Talepædagog Kristina Kee Kristensen øver med Agnes på fem år. Efter taleskolen får hendes forældre videoen tilsendt, så de kan fortsætte øvelserne hjemme.

Samvær med andre børn gør taleskole til succes

De skal lave lektier hver dag, og der er mødepligt to formiddage om ugen. Frederiksberg Kommune har etableret en intensiv taleskole for børnehavebørn med udtalevanskeligheder. Når de otte uger er gået, har stort set alle elever fået bedre styr på sproget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er et år siden, de første fire elever forlod Taleskolen med et diplom under armen. Siden da har fem små skoleklasser gennemført et intensivt forløb i de lyse lokaler, der hører til Frederiksbergs Kommunes afdeling for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I alt har tyve børn i førskolealderen fået så godt styr på sproget, at ordningen er blevet gjort permanent.

Små grupper er en styrke "Det har været en succes, fordi børnene har siddet sammen i små grupper. Det skærper børnenes fokus på egne udtalevanskeligheder, når de kan høre, at andre børn lignende udfordringer," siger Birgitte Riis, der er ansat som talepædagog i Taleskolen. Hun underviser side om side med Kristina Kee Kristensen, der er enig i, at samværet med andre børn er en styrke:

"Det er ikke altid rart at sidde og stirre på en enkelt voksen, mens man selv er den eneste, der gør noget forkert. Det er meget nemmere, når man sidder sammen med andre børn i en gruppe," siger hun.

Det er ikke tilfældigt, at Taleskolen holder til i kommunens lokaler frem for ude i børnehaverne. En vellykket taleskole kræver, at børnene kan spejle sig i hinandens udtalevanskeligheder. Det er ikke nemt at lave ensartede grupper i de enkelte børnehaver, fordi børnenes udtalevanskeligheder ligger for langt fra hinanden.

Intensivt forløb giver hurtige fremskridt "De intensive forløb kan noget andet end de meget langstrakte forløb, vi kører i børnehaverne. Vi ser fremskridt hos børnene allerede efter et par måneder. Deres sproglige bevidsthed bliver skærpet, og de bliver bedre til at rette deres egne fejl. Efter en længere pause, når forløbet har bundfældet sig, er der sket en positiv udvikling hos de fleste elever.

Taleskolen har plads til fire børn i hver klasse, og eleverne skal være mindst fire år for at få tilbudt en plads. Undervisningsformen kræver nemlig en god portion koncentration og en lille krop, der kan sidde stille i to timer ad gangen.

Børnene arbejder med rim og remser. De klapper stavelser og øver sig i lyd-alfabetet. De får de øvelser med hjem i deres skolemappe, og en lille video bliver sendt ud til forældrene efter næsten hver undervisningsgang. På videoen ses en enkelt talepædagog, der instruerer barnet i, hvordan lektierne skal laves - se et eksempel nedenfor.

Store forventninger til forældre "Vi holder indledende møder med forældrene, hvor vi kridter banen op og viser, at Taleskolen er noget særligt. Vi forventer, at de laver lektier hver eneste dag, og de skal vide, at de går ind til et intensivt forløb," siger Kristina Kee Kristensen, hvorefter kollegaen supplerer:

"Ulempen er, at det kan være vanskeligt at arrangere sig rent praktisk, fordi forældrene selv skal aflevere og hente børnene to formiddage om ugen. For nogle familier kan det være lidt af en udfordring," siger Birgitte Riis.

Når forældrene beslutter sig for at engagere sig i Taleskolen, kan det få stor indflydelse på, hvordan børnene klarer sig, når de skal i skole. Det mener Kristina Kee Kristensen:

"Vores elever får nemmere ved at lære at læse bogstaver, fordi de allerede kan læse lyde og symboler. Vi ved også, at nogle børn med talevanskeligheder for eksempel er disponerede for ordblindhed. Et forløb i Taleskolen kan være forebyggende. Det er en vigtig sidegevinst."