Jeg synes faktisk, den danske regering skulle spare de 12 millioner, man bruger på hver Pisa-runde, og bruge de penge på en ordentlig dokumentation af de nationale test og på alle de forbedringer af testene, som vi har talt om, og som kunne betyde, at de kunne blive til meget større nytte for lærerne, siger Svend Kreiner, der netop har modtaget Stinus-prisen for sin Pisa-analyse
Foto: Thomas Arnbo
Prisbelønnet professor: Forskere bør have adgang til nationale test
Ligesom professor Svend Kreiner har haft adgang til nok data fra Pisa-undersøgelserne til at kunne gennemhulle metoden bag dem, mener han også, at forskere som han selv og Peter Allerup bør have adgang til data fra de nationale test. Og i øvrigt at testopgaverne bør være offentlige.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Pisa-kritiker hædres med Stinusprisen
Tirsdag modtog Svend Kreiner på Danmarks Lærerforenings kongres Stinus-prisen for sin internationalt anerkendte kritik af Pisa-undersøgelsernes faglige kvalitet. Men Svend Kreiner var også eksperten bag opbygningen af de danske adaptive nationale test, hvis opgaver og resultater er fortrolige. For nylig fik hans professor-kollega Peter Allerup afslag fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen på at få udtræk fra testdatabasen. Derfor har folkeskolen.dk spurgt Kreiner, om data fra de nationale test ikke også bør være tilgængelige for forskning.
Vil helst ikke kritisere offentligt
"Det er faktisk ikke for at være polemisk, når jeg siger, at jeg hellere ville have rejst min kritik af Pisa internt frem for i offentligheden, hvis OECD ellers ville have været i dialog med mig. Det er, fordi jeg tror, det er mere effektivt at tage kritikken internt", forklarer Svend Kreiner og forklarer, at det er af samme grund, han ikke offentligt har kritiseret lukketheden omkring de nationale test".
"Men jeg har på mange møder med styrelsen sagt, at jeg mener, man bør lægge dokumentationen for de nationale tests virkemåde ud", siger Svend Kreiner og tilføjer: "Når det ikke er sket, skyldes det formodentlig, at styrelsen ikke ønsker at bruge tid og penge på at gøre det for dokumentationen foreligger. Jeg skal naturligvis ikke stille mig til dommer over, hvad ministeriet ønsker at bruge deres penge på, men det er klart, at jeg synes, det er uklogt, fordi megen diskussion kunne være undgået"
Test-evaluering giver ingen svar på, om testene duer
Han er helt enig med sin professorkollega i, at man ikke kan lave en ordentlig evaluering af den adaptive procedure i de nationale test uden at få indsigt i data fra skoleelevernes testforløb. Da Peter Allerup skulle i gang med sin del af den store officielle evaluering af de nationale test, som offentliggøres senere på måneden, bad han om i alt 18 forskellige udtræk fra databasen over de seneste tre års nationale test i folkeskole. Men han fik ingenting. I stedet har han lavet en rapport om, hvad der findes af international viden om adaptive test generelt.
"Der er slet ingen grund til at betale nogen for at lave litteraturstudier om adaptive test - vi ved godt, hvordan de virker - det er der skrevet mange bøger og artikler om", siger Svend Kreiner.
Han har set dokumentationen for de første afprøvninger af testene og er overbevist om, at testene i modsætning til Pisa lever op til den såkaldte Rasch-model, som sikrer, at resultaterne giver et retvisende billede af elevernes dygtighed. Men heller ikke han har set data fra de seneste tre års nationale test i folkeskolen. Et forskerreview i 2007 viste en række problemer, som både Allerup og Kreiner er overbevist om er rettet nu, men Svend Kreiner forstår godt, at Peter Allerup vil se de ægte data for at kunne efterprøve, om testene faktisk fungerer, som de skal i dag.
Testene bør tjekkes
"Naturligvis skal man kigge på testforløbene. Der kan godt være opgaver, som bliver opfattet anderledes i de rigtige test end under afprøvningerne, og alle pædagogiske test bør tjekkes regelmæssigt, fordi de kan blive forældede", siger Svend Kreiner med henvisning til de kendte læsetest OS og SL, hvor man jævnligt har måttet skifte opgaver ud, simpelthen fordi ord som "dampmaskine" og "sporvogn" ikke længere gav mening.
'Modem' fjernes fra 2. klasse-test
"Jeg synes faktisk, den danske regering skulle spare de 12 millioner, man bruger på hver Pisa-runde, og bruge de penge på en ordentlig dokumentation af de nationale test og på alle de forbedringer af testene, som vi har talt om, og som kunne betyde, at de kunne blive til meget større nytte for lærerne", sige Svend Kreiner.
Ingen grund til fortrolige opgaver
Han forstår heller overhovedet ikke , hvorfor opgaverne i de nationale test er fortrolige.
"Jeg tror, det er fordi, man tænker i Pisa-termer. Men opgaverne i OS- og SL-prøverne har da aldrig været hemmelige, og det har da ikke betydet, at lærerne har brugt timer på at træne deres elever i OS- eller SL-læsning. Og der er så mange opgaver i de nationale test, at eleverne ikke har en chance for at snyde".
