"De nationale test gennemføres som foreskrevet, resultaterne formidles i de fleste tilfælde også som foreskrevet, men testresultaterne anvendes ikke som et instrument, der skal målrette undervisningen til den enkelte elev", slår lektor ved Aarhus Universitet Lars Holm fast.

I et igangværende forskningsprojekt, der indledtes i 2009, har han på tre folkeskoler kortlagt de flere forskellige testtyper, der anvendes på de samme elever, interviewet lærerne om deres testforståelser og testpraksisser, samt observeret lærernes forberedelse op til afviklingen af de nationale test og lærernes formidling af testresultaterne ved skole-hjemsamtalerne.   "Indtil videre kan jeg sige, at de nationale test kun har haft begrænset effekt på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning i klassen. Effekten af de nationale test har, i forhold til undervisningen i klassen, primært været den, at man øver sig på eller træner nogle bestemte item-typer, som indgår i de nationale test", konkluderer han. Det kunne fx være de ordsprog, som eleverne skal kunne i den nationale læsetests kategori 'sprogforståelse'. 

Træning underminerer de nationale test

Den bøvlede test På alle tre skoler, hvor Lars Holm har indsamlet sine data, gennemføres der også andre test end de nationale test. Såkaldte ordstillelæsningsprøver (OS-prøver) og sætningslæseprøveprøver (SL-prøver), der har været kendt på mange skoler siden 70'erne, supplerer de nationale test i læsning.    Der er stor forskel på, hvordan læsning gøres målbart i de to typer af test og Lars Holm taler om to vidt forskellige testparadigmer, der får indvirkning på lærernes opfattelse af, hvad der gør en elev til en dygtig læser. Mens OS- og SL-prøverne er relativt nemme at afkode, er de nationale tests resultater mere besværlige. Lars Holm har igennem lærerinterviewene erfaret, at mange opgiver at få overblik over resultaterne af de nationale test.   "Hvis eleverne i gennemsnit besvarer 70 items ganget med 25 elever i klassen, så kan man godt forstå, at den pågældende lærer synes, at det bliver en heldagsting at sætte sig ind i". Lars Holm tilføjer hertil:   "Samlet set viser mine data, at situationen lige nu er den, at de nationale test fremstår som en lidt bøvlet aktør i skolernes aktørnetværk omkring den formelle konstruktion af dygtighed i læsning", siger Lars Holm.

Adaptive test er dyre - og dårlige for læreren

Lærerne stoler på mavefornemmelsen   Lærerne ser de nationale test i lyset af de andre test - ikke som nogle, der repræsenterer et paradigme for sig. De nationale test indlejrer sig og bliver en del af en allerede etableret opfattelse af elevernes læseniveau.   Lars Holm taler om hhv. formel og en uformel konstruktion af dygtighed, hvor den  formelle er baseret på testredskaber og den uformelle er baseret på lærerens egen oplevelse af elevens sproglige kunnen, elevens skriftlige opgaver osv. Den uformelle konstruktion står klart stærkest.   I Lars Holms interview med lærerne kommer det til syne i formuleringer som "Resultaterne undrede mig ikke" og "Man ved jo, hvad eleverne kan". Testen er bare et øjebliksbillede af eleven, mente lærerne, underforstået, at dem kan man ikke rigtig stole på.   På alle tre skoler viser det sig, at de samme elever havner i forskellige kategorier afhængig af, om det er den nationale test i læsning eller en af de to andre, de tager. Det får ifølge Lars Holm lærerne til at reagere på en af følgende to måder:  Enten lever de med kompleksiteten, eller også reducerer de kompleksiteten og afskaffer OS- og SL-testene.   "De udgør et problem for, hvordan kan man bevare troværdigheden som lærer over for forældrene, når eleven i den ene test scorer over gennemsnittet og i den anden under", siger Lars Holm.    Skole-hjem-samtalerne   Når de nationale test bliver fremhævet som en valid repræsentation af den enkelte elevs læseniveau til skole-hjem-samtalerne, er det derfor heller ikke altid med lærerens gode vilje.   "Visse lærere er meget imod at præsentere et resultat under gennemsnit for elever og forældre, når de ikke synes, at det stemmer overens med elevens læseniveau generelt. Det er det, der på nogle tidspunkter har givet anledning til civil ulydighed, når man har afholdt sig fra at formidle resultatet, fordi man har opfattet det uretfærdigt, misvisende eller pædagogisk problematisk", siger Lars Holm, men understreger samtidig, at det er hans opfattelse, at den civile ulydighed er drevet over efter de første år med de nationale test.   "Nu inddrages de til skole-hjemsamtalerne, hvis de gode - og hvis de er mindre gode,  bliver de i nogle tilfælde brugt strategisk med henblik på at skaffe flere undervisningsresurser til den enkelte".    Så det er ikke sådan, at de nationale test slet ikke bliver brugt til noget, pointerer Lars Holm.   "Man kan ikke sige, at de nationale test ikke spiller nogen rolle. Men de spiller altså ingen nævneværdig rolle i forhold til den pædagogiske planlægning".     Lars Holm talte på konferencen 'Perspektiver på folkeskolens testpraksis', der blev afholdt på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, campus Emdrup i går.