Med 99 påbud om indeklima har cirka hver tiende af de skoler, Arbejdstilsynet besøgte i 2012, problemer med at sikre tilstrækkeligt med frisk luft til lærerne. Det kan føre til gener, symptomer og i værste fald sygdom.

165 folkeskoler døjer med dårligt arbejdsmiljø

»Lærerne kan få tørre slimhinder med irritererede øjne, næse og svælg. Huden kan blive irriteret, og lærerne kan få kvalme, føle sig svimle, blive unaturligt trætte og have besvær med at koncentrere sig. Derfor er indeklimaet et stort fokusområde, når vi besøger skoler, hvor der typisk er mange mennesker samlet i lokalerne«, siger koordinerende tilsynschef Thomas Nygaard Christensen fra Arbejdstilsynet.

Støj og dårlig luft stjæler elevers koncentration

Forskellige sygdomme kan blive forværret af et dårligt indeklima. Det er især luftvejsinfektioner og lidelser som astma, bronkitis og bihulebetændelse. Arbejdstilsynet ser derfor på kvaliteten af luften og på varme, kulde, træk og fugtproblemer.

I skoler bunder dårlig luftkvalitet som regel i ringe ventilation og manglende afskærmning for solen.

»Det er vigtigt, at der sker en udskiftning af luften. Mekanisk ventilation er ofte en god løsning, men det er ikke et krav fra vores side, at man skal skifte luften ud med et dyrt anlæg. Vi kræver kun, at der sker en tilstrækkelig udskiftning, og lægger det ud til skolen selv at finde en effektiv løsning. Men i vores vejledning om indeklima siger vi, at naturlig udluftning som regel ikke er nok. Der skal tilføres frisk luft uden generende træk, så det er ofte svært blot at åbne vinduerne, især om vinteren«, siger Thomas Nygaard Christensen.

Skolen med den største røde smiley

Rengøringsstandarden påvirker også indeklimaet, så Arbejdstilsynet reagerer både, hvis lugten fra rengøringsmidlerne bliver hængende i rummet og på støvproblemer. Det kan føre til et påbud om, at støvet skal fjernes med en mere effektiv rengøring. For eksempel skal træstøv i sløjd støvsuges væk, så det ikke hvirvles op i medarbejdernes indåndingszone, da træstøv i lungerne kan føre til kræft. Udover de 99 påbud til skoler om at forbedre indeklimaet gav Arbejdstilsynet 28 såkaldte paragraf 21-påbud: Det sker, når tilsynet har mistanke om, at der er problemer med indeklimaet, men ikke selv kan dokumentere det.

»Så påbyder vi arbejdsgiveren at få indeklimaet undersøgt, og ud fra resultaterne vurderer vi, om vi skal give et påbud«, siger Thomas Nygaard Christensen.

Andre typiske problemer

I alt uddelte Arbejdstilsynet 506 påbud til grundskolerne i 2012. Ud over indeklimaet koncentrerer påbuddene sig om disse områder: Kemiske og biologiske belastninger - 124 påbud, otte strakspåbud og et paragraf 21-påbud:

»Det kan være, at stegeosen i kantine og hjemkundskab skal fjernes med effektiv ventilation. Også arbejdet med faremærkede stoffer i kemi skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Skolerne skal beskrive, hvordan lærerne skal arbejde med stofferne, hvad de skal bruge af beskyttelse, og hvordan de skal skaffe sig af med de farlige materialer. Også rengøringsmidler skal beskrives, hvis de er faremærket«, siger Thomas Nygaard Christensen. Det hænder, at Arbejdstilsynet finder kemikalier i fysik helt uden mærkater. Det kan føre til en ulykke, hvis en lærer kommer til at blande indholdet med et andet kemikalie. »Det er ikke mit indtryk, at det er et stort problem, men når vi giver påbud om at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, kommer det ind som en sidegevinst, at lærerne får destrueret det, de ikke ved, hvad er, eller ikke længere har brug for«.

Krav til egenindsatsen - 119 påbud og et strakspåbud: »Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering, hvor man beskriver eventuelle risici, hvordan man fjerner dem, og hvem der har ansvaret for, at det bliver gjort. Skolerne har typisk lavet vurderingen, men de opfylder ikke de formelle krav. For eksempel skal vurderingen revideres, når der sker større ændringer i arbejdsgangene, og ellers mindst hvert tredje år«, siger tilsynschefen.

Risiko for ulykker - 80 påbud og 20 strakspåbud: »Ulykkesrisici kan for eksempel være, at lærerne risikerer at blive udsat for vold, eller at de kan falde på grund af glat føre eller glatte gulve og trapper. I faglokaler kan det være maskiner, der ikke er tilstrækkeligt afskærmet. Her kan vi give et strakspåbud, fordi læreren kan komme til skade. Den slags skal være i orden«, siger Thomas Nygaard Christensen. Mange ulykker kan undgås med almindelig omtanke, regler om orden og et overskueligt arbejdstempo.

Støj - 70 påbud og ti paragraf 21-påbud:  »Der vil være støj på en skole, og vi vurderer, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Det er de ikke, hvis der er mange hårde overflader uden lydabsorberede materialer. Vi taler ikke om høreskadende støj, men unødig støj kan være en yderligere stressbelastning i forhold til den opgave, man skal løse, især når undervisningen kræver ro og koncentration. Støj kan også betyde, at læreren er nødt til at hæve stemmen, og hvis eleverne følger efter, kommer man ind i en ond spiral. Det er en god grund til, at akustikken i både almindelige undervisningslokaler og større fælleslokaler som aula og idræt skal være tilfredsstillende«, siger Thomas Nygaard Christensen. Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, for eksempel hvis det runger, når du klapper i hænderne. Det er ofte muligt at dæmpe støjen med lyddæmpende materialer, fortrinsvis i loftet. I musiklokaler hjælper det at hænge tunge gardiner langs vægge og vinduer.

Psykisk arbejdsmiljø - et strakspåbud, to paragraf 21-påbud og 47 afgørelser: »Dårligt psykiske arbejdsmiljø kan skyldes, at lærerne har en arbejdsmængde, som gør, at de må arbejde under tidspres. Det kan også være på grund af trusler og vold. Vi har givet et enkelt strakspåbud, og det gør vi typisk, når lærere arbejder med udadreagerende børn og unge, og risikoen for trusler og vold ikke er forebygget tilstrækkeligt. Man må aldrig acceptere trusler og vold som en del af hverdagen«, siger Thomas Nygaard Christensen.

Ligesom et påbud skyldes en afgørelse en overtrædelse af loven, og skolen får to måneder til at lave en tids- og handleplan for, hvordan den vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Kun hvis skolen alligevel ikke magter opgaven, kan Arbejdstilsynet give et påbud. »Det er planen, at der skal ske en ligestilling af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så vi fremover vil give påbud om, at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres inden en vis dato«, siger Thomas Nygaard Christensen. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan blandt andet føre til stress og udbrændthed og resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Du kan læse, hvordan I kan arbejde med arbejdsmiljøet på din skole i Arbejdsmiljøvejviser nummer 35, som du finder under »Brancher« på Arbejdstilsynets hjemmeside. Også Branchemiljørådet Undervisning & Forskning har forskellige materialer, som du finder på arbejdsmiljøweb.dk.