Når forandringens vind blæser, er der nogen, der bygger vindmøller - andre bygger læskærme.

Jeg synes, man skal bygge vindmøller! 

Den nye virkelighed omfatter nye mål for skolen

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene, skolen skal styres efter, er:

• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges.

De nationale mål kan med lidt omtanke passes ind i et fornuftigt lokalt målhierarki

Det gælder om at bearbejde de nationale mål, så der opstår lokal mening og sammenhæng.

Man er mest motiveret af det, man selv har sat sit fingeraftryk på - og man forstår bedst de sammenhænge, man selv finder.  Der er ingen vej udenom: Man skal lave målhierarkiet selv, hvis man vil have en målstyring, der virker.

Et målhierarki kan illustreres som et strategisk træ. Jeg giver her et konkret eksempel på et sådant træ. De konkrete fokusområder i dette eksempel vil naturligvis ikke give mening og sammenhæng på alle skoler - denne skole var i en speciel situation.

På denne skole brugte lærerne så meget tid på konfliktløsning og på dæmpning af forstyrrende adfærd, at der ikke var kræfter til at lave fælles forbedringer. Lærerne syntes, at de brugte så meget tid på “brandslukning”, at de blev enige med ledelsen om, at “reduktion af tid til brandslukning” var et fokusområde. 

Ledelsen havde selv opdaget, at investeringerne i IT ikke gav effekt, så længe skolens netværk var ustabilt. Derfor var “Et stabilt netværk” også blevet et fokusområde. Da skolen sidst evaluerede en emneuge, konkluderede man, at emneuger gav gode resultater i og med, at eleverne tog “ejerskab” og viste “selvstændighed”. Denne konklusion har også sat sit fingeraftryk i skolens strategiske træ.

Med baggrund i skolens situation, erfaringer og vision kom træet til at se sådan ud:

1. Rødderne i træet var Skolens innovation og læring: Dette niveau omfattede fokusområderne “Reduktion af tid brugt på brandslukning”, “Antal kompetenceløft hos lærererne” og “Lærernes indflydelse og ejerskab”. 
2. Stammen i træet var skolens processer og økonomi: I dette niveau havde man valgt fokusområderne “Omkostningsbevidst drift”, “Et stabilt IT-netværk” og “Antal emneuger”.
3. Grenene på træet var elevernes læring: I dette niveau var fokusområderne “Motivation for læring”, “Antal kompetenceløft” og “Ejerskab og selvstændighed”.
4. Træets krone var nytten for samfundet: I dette niveau havde skolen fokusområderne “Elevernes trivsel”,  “Forældrenes tilfredshed” og “Uddannelsessystemets tilfredshed”.

Dette eksempel illustrerer, at man i sin lokale målstyring skal tage afsæt i den lokale virkelighed og det, man brænder for - samtidig med at man skeler til de nationale mål og tests.

Jeg har illustreret modellen med 3 billeder : 

1. Røde trafiklys: Her ses skolens første opfølgning på målstyringen. I denne måling var der kun røde og gule “lamper”.
2. Grønne trafiklys: Her er skolens anden opfølgning. Her var det lykkedes at reducere “brandslukning”, og skolens netværk var blevet stabilt.
3. Det strategiske træ. Billedet viser målhierarkiet som et træ.

Med venlig hilsen

Peter Arklint