Vivat Victorius Fridericus Franciscus (kaldet Franz) Nachtegall

Ikoniske lærere gennem tiden

29. juli 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række skolelove, der gav alle børn i Danmark ret og pligt til undervisning. I de 200 år, der er gået siden da, har mange mennesker gjort en forskel for skolen, elever og lærere. Natalie Zahle grundlagde et undervisningsimperium med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Christen Kold realiserede Grundtvigs pædagogiske tanker og gjorde dem kendte i den brede befolkning, og han grundlagde højskole- og friskolebevægelsen. Læs her om andre store lærerpersonligheder, der har haft betydning for skolen.

Publiceret
Ole Lund Kirkegaard
Eline Hansen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Gymnastikkens fader

Vivat Victorius Fridericus Franciscus (kaldet Franz) Nachtegall (1777-1847) underviste som lærer ved forskellige skoler, men da han tilfældigt læste en tysk bog om gymnastik i 1793, besluttede han sig for at blive gymnastiklærer. I 1799 oprettede han Europas første private gymnastikinstitut til børn af »forskellig stand og alder«. Med Nachtegalls hjælp blev gymnastik for drenge indført som fag i skolelovene af 1814, men ikke alle lærere ønskede eller forstod at undervise i faget. Blandt andet derfor blev kravet om gymnastik skærpet i 1828, og Nachtegall fik oprettet en særlig gymnastiklærerskole for lærere fra hele landet. Franz Nachtegall opfandt desuden også korkbæltet.

Lærer for livet: "Læreren er hverken repræsentant for staten eller kommunen"

Fantasiens mester

De fleste kender Ole Lund Kirkegaards (1940-1979) bøger, »Orla Frøsnapper«, »Otto er et næsehorn« og »Gummi-Tarzan«, men ud over at være forfatter var han også lærer. Kirkegaard læste op af sine manuskripter i undervisningen, og kun det, eleverne syntes om, kom med i bøgerne. Kirkegaard mente, at læreren skulle være åben over for børnenes forskelligheder og stimulere deres fantasi. Læreren skulle ikke påtage sig rollen som den, der ansporede børnene til at tilpasse sig samfundets normer.

Fra tegning til formning

Jørgen Clevin (1920-1993) tog lærereksamen fra Frederiksberg Seminarium i 1941 og blev i 1943 ansat ved Skolen på la Cours Vej, hvor han underviste i biologi, geografi og formning til 1985. I 1952 blev Clevin ansat i Danmarks Radio, hvor han lavede små film med aktivitetsforslag for børn. Clevin var også seminarielærer, og han var med til at forandre skolefaget tegning, der traditionelt lagde vægt på færdigheder, til faget formning, der havde fokus på fantasi og kreativitet. Formning afløste faget tegning i folkeskolen i 1960.

Dansk skolehistorie: Da lærerinderne kom ind i skolen

Skolekøkkeninspektør

Som lærerinde med forkærlighed for kvindesagen var Eline Hansen (1859-1919) meget engageret i at få indført de praktiske fag, håndarbejde, gymnastik og skolekøkken, som skolefag for piger i slutningen af 1800-tallet. Hansen var mest optaget af skolekøkkenet, og hun plæderede vidt og bredt for undervisningen som et socialt og sundhedsmæssigt spørgsmål, særligt for byernes nye arbejderklasse. Hun mente, at skolekøkkenet ville give alle piger lyst til og forståelse for det huslige arbejde og vække respekt i samfundet for, hvad kvinders arbejde i hjemmene var værd. I 1910 blev hun den første skolekøkkeninspektrice i Københavns skolevæsen.


Forkæmper for forplantningslæren

I 1906 blandede lærerinde Elna Panduro (1871-1947) sig i diskussionen om seksualundervisning i skolen med artiklen »Forplantningslæren i Børneskolen«, der byggede på hendes egne erfaringer som underviser. Panduro agiterede for seksualundervisning i en tid, hvor det ikke var obligatorisk. Hun mente, at ren besked var langt bedre end halve sandheder - for slet ikke at tale om elevernes »indbyrdes undervisning«. Hun udgav sammen med sin bror flere bøger, der var illustreret med plancher, der efter tidens målestok både var avancerede og »naturtro«, og i undervisningen tog hun udgangspunkt i plante- og dyrelivet, hvorfra der blev associeret til den menneskelige parring.

Powered by Labrador CMS