Jysk Musikkonservatoriums Aalborg-afdeling holder til i det nyåbnede Musikkens Hus, og her vil de kommende profillærerstuderende også få en del af deres undervisning.

Nye musiklærere uddannes i samspil med konservatorium

Jysk Musikkonservatorium og Læreruddannelsen i Aalborg går til august sammen om en ny læreruddannelse med et helt års musik indbygget, heraf to gange ti uger hvor de lærerstuderende undervises sammen med konservatoriets studerende.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Med skolereformen har vi fået et nyt mødested, hvor musikpædagoger og musikere uddannet fra musikkonservatoriet skal arbejde tæt sammen med musiklærerne uddannet på læreruddannelsen. Dette samarbejde om musikundervisningen i folkeskolen og de frie skoler kan vi lige så godt tage fat på allerede under de studerendes uddannelse, mener Jesper Vinther, uddannelseschef på UC Nordjyllands læreruddannelse.

Ministeriet: Ulovligt at lade forældre betale 'Den åbne skole'.

"Folkeskolen er første led i musikkens fødekæde, og med den nye folkeskolereform er der mulighed for at give musikken et historisk løft. Og det vil vi gerne på læreruddannelsen, og i samarbejde med musikkonservatoriet, være med til at hjælpe på vej", siger han i en pressemeddelelse om det nye samarbejde.

De kommende profillærere i musik får mere end dobbelt så meget musik på skemaet som de nuværende lærerstuderende, der har valgt musik. Musikken komer til at fylde et år af læreruddannelsens fire år, og dele af undervisningen foregår sammen med de studerende på musikkonservatoriet.

Giv et nummer før optagelse

De to nordjyske uddannelsesinstitutioner forventer at optage 15-20 lærerstuderende på den nye linje. Kommende studerende, der gerne vil vie ders læreruddannelse i særlig grad til musikken, skal til en vejledende samtale for at få afstemt forventningerne til motivation, faglighed og musikalsk niveau. De skal forvente at optræde med sang, spil og bevægelse til den vejledende samtale.

På den nye uddannelse vil de studerende få undervisning i blandt andet sammenspil, korsang og individuelle musikalske færdigheder samt musikpædagogik, kulturelt entreprenørskab, lydteknik og performance. Tanken er, at de skal i praktik på kulturskoler, højskoler, musikefterskoler, men også folkeskoler, og den afsluttende bacheloropgave skal omhandle musikpædagogiske problemstillinger.

Læs mere

Læs mere om den nye profillæreruddannelse

Powered by Labrador CMS