Med en folkeskolereform, der fordrer, at lærerne bruger flere timer på skolen, skal kommunerne i efterårets budgetter fastlægge, hvordan lærernes fremtidige arbejdspladser finansieres.

I Københavns Kommune vil den afgående børne- og ungdomsborgmester Anne Vang satse på en øget tilstedeværelse, og selvom det endelige budget for 2014 ikke er forhandlet på plads, melder hun nu ud, hvad hun mener, vil ruste kommunens 67 skoler til de mange lærere, der skal til at være på skolen, når eleverne er gået hjem.

Skolelederformand: Lad os prøve 37 timers tilstedeværelse næste år

Anne Vang foreslår, at en pulje på 44 millioner kroner bliver fordelt på skolerne, så tre ud af fire københavnske skoler kan være klar til skolereformens ikrafttrædelse i august 2014. Den resterende fjerdedel af skolerne har større udfordringer ved de fysiske rammer, så de skal blot stå klar med midlertidige løsninger næste år. Efterfølgende skal en 2 millioner kroners kortlægning af de fysiske behov give permanente løsninger til skoler, der har de største udfordringer.

"Det er rigtig vigtigt, at der kommer en øget tilstedeværelse, som giver bedre muligheder for samarbejde mellem lærerne. Det skal ske i det omfang, det giver mening i de fysiske lokaler på skolerne. Lærerne får ikke noget ud af øget teamsamarbejde, hvis der ikke er et lokale, hvor de kan tale sammen i teamet", siger Anne Vang, der samtidig pointerer, at det vil være vidt forskelligt, hvad der skal til for at gøre øget tilstedeværelse meningsfuld på de enkelte skoler.

Uenighed om krav Hvordan de fysiske rammer skal se ud, når lærerne lægger deres forberedelsestid på skolerne, er børne- og ungeborgmesteren dog ikke klar på. Hun mener, at det vil være forskelligt fra skole til skole, men at lærerne ikke kan forvente individuelle arbejdspladser.

"Jeg tror ikke, man kan forestille sig, at der indrettes kontorarbejdspladser til hver enkelt lærer. Det at være lærer er ikke et kontorarbejde og skal ikke være det. Derfor kan man ikke forestille sig, at det kommer til at se ud ligesom en standard kontorarbejdsplads", siger Anne Vang, der ikke vil lægge sig fast på, om der i Københavns Kommune bliver tale om fuld tilstedeværelse eller blot øget tilstedeværelse.

Den lokale lærerkreds sidder med i de indledende forhandlinger om værnsregler for folkeskolen, hvor også spørgsmålet om lærerarbejdspladser diskuteres. Formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg regner med, at især diskussionen om krav til lærerarbejdspladserne vil trække i langdrag.  

Lovindgrebet giver bedre lærer-arbejdspladser på skolerne

"Kommunen skærer et hjørne, og de har en anden oplevelse af, hvad der skal til. Der er høje krav i loven til en arbejdsplads, og de høje krav tror jeg ikke, forvaltningen har. De vil reducere lidt på kravene, så det kommer vi til at diskutere", siger Jan Trojaborg. Han fortæller desuden, at det nævnes som en mulighed, at lærerne ikke skal være til stede hele tiden. Ifølge kredsformanden kan en diskussion i kommunen derfor også komme til at handle om, hvorvidt lærerne skal have særlige hjemmearbejdspladser.  "Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal der betales en hjemmearbejdsplads, hvis der skal arbejdes hjemme. Det har vi ikke krævet før, men nu hvor vi har fået betingelserne dikteret kan situationen blive en anden. Det bliver en udfordring for systemet", siger Jan Trojaborg.

Læs meget mere om kravene til en lærerarbejdsplads, forskellige skolers muligheder for indretning og hvem der bestemmer fremtiden for din arbejdsplads, når fagbladet Folkeskolen nummer 15, som udkommer 12. september, bringer et tema om tilstedeværelse og lærerarbejdspladser.