Debat

Nye læringsmetoder og skønnere skoler

Skolereformen rummer nye muligheder. I det nye fag ”Håndværk & Design” og med den understøttede undervisning er der åbnet op for nye læringsveje.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Anne Hopmann og Regitze Siggaard, Foreningen Skøn Skole.

Skolereformen rummer nye muligheder. I det nye fag ”Håndværk og Design” og med den understøttede undervisning er der åbnet op for nye læringsveje. At arbejde tværfagligt har længe været et ønske fra mange lærere, men måske de færreste, der for alvor har fået metoderne til at gøre det, ind under huden. Alle forandringer er svære, fordi hjernen opbygger mønstre og vaner, som skal udfordres, når en forandring skal lykkes. Det kræver overskud, mod og ikke mindst vilje at skabe nye læringsveje både for elever og for lærere. Foreningen Skøn Skole har igennem længere tid derfor udviklet nye metoder sammen med mange skoler. På Antvorskov Skole i Slagelse har man Håndværk og Design som linje i overbygningen. Derfor passede det perfekt for skolen at tage fat på Skøn Skole innovationsprogrammet, hvor fokus i projektet var processen fra idé til færdigt produkt.

Her produceres ikke til skraldespanden.Som andre skoler, der har været igennem Skøn Skole programmet, oplevede Antvorsskov Skole, at eleverne var engageret, og at det færdige, synlige og håndgribelige resultat blev fejret og gav stor værdi til eleverne, lærerene og andre på skolen – også i længere tid.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Den nye skolereform giver også muligheder for at bygge mere bro mellem skolen og det omgivende samfund. Skøn Skole innovationsprogrammet kan derfor med fordel tages ind i undervisningen i udskolingen, fordi det netop kobler undervisning, elevinddragelse og muligheder for at det lokale samfund, frivillige forældre og det lokale erhvervsliv inddrages. Når eleverne sættes i gang med at blive udfordret på design og fx det at beregne og snedkere en talerstol, bliver de kreative. Både i forhold til håndværksfagene, og til at få lokale kræfter sat i spil. Et firma leverede dekorationsfolie, et andet catering til fernisering, nogle fik den lokale smed til at lave en ny dørkarm og andre fik forhandlet sig til billig maling!

Og det kræver mod – mod at gå nye veje og mod til at turde tro på, at elever og lærere sammen kan få skabt nogle skønnere rammer. Vores elever tilbringer mere end 16.000 timer i skolen – og undersøgelser dokumenterer gang på gang, at læringsrum og metoder påvirker både læringen og trivslen. Skolereformen har med muligheder i den understøttende undervisning, også skabt muligheder for, at man sammen finder metoder til at skabe nogle rammer, som fremmer den læring og de kompetencer, som vi ved at vores samfund har brug for i fremtiden.

Vi mener, at vi skal finde modet og energien og tage fat nu til at finde de løsninger, som vi oplever kan engagere eleverne og skabe nye fællesskaber.