Der skal selvfølgelig arbejdes målrettet med læsning, slår Sally Dorff Hansen fast i indledningen til sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen Zahle ved Professionshøjskolen UCC.  Og siden de internationale sammenligninger viste, at danske elever læste dårligt i sammenligning med børn og unge i andre lande, er der da også sket meget. Elevernes ordforståelse, af­kodning, tekstforståelse og læsehastighed bliver vurderet, og rent di­daktisk bliver der sat ind med undervisning i læsestrategier, faglig læsning, og læsning er flyttet ind i alle faglokalerne og er ikke længere dansklærerens monopol. Men test- og evalueringer har en tendens til primært at fokusere på det rent læsetekniske, altså det kognitive aspekt af læsning, skriver hun.

"Jeg er bange for, at denne tekniske og nærmest instrumentelle tilgang til læsning kan få negative konsekven­ser for elevernes læsemotivation.  Er læsning ikke mere end afkodning og strate­gier? Og er der ikke andre argumenter for at læse, end at man vil klare sig godt i en test, spørger hun. Jo, svarer hun selv. Og bruger så sit bachelorprojekt til at underbygge sine påstande, samtidig med at hun undersøger betydningen af frilæsning i skolen og unges lyst­baserede læsning i fritiden.

Fornøjelse og nydelse

"Pleasure" eller fornøjelse er ikke ord, man ofte støder på i linjefagsundervisningen på læreruddannelsen eller i den offentlige debat om folke­skolen, fortæller Sally Dorff, som på et udvekslingssemester i Nordirland blev præsenteret for fænomenet "Reading for Pleasure":

• Reading for Pleasure (fornøjelseslæsning) og Reading for Enjoyment (nydelseslæsning) understreger lysten i læseprocessen og det, at man læser for sin fornøjelses skyld og ikke fordi, andre har bedt en om det. I betegnelsen ligger der også en forventning om, at læsningen resulterer i en følelse af tilfredshed. Den britiske organisation, National Literacy Trust, definerer desuden Reading for Pleasure som en aktivitet, der kan være påbegyndt på andres opfordring, men som fortsættes på den enkeltes eget initiativ, og at denne form for læsning indebærer, at teksten, der læses, er selvvalgt.
• Extensive reading (ekstensiv læsning) henviser til den måde, man læser på. I modsætning til intensiv læsning, hvor teksten læses grundigt ord for ord, er der her tale om en mere løs og overfladisk form for læsning. Overfladisk forstået som et selektivt element i læsningen. Man hæfter sig ved de passager, man finder interessante, mens andre passager måske kun skimmes. Ekstensiv læsning tillader læsning af store tekstmængder på forholdsvis kort tid.
• Voluntary reading (frivillig læsning), Recreational reading (rekreativ læsning), og Leisure reading (fritidslæsning) betoner læsningens hobby- og fritidsaspekt. Læsning kan være en aktivitet, man selv vælger at bruge tid på i fritiden. Stephen Krashen benytter sig af betegnelsen Free Voluntary Reading, som lægger vægt på, at læseren selv er herre over hvad, hvor og hvornår, der læses.
• Ludic reading (legende læsning) påpeger: læsning kan være en legende og kreativ proces, hvor læseren aktivt går i dialog med teksten og bringer egne idéer og tanker i spil. (Denne forståelse behandles nærmere ind i projektets afsnit om kreativ læsning.)

Skal alt kunne måles og vejes?

Denne måde at se læsning på fangede hendes interesse, og da det stigende fokus på test, måling, evaluering, vurdering og sammenligning af elevernes evner samtidig provokerede hende, var temaet for bachelorprojektet ved at være indkredset.  Hvorfor skal alt kunne måles og vejes? Hvem gavner testkulturen? Og hvad gør det ved elevernes syn på læring, spørger hun.

"Jeg vil under­søge, hvordan lysten til at læse og  den gode læseoplevelse kan fremme rent faglige læsekompetencer og samtidig være katalysator for det enkelte individs oplevelser, erfaringer og personlige udvikling, fortæller Sally Dorff. Og dette ønske ledte hende til følgende problemformulering: "Hvorfor er lystlæsning en vigtig del af elevers læring og dannelse, og hvordan kan man ar­bejde med læsemotivation og lystlæsning i udskolingen?"

"Langt vigtigere, end jeg først troede"

 "Lystlæsning er vigtig. Langt vigtigere, end jeg først troede,"  lyder bachelorprojektets konklusion.

"Den frie læsning en uvurderlig sproglig erfaring, der ikke er opnåelig via traditionel undervisning. Men læsningen giver også eleverne adgang til et væld af oplevelser og universer, hvor de kan indleve sig, prøve idéer af, blive inspireret, udvide deres horisont og få ny viden, " skriver Sally Dorff.  Begge aspekter bidrager til, at eleverne udvikler sig fagligt og personligt, derfor er læsning afgørende for elevernes selvrealisering og videre liv uden for skolen. Dertil kommer, at læsning indirekte kan medvirke til at bryde social arv, mener hun.

At blande sig og blande sig udenom

For at elever kan få gavn af læsningens kvaliteter, må de være motiverede. Uanset, om motivationen kommer inde- eller udefra, er den afgørende for, at læsningen overhovedet finder sted. Nogle elever læser af egen fri vilje, mens andre skal hjælpes på vej. Som lærer må man anerkende, at elever er forskellige, selvom nogle stereotype forestillinger om kønsforskelle holder stik, siger Sally Dorff Hansen. "Derfor må man både sørge for at tilbyde eleverne noget af det, der appellerer til deres interesser, og samtidigt udfordre dem med noget, der ligger dem mere fjernt. Lærerens rolle er at skabe de bedst mulige rammer for læselysten og sende et signal om, at læsning er mere, end der bliver lagt op til i diverse test. Læreren skal vejlede og inspirere, men eleverne skal føle ejerskab over for deres egen læsning. En af lærerens største udfordringer er derfor, at finde den rette balancegang mellem at blande sig og blande sig udenom."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Lyst til læsning - et projekt om lystlæsning i udskolingen

 Nyt: Årets bedste bachelorprojekt

Sally Dorff Hansens bachelorprojekt blev fredag den 15. november kåret som årets bedste på læreruddannelserne.

Priskomiteens begrundelse lyder:

"Hvordan kan man arbejde med læsemotivation, lystlæsning og literacy-udvikling i udskolingen? Sådan spørger Sally Dorff Hansen i sit projekt. I en konsekvent og klar anvendelse af sit teoretiske afsæt formidler hun interessante pointer i et tydeligt sprog, som i den grad giver lyst til læsning. Det skyldes ikke mindst projektets opbygning, hvor teori og empiri flettes ind i hinanden og former et budskab om nødvendigheden af lystlæsning i uddannelse i almindelighed og i særdeleshed i folkeskolen.

I analysen af sin empiri anlægger hun en undersøgende og innovativ tilgang og opbygger en overbevisende argumentation for, hvordan skolen og andre institutioner kan fremme lystlæsningen og derved bidrage til væsentlige rammefaktorer for elevers generelle læring og dannelse. Med dette gennemarbejdede projekt viser Sally Dorff en formidlingsform, som inspirerer til efterfølgelse for studerende, undervisere og forskere.

Et fornemt projekt."