Antropologerne fortæller kirurg-lignelsen og opforder til at ansætte lærerassistenter i en ny stor undersøgelse af lærernes arbejdstid og inklusionsopgave foretaget af Hassø Consulting for Hvidovre Kommune og den lokale lærerkreds. I undersøgelsen skriver de:

"Umiddelbart giver det måske ikke mening at sammenligne en lærer med en kirurg. Men når det alligevel er interessant at lege med tanken, er det fordi der er enkelte ligheder. Begge faggrupper møder på arbejdet hver dag for at lave en leverance inden for et bestemt tidsrum. For kirurgen er 'produktionen' operationer, og for læreren er 'produktionen' undervisning".

Og derfor lyder en af seks anbefalinger fra forskerne til skolens parter i Hvidovre: "Skab mere plads til kerneopgaven ved fx at medtænke andre personalegrupper i lærernes stadigt mere komplekse opgaveløsning".

Hvidovre sætter spot på lærernes arbejdstid

En god ide med piccoliner

Undersøgelsen, der er antropologisk i sin metode, bygger på interview med lærere og skoleledere, observationer af lærernes arbejde samt lærernes egne dagbogsnotater. 20 lærere i Hvidovre er fx blevet bedt om at notere sig, hvad de bruger deres arbejdstid på henover en uge, og det er blandt andet disse registreringerne, der er baggrund for undersøgelsens anbefalinger til, hvordan lærernes arbejde kunne "løses anderledes, optimeres eller omlægges".

"Lærerne anvender betydelig tid på praktiske ting som at finde materiale, kopiere og klippe. Nogle hjælper børnene med at feje i frikvartererne. De henter iPads, sætter iPads på plads igen og sætter strøm til dem. De skriver elevresultater først i hånden, dernæst ind på computer. (…) Vi har i forbindelse med undersøgelsen mødt lærere, der køber varer ind til projektugen på cykel, da de ikke har nogen bil. Hver enkelt ting tager måske i sig selv ikke lang tid, men samlet set bliver det alligevel til noget", skriver antropologerne i undersøgelsen.

For både Christine Borchdorf, der er direktør i børne- og velfærdsforvaltningen i Hvidovre Kommune og den lokale lærerkredsformand Flemming Ernst giver det mening at tænke andre personalegrupper ind i lærernes alsidige opgaverække.         

"Jeg kan sagtens se en pointe i at have nogle ikke højtuddannede, en form for piccoliner til at tage sig af det rent praktiske, alt det, der går tid med under forberedelsen. Man ville få mere undervisningstid, hvis nogle havde fået iPads'ene til at fungere", siger Flemming Ernst, der foruden at være formand for Hvidovre Lærerforening også er hovedstyrelsesmedlem i DLF.    

På forvaltningen er Christine Borchdorf enig med Flemming Ernst:

"Læreruddannelsen er jo en lang uddannelse, der giver kompetence til kerneopgaven, nemlig undervisningen. Men lærerne bruger også en del tid på at hente mel og sætte stik i computere. Det kunne man måske lige så godt få nogen af dem, der lige nu står uden for arbejdsmarkedet til", siger hun.

Frygt for at blive en undervisningsmaskine

Ingen kunne vide, at lærerne ville blive ramt af en lockout og et regeringsindgreb. Men da Hvidovre Kommune og Hvidovre Lærerkreds sidste år besluttede sig for at få lavet næranalysen af lærernes arbejdstid, var de ikke desto mindre klar over, at der var ændringer i horisonten, som Flemming Ernst udtrykker det.

"Vi spurgte os selv, om vi kunne gøre noget for at forstå lærernes arbejdsvilkår, hvordan de oplevede arbejdstiden og udfordringerne allerede", fortæller han. Nu sidder han så med det fysiske resultat af spørgsmålene foran sig og hæfter sig altså ved lærernes mængde af praktiske opgaver. Virkeligheden med den nye reform er jo, at lærerne skal få plads til at undervise to timer mere. "Det kommer man ikke udenom", siger Flemming Ernst.   

Spørgsmålet er bare, om man så nemt som ingenting kan befri lærerne fra alt det praktiske arbejde.  Magasinet Danske Kommuner talte i forbindelse med undersøgelsen med en kvindelig Hvidovre-lærer, der sagde "at det med at være engageret lærer jo også handler om at have fingrene nede i det hele." Hun frygtede, at hun ville blive en undervisningsmaskine, hvis hun blev frataget for mange praktiske opgaver. 

"Jeg kan godt følge hende. Men man er nødt til også at sige: Vi har fået en ny folkeskolelov om arbejdstid og et regeringsforlig med KL, der siger, at vi skal undervise to timer mere. Det er vi nødt til at skabe plads til. At give slip på det rent praktiske kunne være en af de ting, der gav plads. Jeg ved, at der vil være mange, der siger som den kvindelige lærer. Men ingen synes vel det er specielt spændende at kopiere. Det tror jeg ikke", siger Flemming Ernst.

Naturlig variation over et lærerliv 

Lærerne i undersøgelsen blev som bekendt bedt om at notere, hvad de brugte deres arbejdstid på i én  tilfældig uge. Ugen efter ville arbejdstiden for den enkelte lærer sandsynligvis have set helt anderledes ud, ligesom det sikkert er forskelligt, hvad lærerne har ladet tælle med som arbejdstid. De forbehold er bemærket i rapporten, men alligevel stiller undersøgelsens antropologer spørgsmålet: Udligner den varierende arbejdstid sig henover året? Eller er der lærere, der ikke arbejder så meget, som de bør?

7 døgn i 3 læreres liv

"Det er et umuligt spørgsmål at svare på", siger Flemming Ernst og uddyber: "Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke det udligner sig over et år. Det behøver det måske heller ikke. For den enkelte lærer vil der også være forskel henover et lærerliv. Ens arbejdstid vil fx være en anden, mens man har små børn", pointerer han.

Desuden vil man altid kunne diskutere, hvad der tæller som forberedelsestid. "Forbereder man sig mens man vasker op og tænker på i morgen? Eller når man ser Deadline kl. 22.30?", spørger Flemming Ernst for at eksemplificere sin pointe og siger så: "De allerfleste lærere vil altid overveje om noget kan bruges i deres undervisning".

Aflivet myte: Ledelsen må gerne blande sig

Dagbogsøvelsen viste, at de tyve Hvidovre-lærere i gennemsnit underviste 16,33 time, holdt frikvarter i 4,3, møder i 4,03 time og besvarede mails, kommunikerede med forældre og forberedte sig i 14,24 time ugentligt. Men de tal gider Flemming Ernst ikke gå dybere ned i. Isoleret set giver optællingsskemaet, der er vedlagt undersøgelsen, ingen mening, mener lærerformanden.  

Kommunens børne- og velfærdsdirektør bemærker også i forhold til dagbogsstatistikken, at det selvfølgelig er vigtigt at huske på, at det ligger i lærergerningen, at ugerne er meget forskellige.

"Det mest interessante er, om man kan bruge de timer, man er på arbejde på en mere gavnlig måde, og at interviewene med lærerne viser, at de er indstillet på, at det er en ledelsesopgave. På den måde punkterer analysen også nogle myter, blandt andet den om, at lærerne ikke vil have lederen til at blande sig i hans eller hendes arbejdstid", siger Christine Borchdorf.  

Nu kan reformarbejdet begynde

Hun mener, at undersøgelsen giver kommunen og lærerkredsen et rigtigt godt grundlag for at starte implementeringen af folkeskolereformen. "Vi ved nu, hvordan lærerne oplever arbejdet derude og har fået blik for, hvordan vi kan forbedre arbejdet med hele inklusionsdagsordenen. Hvad er det for barriere, der er der", siger Christine Borchdorf. Men analysen lægger ikke op til at forhaste noget:  

"Vi bruger ikke undersøgelsen i budgetsammenhæng nu. Det er en undersøgelse, der er brugt lang tid på og derfor vil vi heller ikke forhaste anvendelsen af den. Vi bruger den til at snakke om og blive klogere på implementeringen af reformen og inklusionsudfordringerne", understreger hun.  

Flemming Ernst er ligeledes overbevist om, at undersøgelsen vil kvalificere dialogen mellem kommune og lærerkreds, når de på den anden side af en budgetafgørelse, vil holde møde om arbejdstiden. I Hvidovre har man et mål om, at 98 procent af kommunens elever skal være inkluderet i 2015. Undersøgelsen anbefalinger vil også i den sammenhæng være behjælpelige, mener Flemming Ernst.