"Det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence", siger Peter Birch sørensen, formand for Produktivitetskommissionen (arkivfoto)

Produktivitets-kommissionen: Lad firmaer drive folkeskoler

Regeringens produktivitetskommission foreslår i dag, at Danmark lader private firmaer byde ind på at drive folkeskoler. På verdensplan er det så vidt vides kun Sverige, der hidtil har indført muligheden for at lade private drive grundskoler for offentlige midler og udtage profit.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svensk offentlig undersøger: Kommunaliseringen af skolen var en fiasko

Det svenske skolesystem har for nylig har slået OECD-rekord i faldende elevresultater, og regeringen har igangsat flere store udredninger af de reformer, som Sverige har indført siden 1990'erne.

Alligevel spiller Produktivitetskommissionen i dag ud med et forslag om, at man overveje at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af folkeskoler.

I Sverige er skolen big business

"Ved udbud er det ikke afgørende, om det er en privat eller en offentlig aktør, der får  opgaven. Det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence. Det er den, der får leverandørerne til at være effektive", siger formand for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, i en pressemeddelelse. Kommissionen mener, at kommunerne har været tøvende med at sende de bløde opgaver i udbud af frygt for, at det går ud over kvaliteten.

"Men der er ingen garanti for, at alt går godt, hvis bare opgaven udføres af det offentlige selv. Uanset hvem - offentlig eller privat - der producerer service, skal opgaven være klart beskrevet, og der skal føres løbende tilsyn med kvaliteten", understreger Peter Birch Sørensen.

Folkeskolen.dk forsøger at få et interview med en repræsentant for kommissionen.

Sverige: Dårligste Pisa-udvikling i OECD

 

Powered by Labrador CMS