I en ny rapport har de to forskere Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum Hansen undersøgt effekten og udbredelsen af digitale læremidler. De konkluderer blandt andet, at de mest udbredte læremidler er læremidler, hvor eleverne træner færdigheder (repetitive læremidler) og læremidler, der formidler viden til eleverne (formidlende læremidler).

Læremidler, der tager udgangspunkt i problemorienterede opgaver (stilladserende læremidler), er knapt så udbredte, og det skyldes blandt andet, at der i Danmark eksisterer en forreningsmodel, der primært fremmer salget af de to førstnævnte typer læremidler, konkluderer forskerne. Dels fordi de minder om læremidler, lærerne er vant til at bruge, dels fordi de kan bruges i længere tid og dermed er en bedre investering for skolerne.

Rapport: De første støttekroner er gået til træningsprogrammer

Digital udvikingschef hos Gyldendal Malte von Sehested kan til dels godt genkende billedet, men mener, at grænserne bliver trukket for hårdt op.

"Det er langt hen ad vejen en akademisk øvelse at skelne så skarpt mellem typer af læremidler. I forskernes arbejde med at forstå verden er det givtigt at opstille nogle modeller, men når vi udvikler læremidlerne, tænker vi ikke i samme kasser", siger han.

"Når vi laver læremidler, skal vi tænke bredt i forhold til anvendelsesmuligheder. Hvis vi laver et formidlende læremiddel og inkluderer nogle repetitive opgaver, er det så et repetitivt læremiddel? Og hvad så hvis vi smider en digital assistent ind? Er det så stilladserende? Nej, men så har det stilladserende karakterer i sig. Vi har fokus på at dække hele vejen rundt".

Læreren skal sætte den didaktiske ramme

Malte von Sehested mener, at man i højere grad skal se på læremidlets mulighed for at indgå i et større didaktisk forløb mere end at se dets anvendelsesmuligheder som selvstændigt produkt.

"Jeg tror ikke på den der med, at én elev arbejder med ét læremiddel ved én computer. I min verden kan anvendelsen af et godt digitalt læremiddel starte med en tur i skoven eller en klassediskussion om et Pontoppidan-værk, som man så bygger ovenpå", siger han.

"Tag for eksempel danske-dyr.dk. Det er et formidlende læremiddel, men hvis det indgår i et større didaktisk forløb, som læreren sætter rammen for, kan det jo bruges til at indgå i en række forskellige forløb".

Pas på med for specifik støtte

På baggrund af rapportens konklusioner har Jeppe Bundsgaard langet ud efter kritererne til at søge støtte fra den pulje på 500 millioner, som Undervisningsministeriet har afsat til skolernes indkøb af digitale læremidler i perioden 2012-15. Han mener, at man bør fremme incitamentet til at indkøbe stilladserende læremidler.

"Min personlige mening er jo, at der ikke er nogen grund til, at vi giver penge til repetitive læremidler. De klarer sig fint, og de bidrager ikke med noget væsentligt til skolen. Desuden synes jeg, at de formidlingsorienterede læremidler over en kam ikke er gode nok, selvom der selvfølgelig er lyspunkter", udtalte han den 13. august til folkeskolen.dk.

Malte von Sehested mener ikke, at støttekronerne særligt går til én type læremidler.

"Jeg mener ikke, at støttekritererne er med at understøtte en forretningsmodel, der særligt kommer én type læremidler til gode, men det er klart, at når der er flest af én type læremidler på markedet, og man støtter forholdsvist bredt, så bliver der også indkøbt flest af den slags læremidler for støttekroner", siger han, men understreger i samme ombæring, at man skal passe på med at gøre støttekriterierne for specifikke:

"Det er godt, at man er blevet skarpere på kravene i forhold til støttekriterierne, men man skal passe på ikke at blive for specifikke. Man skal nødigt begå den fejl at støtte noget, der ikke er efterspørgsel efter, som man så det med ITiF-projektet. Det er spild af alles tid og penge".

Digital fuser

Balancen skal findes

Når Gyldendal udvikler læremidler foregår det efter en "tredjedels-model", forklarer Malte von Sehested.

"En tredjedel er dikteret af efterspørgsel. En tredjedel er influeret af, hvad vi selv tror på. Den sidste tredjedel er inspireret af forskningen på området", forklarer han.

Den balance ser han gerne afspejlet i støttekriterierne.

"Det skal gerne være en kombination af, hvad folk har brug for, hvad de ønsker, hvad forskningen siger og hvad visionerne på området er", siger han.

Især på det sidste punkt savner han mere håndfaste udmeldinger fra ministeriet, som løbende justerer støttekriterierne.

"Jeg vil gerne rose dem for den dialog, der har været med aktørerne på området, men der må stadig gerne være mere åbenhed om hvor, man i sidste ende vil hen med de her støttekroner. Fra man laver om i kriterierne, til vi kan have et nyt produkt på gaden, kan der gå lang tid. Så der skal helst ikke være for store overraskelser fra gang til gang. Der savner jeg stadig lidt en overordnet udmelding om hvor, man vil hen fra ministeriets side".