Det er tilsyneladende blevet besluttet, at det ikke længere skal være moderne at kalde en spade for en spade. Der er mange spader, der har mistet sit kaldenavn i den danske folkeskole 2013.

Når børn sendes hjem med forældet undervisningsmateriale, der bruger ord som "ghettoblaster" som staveord. Når bogen er så slidt, at der er sider som falder ud af læsebogen. (Det er jo skræmmende.)

Når midler fra DSA pludselig anvendes til andre formål på skolen. (Det er jo svindel.)

Når inklusion som begreb, bliver markedsført som miraklet, der pludselig kan løse specialundervisningens mangeartede behov. (Det er jo løgn.)

Når AKT-afdelinger bliver nedlagt, og problemerne løses ved efteruddannelse af klasselærerne. (Det er jo løgn.)

Når der laves årgang-sammenlægninger, så klasserne kan fyldes til 28/29 børn, og én stamklasse for 2 årgange kan spares væk. - Argumenter herfor er mange. (Men det handler om besparelser)

Når der nedlægges skoler i rationalitetens navn, med lovning om at der ikke skal afskediges andet end naturlig afgang. (Det var jo løgn)

Når lærerne skal reserverer computere 3 uger i fremtiden, og eleverne fortsat skal traske en halv skole igennem, før vi kan integrere IT i undervisningen. (Det er jo en skændsel)

Når halvdelen af skolens vikararbejde bliver varetaget af din kollegas niece, der netop har afsluttet gymnasiet, og til en betydelig lavere takst end en uddannet. (Det er jo svindel)

Når skolerne forventer lærerne udvikler gratis undervisningsmaterialer. (Det er jo tyveri.)

Jeg skal spare jer for de mange løgne og skændsler omkring indgrebet i foråret. De står jo i virkeligheden lysende klart endnu.

I en misforstået loyalitet, er det ikke længere pænt eller rigtigt, at fortælle forældrekredsen, medierne eller resten af samfundet, når noget ikke er som det bør være. Man bliver opfordret til, at gå stille med dørene af sin tillidsmand, og kredsens Jurist er efterhånden blevet fornavn med hele kommunens personaleafdeling, så alle konflikter, opstået i forlængelse af dårlig ledelse, og økonomisk udsultning af folkeskolen, løses som regel i mindelighed. (Til kommunens fordel).

Fagorganisationerne viser ikke tænder, eller slår kløerne i. Der ses ingen tegn på modtræk, der kan forbedre skolen fra en professionel synsvinkel.

Præmissen for skolens fremtid synes udelukkende, at hvile på få parametre: 1. Økonomi. 2. Lærernes forsvar af deres faglighed. 3.Lærerness angst for at miste deres job.

Der er jo ikke rigtig nogen modkraft til at udligne embedsmændenes slagtning af skolesystemet.

Måske er ideen om skolereformen slet ikke så elendig. Men præmisserne er ikke i orden. Regnestykket går ikke op. Men det ser godt ud.

Det må generelt slås fast, at det nuværende lærerkorps på ingen måde er kvalificerede til at bære fremtidens skole som den er tegnet op. - Som sagt, er skabelonen til modellen politisk og ikke fagligt velbegrundet. Skal vi da ikke også bare kalde modellen - (En løgn)

Fagbevægelsen må på banen med holdninger og retningslinier for lærerne. Princippet om at stå sammen og tale med én stemme, er ikke altid lige charmerende, men det er den disciplin politikerne byggede reformarbejdet på i foråret.

Der må iværksættes en kampagne, der fremstiller elendigheden bag den yndige facade skolerne/kommunerne er blevet så dygtige, at fremvise.

Det er fagbevægelsen, der sidder med organisationsretten, og derfor også ansvaret for at få sandheden ud. Vi ved at der allerede er propfyldt med konflikter og problemstillinger, og at der potentielt vil blive mange flere på skolerne fra August 2014.

Der er brug for erkendelse af, at facaden formentlig krakelerer før vi kan komme videre som fagfolk. Men vi skal samtidig være klar med et beredskab til, at samle de faldne kolleger op, når skolen langsomt mister sit greb i virkelighedens 2014.