Debat

Lærere med indflydelse lærer mest

Skolens succes bygger på lærernes gejst og faglighed. Derfor er det en god ide at styrke og udvikle begge dele. Lærerens faglighed og indsigt udvikles gennem indflydelse på skolens drift og udvikling. Lærerens gejst og identitet næres gennem ejerskab for skolen. Dermed afhænger lærerens gejst og faglighed af indflydelse på skolens udvikling!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste er enige om, at lærerne skal have lært noget mere. Den stigende betydning af internet og tablets peger på endnu et område, lærerne bør beherske. En mulighed er efteruddannelse gennem kurser, fordi læring traditionelt bliver set som resultatet af studier.

Men læring gennem deltagelse i og indflydelse på det arbejdsmæssige fællesskab giver en bedre og mere vedvarende læring. Det er, fordi læring altid sker i spillet mellem indsigt, identitet og fællesskab - og fordi man lærer mest af de erfaringer, man opnår med det, man har ansvar for.

Lærerens rolle i skolen kan på mange måder sammenlignes med mellemlederens rolle i en virksomhed. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Og moderne, visionære virksomheder inddrager mellemlederne i alle væsentlige ændringer.

I skolen er det ekstra vigtigt at involvere mellemlederne (lærerne), fordi skolens virksomhed handler om læring. Og da lærerens læring hænger ubrydeligt sammen med indflydelse på og ejerskab for skolen, gælder det om at finde ud af, hvordan det skal skrues sammen til bedst gavn for skolen.

Det er oplagt, at lærerne skal have indflydelse på egen læring og arbejdstilrettelæggelse. 

Når lærerne går sammen og planlægger, hvem der skal lære hvad, for at kunne lære det videre til eleverne på workshops - så er det et meget ligetil eksempel på, at lærere med indflydelse lærer mest.

Denne form for læring gennem indflydelse sker hele tiden, både i folkeskolen og på friskoler. Jeg viser her en dokumentar om, hvordan det skete på Faarevejle Friskole i efteråret 2013. 

http://youtu.be/xVy4kCnmzPs

Når læreren øger sin indsigt, er hun bedre rustet til at deltage i forbedringer af fællesskabet. Øget deltagelse giver bedre relationer til forældre, ledelse, elever og de andre lærere. De forbedrede relationer styrker lærerens identitet og mulighed for mere indflydelse. Hermed er vi inde i en positiv spiral, hvor indsigt, identitet og indflydelse bliver gensidigt styrket.

Det er derfor nødvendigt,at lærerne har indflydelse på egen læring og arbejdstilrettelæggelse, men jeg tror, at der skal mere til.

Spørgsmålet er, hvor indflydelsen skal stoppe. 

Kan man fra ledelsens side involvere lærerne i udviklingen af skolens strategi?