Politikerne i Københavns Kommune vedtog i 2011 en samlet inklusionspakke, hvor der blev etableret resursecentre på alle skoler samt kompetencecentre på specialskolerne, hvorfra medarbejdere kan komme ud på folkeskolerne og give sparring. Hver uge er PPR-psykologen, skolesocialrådgiveren og UU-vejlederen i skolens resursecenter, så den enkelte lærer kan få hurtig støtte.

Inklusion: Det er det lange, seje træk

"Ambitionen er, at kommunens børn og unge får det rette tilbud til den rette tid. Det kræver en fleksibel vifte af tilbud, hvor der samarbejdes på tværs af tilbuddene for at sikre glidende overgange og det kræver almenskoler, der er godt rustede til inklusionsopgaven", fortæller kontorchef Nina Hemmersam fra Specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hun holder oplæg på dagens konference med en status på specialreformen og fleksible tilbud.

Inklusionskonferencen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Københavns Lærerforening, Københavns Kommunale Socialrådgivere, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Inklusion kræver opkvalificerede lærere

Resursecentre er godt i gang

Med inklusionspakken blev resurser lagt ud til skolernes inklusionsarbejde - til den nye struktur med resursecentre og kompetencecentre, til korte kurser til de ansatte, inklusionspædagoger, "inklusionsparat indretning" af skolernes lokaler og tidlig indsats over for børn i vanskeligheder. Inklusionspædagogerne skal blandt andet medvirke til øget fokus på forældresamarbejdet og samarbejdet med pædagoger i de tilknyttede fritidstilbud.

En evaluering af resursecentrene fra oktober 2013 fra Rambøll fortæller, at otte ud af ti angiver, at der er etableret resursecenter på skolen, der er i gang med at løse de opgaver, der er tiltænkt ifølge vejledningen. Ni procent angiver, at skolen stadig er i gang med etableringen, og andre ni procent at man ikke er nået langt med opgaverne konkret.

Rambøll vurderer, at der er behov for, at Børne- og Ungdomsforvaltningen "også fremadrettet understøtter skolerne i arbejdet med at skabe en mere inkluderende skolekultur". 

2.b har et inkluderende klasseværelse

Fleksible tilbud tilpasset barnet

På inklusionskonferencen skal Nina Hemmersam fortælle om fleksible tilbud.

"Det er nye former for tilbud, der skal virke ude i almenskolen. Det handler om, at vi laver nogle tilbud, der passer til de enkelte børn, frem for at børnene skal passe i nogle kasser. Almenskolen får ekstra resurser til at tilrettelægge et fleksibelt tilbud, der passer til det enkelte barn, og de kan trække på specialviden både fra resursecentret og fra konpetencecentre. Lige nu går omkring 40 børn i fleksible tilbud, så vi har ikke så mange erfaringer endnu. Men det kan handle om at lave en rigtig langsom overgang for et barn eller om i folkeskolen måske at gribe mindre ind i begyndelsen og så senere etablere et specialtilbud til barnet, hvis der er behov for det", siger Nina Hemmersam.

Hun fortæller, at hele inklusionsprocessen foregår i tæt samarbejde mellem skole og forældre og ofte også i samarbejde med et socialt tilbud. Børnene bliver revisiteret hvert år for at sikre, at barnet har et tilbud, der matcher dets behov. Kommunen ønsker en tidlig indsats som gerne må ske inden skolestarten. Derfor kører man nogle forsøg - en slags light screening - for at fange spirende vanskeligheder, mens barnet er lille og med kobling til sundhedsplejen.

I et baggrundsmateriale fra kommunen står, at målet med inklusionsindsatsen er, at antallet af børn og unge, der har brug for specialtilbud ikke stiger. Men at København ikke som nogle andre kommuner har haft det som direkte mål at inkludere et stigende antal børn. Eksklusionsprocenten i København ligger stabilt lige over 4 procent. Målet er at fastholde dette niveau.

Vigtigt at ledelsen går forrest

I evalueringen af resursecentrene fra Rambøll bliver det understreget, at mange af de københavnske skoler har behov for tid og arbejdsro til at implementere den nye praksis fuldt ud. På de skoler, hvor man allerede var i gang med at oprette resurcecenter, da inklusionspakken blev sat i værk, går det bedst.

"Det er Rambølls vurdering, at skoler, hvor ledelsen går forrest og udviser en klar prioritering af nye tiltag på skolen, har været mere modtagelige over for det faglige implementeringsforløb. Med andre ord har lederskab stor betydning for en skoles evne til at tage imod og arbejde med forandringer, hvilket også har været tydeligt i dette tilfælde".

Evalueringen påpeger forskellige årsager til at nogle skoleledelser har prioriteret implementeringen mindre - for eksempel langtidssygemelding, udskiftning af ledere, skoleomlægning "men også mere holdningsbaserede årsager, som fx manglende opbakning til og tro på inklusion af alle elever". Evalueringen peger på, at der kan være brug for mere tid. Det har været svært at finde plads i parternes kalendere og lærerlockouten forsinkede hele forløbet. Desuden vurderer Rambøll, at det kan tage tid at etablere en kultur for lærer til lærer-sparring og observation af hinandens undervisning.

Københavns Kommune følger løbende de forskellige inklusionstiltag, fortæller Nina Hemmersam - både via elevernes faglige resultater og trivselsmålinger. Især ser man på gennemsnitstallene holdt op imod de 20 procent, der fagligt og trivselsmæssigt har størst vanskeligheder. Fordi man dér kan få en god fornemmelse for de særlige udfordringer, der kan være på en skole.

På konferencen i dag vil de omkring 160 deltagere kunne høre mere om systematisk fælles indsats sammen med socialforvaltningen, inklusionspædagogens rolle i udskoling og på mellemtrin, hvordan et godt og effektivt resursecenter arbejder. Der vil være eksempler fra forskellige skoler.