Censorer: Læreruddannelserne sparer på eksaminerne

Flere og flere bacheloreksaminer på læreruddannelsen bliver afholdt med kun en eksaminator. Det er et problem, fordi opgaverne typisk både handler om et fag og en pædagogisk problemstilling, lyder det fra censorerne på læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det står ikke i loven, men det har været kutyme, at der var to eksaminatorer til stede til bachelorprøverne på læreruddannelsen, fordi opgaverne både taget udgangspunkt i et linjefag og et pædagogisk problem. Men sådan har det ikke været i år.

"Det er uheldigt, at man af økonomiske årsager sparer den ene eksaminator væk. Man kan som eksaminator ikke besidde kompetencer inden for alle områder. Og når man vælger kun at have en eksaminator på, kan det nemt betyde, at det ene af områderne kun bliver overfladisk berørt", fortæller censorformand Hans Krab Koed.

"Jeg underviser selv i religion og dansk, og inden for de områder er jeg absolut kompetent. Men jeg ville ikke kunne eksaminere i det pædagogiske og didaktiske på en måde, så alle aspekter bliver belyst", forklarer han.

Hans Krab Koed mener, at der er stor sandsynlighed for, at der fremover med den nye læreruddannelse kun vil være en eksaminator på overalt. I nogle tilfælde vil det være i orden, fordi der er i den nye læreruddannelse er lagt op til, at bacheloropgaven ikke behøver at være bundet op på et fag. Men mange studerende vil efter al sandsynlighed fortsat vælge en faglig problemstilling, og så vil det give en dårligere eksamination, mener han.

Årsrapporten, som netop er udkommet, kan også fortælle, at de studerendes karaktergennemsnit for bacheloropgaven er steget fra 6,87 til 7,14.

Censorer advarer om mangel på lærere i billedkunst og geografi

Læs mere

Censorrapporten

Powered by Labrador CMS