Debat

Ny folkeskolereform efterlyses!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er helt afgjort behov for en folkeskolereform. Vi skal have gentænkt måden vi driver skole på. I sin tid bød jeg ”ny nordisk skole” mere end velkommen. Jeg syntes, at det var en fantastisk ide, at tage udgangspunkt i de særlige ingredienser og retter, som vi har i det nordiske skolesystem, og så at sætte det sammen på en ny måde. En reform der er bygget op nedefra, hvor lærernes og lokalsamfundets engagement og viden kobles med den nyeste forskning, det lyder da som opskriften på en succes. Desværre blev den ikke fuldt til dørs.

Der er faktisk behov for at vi får gentænkt fagrækken, vi skal have gjort op med nogle af alle selvfølgelighederne. Skal vi fortsat have et fag, der hedder dansk, eller burde vi fx have nogle færdighedsfag, der hedder læsning og skrivning, og nogle kundskabsfag der hedder litteratur og medier. Er regning relevant at beskæftige sig med, når vi har lommeregnere alle vegne. Hvilke områder skal vi vægte mest i skolen: - færdigheder, kundskaber eller skabelse?

Også skolens struktur skal kigges efter i sømmene. Skal vi have klasser, der er styret efter alder, eller skal vi have hold styret efter interesser eller niveau. Skal vi fortsat have lektioner eller i stedet have dage med bestemte emner?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Skal alle skoler være ens, eller skal de i høj grad afspejle lokalområdet, og mulighedernes kunst? Der kunne være noget fantastisk ved, at den lokale folkeskoles bestyrelse, også bestod af lokale interessenter såsom den lokale storbonde, plejehjemmets leder, formanden for lokalrådet osv. for folkeskolen er alles ansvar.

Børn med indlæringsvanskeligheder har behov for struktur og tæt kontakt til fagligt dygtige voksne. Hvordan sikrer vi, at de får det? Skal vi have generalister eller specialister? Er det økonomi, filosofi eller viden, der skal afgøre tilbuddet?

Hvad med formålet med at drive skole, trænger det ikke til et gevaldigt eftersyn? Mangler der ikke ord som fx global forståelse, innovation, livslang læring og bæredygtighed?

Med reformen fra 2013 har vi forpasset muligheden for at skabe en fantastisk skole. I stedet har vi fået rammer uden indhold og et festfyrværkeri af buzzwords.