre byde på STU'en

"Udgangspunktet for at øge praktikken har ikke været at lave en spareøvelse, men at det kan føre til øget beskæftigelse. Det rykker virkelig for de unge, når de får arbejdstøj på og kommer ud blandt almindelige mennesker på en arbejdsplads. Vi har en jobkonsulent, som kun arbejder med STU, og det er ikke svært at finde praktikpladser. Mange virksomheder støtter op og tager ansvar, og mange af de unge kommer i beskæftigelse, når de er færdige med deres STU", siger han.

Kommuner lægger en hjemmelavet overligger ind

Det er ikke kun i Aarhus, at STU giver anledning til bekymring. En lang række kommuner sender som hovedregel udsatte unge til kommunernes egne uddannelsestilbud, selv om det kan stride mod de unges behov, skriver Information i dag efter at have fået aktindsigt i retningslinjerne i 74 kommuner.

Det er på kant med loven, vurderer juralektor Anne Thielemann fra University College Sjælland.

"Ifølge loven skal kommunen se på det enkelte menneske, og en kommune kan derfor ikke komme omkring deres forpligtigelse til at foretage en konkret og individuel vurdering ved at fastsætte et generelt serviceniveau. Hvis kommunerne har retningslinjer for, hvilke specifikke tilbud de skal bruge, og hvor meget de må koste, så kan man sige, at de har lagt en overligger for, hvad de tilbyder de unge. Det er en hjemmelavet kommunal regel, de har lagt ind, og det er ikke okay" siger Anne Thielemann til avisen.

Se Informations artikel via linket til højre for denne artikel. 

Powered by Labrador CMS