Gul gruppe på Stubbekøbing Skole på Falster fik nye ansigter i klassen 1. maj. De nye ansigter tilhører ikke tilflytterbørn, men børn, der havde første skoledag. Ved første øjekast ligner gul gruppe en hvilken som helst indskolingsklasse, men i gul gruppe er eleverne fra både 0. og 1. årgang.

1. maj kom der nye ansigter i klassen, for skolen har rullende indskoling og aldersintegrerede grupper og niveaudelte hold. Skoleparate børn fra børnehaven kan rulle ind tre gange om året, og der bliver fejret første skoledag for de nye elever både i september, februar og maj. Fra skoleåret 2014/15 er projektet helt udrullet, når der er blandede hold med elever, der traditionelt ville have gået i 0., 1. eller 2. klasse.

Rasmus går i niveaudelt skole

Rullende indskoling udfordrer systemet Selvom der starter nye børn tre gange om året, bliver det ikke en mindre begivenhedsrig dag - der er flag på dørene og møder med de nye forældre. Skoleleder Jørgen Lange oplever, at forældrene er glade for, at det næsten allerede er dagligdag, når ungerne starter. Børn og forældre får hurtigt en fornemmelse af, hvad skolen handler om. Men det er også en omvæltning, når der ikke er et fast defineret skoleår.

"Vi udfordrer alle systemer lige fra skoleindskrivning til skolefoto", fortæller skoleleden.

Jørgen Lange og lærer Inga Witzke, som er en af drivkræfterne i projektet, ser mange fordele ved den rullende indskoling. Børnene kommer ind i en gruppe, der allerede er etableret, og de undgår de sociale kampe.

"Det giver os ekstra tid til at undervise, fordi vi bliver fri for visse konflikter", siger Inga Witzke. Dermed ikke sagt, at alle konflikter er udryddet, men de handler ikke længere om hierarki, for det er allerede etableret, fortæller hun. Det typiske eksempel er et par drenge fra rød stue i børnehaven, som har terroriseret det hele, og det fortsætter så i skolen, hvis de kommer i samme klasse. Med den rullende indskoling og forskellige grupper kan lærerne splitte dem op, og ældre elever har allerede lagt en linje.

"Eleverne holder hinanden på plads, lige som i gamle dage med en stor søskendeflok, hvor de ældste opdrager på de yngste", siger Jørgen Lange. "De nye børn skal ikke skabe en kultur, den er der i forvejen".

Faghold og en stamgruppe Indskolingen består af fire grupper - blå, rød, gul og grøn gruppe - og de er så at sige børnenes 'klasse'. Derudover er de på faghold i dansk og matematik efter deres faglige niveau - i dansk er der fem niveauer, i matematik er der fire. Størstedelen af eleverne er på det faghold, der svarer til alderstrin, men opdelingen er med til at sikre, at alle elever får faglige udfordringer.

Jørgen Lange er godt klar over, at strukturen er et opgør med klassekulturen.

"Men så ligger der en underliggende antagelse om, at klassekulturen er et ubetinget gode. Er den det? Jeg har været en meget stor tilhænger af klassekulturen og hvad der dertil hører, men jeg synes ikke længere, at det er noget, vi skal værne om som et ubetinget gode", siger skolelederen.

Som udgangspunkt ruller eleverne ind på faghold A i dansk og 1 i matematik, som er de laveste niveauer. Men eleverne kan sagtens rykke op fra dag til dag. En elev rullede direkte ind på faghold C i dansk, fordi han var godt i gang med læseprocessen.

"Han blev stille og rolig, fordi han blev udfordret, hvor han måske ville have været urolig, hvis han fik undervisning på et lavere niveau", fortæller Inga Witzke. Hun har ikke oplevet, at børnene holder øje med, hvem der ligger på hvilket niveau.

Forsker: Lad være med at niveaudele eleverne

Lærerteam altafgørende Arbejdsmæssigt er indskolingsprojektet ikke uden udfordringer. Det har krævet rigtig meget af lærernes energi og tid - også tid der ikke helt har været der - til møder og forberedelse af strukturerne. Men ifølge skolelederen kan det ikke gennemføres uden lærerenes engagement.

"Lærerteamet er tæt sammenknyttet, og jeg frygter, hvis der kommer knas i mellem dem, for det vil vælte hele samarbejdet. Det er noget, som ledelsen skal være opmærksom på. Til gengæld er det fedt at se, når det fungerer. En af lærerne fortalte mig, at det var, som om hun havde fået et nyt liv", siger Jørgen Lange.

I forbindelse med en lokal skolestrukturreform blev der for tre år siden tildelt ekstra resurser til 1. årgang, og disse resurser er lagt ind i indskolingen. Derudover har skolen også resurser fra den tidligere "forårs-sfo", men da eleverne bliver vippet ind løbende, bliver disse resurser spredt ud over hele året. Skolen bruger derfor ikke mere eller mindre end en tilsvarende skole i Guldborgsund Kommune, fortæller Jørgen Lange.

Projektet er ikke fuldt udrullet endnu, og det har også betydet justeringer undervejs. For eksempel var det planen, at børn skulle rulle ind i januar, men efter at have prøvet det én gang, er det blevet rykket til februar. Lige efter juleferien var de eksisterende børnegrupper nemlig ikke helt klar til at modtage nye medlemmer. Inga Witzke og hendes kollegaer gør meget ud af at gøre den eksisterende børnegruppe klar, til at der kommer nye ind.

De børn, der ruller ind i februar og maj, får lidt længere tid i skolen samlet set - de vil nemlig først komme i 3. klasse efter tre år og nogle måneder.

Tættere samarbejde med børnehaven En stor gevinst ved projektet er det tætte samarbejde med børnehaverne, som Stubbekøbing Skole har fået. Det har også ført til et andet syn på hinandens opgaver og fagligheder. Børnehaverne føler, at der bliver lyttet mere til deres vurderinger af, hvornår børn er skoleparate. Børnehaverne forstår dog ikke, hvorfor nogle ser problemer med aldersintegrerede hold, da det nærmest er hele grundtanken i børnehaven, fortæller Jørgen Lange. 

Jørgen Lange har ikke evidens for, at børnene lærer mere ved denne form for indskoling, men han tror det.

"Vi gør det her for at lave et godt tilbud, så folk vil blive her. Vi har en befolkningsmæssig krise, og vi ligger i udkanten, så vi skal have et attraktivt tilbud, folk vil køre efter", siger Jørgen Lange. Det er ikke et projekt for at spare penge, snarere tværtimod siger han.

Skole dropper aldersintegrering - for få elever

Snedsted skole i Jylland besluttede tidligere på året at droppe den aldersintegrerede undervisning, fordi de mente, at der blev for få elever til at gennemføre det. I Stubbekøbing ser man anderledes på det.

"En af grundene til, at den rullende indskoling fungerer hos os, er, at vi har en ujævn fordeling af elevtallet fra år til år. Med den aldersintegrerede gruppe kan vi tilpasse det og få mere ensartede grupper. Alternativet ville være en lidt større klasse nogle år, eller to små klasser andre år, fordi børnetallet svinger", forklarer Jørgen Lange. Men han kan også godt se en faldgrube i at kunne opretholde fagligheden i et fag, der spænder over flere årgange, fx natur/teknologi. Her overvejer han for tiden, om løsningen kunne være aldersintegreret undervisning i to grupper, 0.-1. årgang og 2.-3. årgang, i stedet for en samlet gruppe.

Jørgen Lange overvejer også, om skolen skal dispensation til at lave aldersintegrerede klasser på de resterende skoletrin, alt efter hvilke sammensætninger der ville give mening.

"Det er nemt nok at sige, at undervisningen skal differentieres. Det her er et forsøg på at finde en anden løsning på den opgave. Og det virker, fordi lærerne tror på det - ellers kunne vi lige så godt droppe det, for så gav det ingen mening", siger Jørgen Lange.

"Jeg siger ikke, at vi har fundet de vises sten, men vi har fundet noget, der virker for os".

Forsker: Rullende indskoling bliver en fuser

Opdateret 18.06.2014 kl. 09.15

Stubbekøbing Kommune oplyser i en mail, at "holdundervisningen foregår i fagene matematik og dansk og omfatter 11 ud af 23 ugentlige lektioner. Det svarer til 48%. I forhold til folkeskoleloven må holddannelsen højst udgøre 50%. Desuden oplyser skolelederen, at deres faghold på ingen måde er statiske. Der er stor udskiftning henover året, både når der 'ruller' nye børn ind, og også når holddannelserne evalueres løbende", skriver Birthe Ussing, fuldmægtig i Center for Undervisning til folkeskolen.dk.