Anmeldelse

Undervisningskendskab

Kan man læse sig til kompetencer?

I denne antologi sættes der fokus på ét af den nye læreruddannelses kompetenceområder, "undervisningskendskab". Selv hvis man slår kompetencefeberen ned et øjeblik, giver bogen gode indspark til et af læreruddannelsens væsentligste indholdsområder: undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Undervisningskendskab" er titlen på denne nye antologi, som er redigeret af to markante personer inden for pædagogikken, Hans Jørgen Kristensen og Per Fibæk Laursen, og med bidrag af en række fagfolk på området.

Fakta:

Titel: Undervisningskendskab

Forfatter: Hans Jørgen Kristensen, Per Fibæk Laursen

ISBN: 978-87-02-15248-7

Pris: 248,75

Sider: 156

Forlag: Gyldendal

Antologien er fra først til sidst en undervisningsbog rettet mod ét af den nye læreruddannelses kompetenceområder, nemlig det område, der benævnes "undervisningskendskab". Kompetencemålet for dette område lyder: ”Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen”, og det er tydeligvis i dette lys, at bogen er udarbejdet.

Bogen er bygget op omkring de videns- og færdighedsmål, som gør sig gældende inden for kompetenceområdet. Man har søgt at opdele disse i otte underområder, som derefter præsenteres i hvert sit kapitel. Det resulterer i følgende otte kapitler inddelt efter didaktisk indhold: Mål og indhold, metode og materialer, evaluering, undervisningsdifferentiering, klasseledelse, innovation og kreativitet, samarbejde og skoleudvikling og til sidst forskningsmetoder.

Denne opbygning gør bogen meget overskuelig, og den skarpe inddeling i underområder/kapitler gør, at man som læser kan bruge bogen som introduktion til et specifikt område – uden nødvendigvis at skulle læse hele bogen. Dermed har bogen en særlig brugsværdi i forhold til studerendes tilegnelse af viden inden for kompetenceområdet.

Hvert af de otte kapitler afsluttes med studiespørgsmål, øvelser, en referenceliste og forslag til videre læsning. Disse elementer kan indgå i undervisningen på læreruddannelsen eller i forbindelse med studerendes eget arbejde med didaktikken. Studiespørgsmålene og øvelserne giver en bred vifte af muligheder for videre arbejde og er derfor et væsentligt supplement til teksterne. Spørgsmål som"Hvad mener I, en lærer skal kunne for at være i stand til at føre undervisningsdifferentiering ud i praksis?" eller "Tænk på et tilfælde, hvor du virkelig lærte noget – hvad inspirerede dig til at lære?" er også med til at forbinde den teoretiske fremstilling i kapitlerne med den konkrete undervisningspraksis i skolen.

Retter vi blikket mod kapitlernes indhold, er der som forventet en vis variation i såvel kvalitet som stil. Det er et næsten umuligt forhold at undgå, når man benytter så mange forfattere. Omvendt kan man sige, at bredden af forfattere kan være med til at sikre, at forskellige syn kommer i spil i forbindelse med kompetenceområdet; desværre udarter dette sig i tilfældet her mere som en række mangler end som en særlig styrke. Eksempelvis gives der i flere af kapitlerne udtryk for bestemte måder at forstå et forhold på, for eksempel innovation, evaluering eller undervisningsdifferentiering. Dette kan være udmærket, hvis der samtidig gøres opmærksom på den særlige tilgang, holdning eller udvælgelse, som ligger bag.

I kapitlet om undervisningsdifferentiering hedder det eksempelvis, at "undervisningsdifferentiering er i den daglige praksis et spørgsmål om at tage en række uperfekte, men kvalificerede valg". En sådan indforstået begrebsbrug er på mange måder uhensigtsmæssig og kan risikere at udelukke andre væsentlige forhold. Er der i denne påstand eksempelvis plads til at forstå undervisning som en stræben efter perfekte valg – fordi undervisning er intentionel?

Selvom nogle af bogens kapitler således er mangelfulde og til tider benytter ganske få referencer, må andre af bogens kapitler siges at være særdeles glimrende. I de første par kapitler redegøres der for skolens indhold, mål og metoder, og her gives en fin, fagligt funderet indføring i nogle overordnede aspekter, som har betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning.

Man kunne have ønsket en samlet afslutning på bogen, der formulerer betydningen af at forstå de mange elementer som en helhed. For den helt store udfordring for en kommende lærer består vel i at navigere kvalificeret mellem de mange forhold, som er på spil ved både planlægning, udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisning? Omvendt kan helheden sagtens tone frem, hvis der arbejdes grundigt og reflekteret med bogens kapitler, og man tager dem i anvendelse både før, under og efter undervisningspraksissen.

Generelt må bogen siges at være en ganske god indføring i de forhold, som hører hjemme i kompetenceområdet undervisningskendskab. Med fokus på, at hvert af kapitlerne kan suppleres med andre tekster, fungerer bogen fint. Det er en indføring rettet mod et særligt område i læreruddannelsen og er som sådan et rigtig godt bud på en aktuel og brugbar fagbog.

Hvorvidt studerende så opnår de nødvendige kompetencer som følge af arbejdet med bogen, ja, det kan vi (heldigvis) ikke vide noget om …